Kulturkanon i undervisningen
 

Erindringspolitik

 

 

 

Tema: Den nationale kulturkanon set som erindringspolitik

 

Erindringsfællesskaber

Hvert menneske har fortællinger eller erindringer om sit liv. Disse erindringer bruger man til at ori-entere sig i tid og rum. Erindringerne formes af de grupper, den enkelte er medlem af fx familie, foreninger og det danske samfund som sådan. Der er således samspil mellem individuelle og kollek-tive erindringer.

 

En gruppe er også et erindringsfællesskab, hvor fælles erfaringer, fortællinger, værdier og symboler er den afgørende sammenhængskraft. Indbyggerne i Danmark udgør en nation. Man taler om danskhed eller dansk national identitet. Det er et forestillet fællesskab, idet man oplever at have noget til fælles med en meget stor gruppe mennesker – hen ved 4,5 mio. - som man ikke kender personligt eller har mødt. At det er et ”forestillet” fællesskab betyder, at det er en realitet, nemlig et bevidsthedsfænomen – og altså ikke er fri fantasi. En nation holdes sammen af - og dens selvforstå-else formes af - erindringer.

 

De fleste erindringer i det nationale fællesskab overleveres fra generation til generation gennem bl.a. medier, mindesmærker og undervisning. For dansk national identitet og selvforståelse er Dan-nebrog, nederlaget i 1864 med tabet af Sønderjylland, Besættelsestiden og Europamesterskabet i 1992 eksempler på markante fænomener, der indgår i erindringsfællesskabet.

 

Erindringspolitik

 

I alle sammenhænge, hvor mennesker indgår i et fællesskab, forsøger man at fastholde og udvikle en erindring, som konstituerer dette. Det drejer sig fx om, hvilke historier man drager frem som vigtige for fællesskabet, hvilke fælles mærkedage man afholder, og hvad man anser som værdifuldt og af afgørende betydning. Det drejer sig dermed også om, hvordan man forstår de erfaringer, man har.

 

Hvad enten det sker bevidst eller ubevidst, bibeholdes nogle erfaringer, mens andre svinder hen.

Når vi i Danmark fejrer Grundlovsdag, er det fordi vi anser vedtagelsen af grundloven som en vig-tig og positiv begivenhed, hvis betydning skal fastholdes. Mærkedagen er med til at skabe opmærk-somhed og debat om, hvordan demokratiet for tiden fungerer. Debatten kan fx dreje sig om en be-kymring for, om den opvoksende generation har det nødvendige demokratiske engagement. Debat-ten kan også omhandle, hvorvidt skellet mellem politikere og den øvrige befolkning øges, og i givet fald konsekvenserne heraf.

 

Et andet eksempel på betydningen af erindringen og hvordan den forvaltes, er Danmarks rolle under besættelsen. Her har været en løbende drøftelse om, hvordan begivenhederne i denne periode skal udlægges. Diskussionen har jævnligt fået næring af, hvad ny forskning har kunnet tilvejebringe af viden. Derfor har det også været drøftet, hvad der har skullet forskes i.

 

Hvad vi til enhver tid vælger at mene om fortiden, er medbestemmende for, hvad vi mener om for-hold i dag og dermed også, hvordan vi vælger at forholde os og handle overfor aktuelle problemstil-linger. Dette aktive arbejde spiller en væsentlig rolle for den enkeltes, gruppens og nationens identi-tetsdannelse.

 

Kulturkanon

 

Det enkelte menneske indgår på samme tid i mange forskellige fællesskaber. Disse vil i nogle til-fælde understøtte og komplettere hinanden og i andre tilfælde være i gensidig opposition. 

Når en nation fører erindringspolitik, er det for at styrke en national og samfundsmæssig sammen-hæng. Et velfærdssamfund som det danske, hvor man via en betydelig skat betaler bl.a. for sociale ydelser til andre, kan bedst fungere, hvis der er et niveau af solidaritet med andre borgere i Dan-mark – også med dem man slet ikke kender. En erindringspolitik sigter i sådan sammenhæng på at udvikle og styrke et nationalt erindringsfællesskab.

 

Kulturministeriets kanon er national i og med, at den består af danske værker. Den tager bl.a. afsæt i en forudsætning om, at samfundet er formet af en bestemt historie og kultur, som udgør vores kul-turarv. Kulturkanonen præsenterer 96 værker, som i denne sammenhæng er vurderet som uomgæn-gelige. Kendskabet til og studiet af den vil ifølge kulturminister Brian Mikkelsen ”gøre os klogere på os selv og på den nation, som vi er en del af.” Kulturkanonen kan på den baggrund beskrives som et bidrag til styrkelse af et kulturelt nationalt fællesskab i en globaliseret verden. Kulturkano-nen giver samtidig mulighed for at studere, hvordan vores kulturhistorie ”altid har været en del af en bredere international kultur” – som det hedder i ministerens forord.

 

Historieundervisningen

 

Et væsentligt aspekt i undervisningsfagets dannelsesopgave har altid været af erindringspolitisk karakter. I det såkaldte Styhrske Cirkulære fra 1900 var det målet at styrke elevernes kærlighed til folk og fædreland. I det nuværende fagformål fremhæves ”demokratisk dannelse, forståelse af egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen”. Dansk historie fremstår som fagets omdrejningspunkt i faghæftet. Kulturkanonens indhold, men også sigtet med den, er derfor relevant i historieundervisningen.