Kulturkanon i undervisningen
 

Vejledning

Undervisningsvejledning

 

Tema: Kulturkanon og danskhed

Klassetrin: 8.-9.

 

Didaktisk begrundelse

 

Vi lever i en stadig mere globaliseret verden. Vi køber varer, der i stadigt større omfang er produceret helt eller delvist uden for landets grænser. Den kulturelle globalisering er måske mere markant end den økonomiske. Medierne bringer verdens konflikter ind i dagligstuen, danske tv-stationer sender flere udenlandske film end dansk-producerede, og vi henter flere og flere informationer fra det grænseoverskridende internet. Tanke- og adfærdsmønstre internationaliseres. Fx er det blevet almindeligt, at danske unge fejrer Halloween.

 

Denne udvikling har fået nogle til at erklære nationalstaternes – og dermed de nationale kulturer og erindringsfællesskaber – for døde. For 10-20 år siden forsøgte EU-institutionerne at opbygge en europæisk identitet og et erindringsfællesskab, der kunne afløse de nationale. Det blev ikke en succes. Meget tyder på, at nationen, nationalstaten, national kultur og værdier stadig har en stor rolle, og at der kan være et konstruktivt samspil mellem dem og globaliseringens tendenser. En sammenhæng som allerede H.C. Andersen fremhævede med ordene ”herfra min verden går”. En forudsætning for at kunne forstå og orientere sig i verden er stadig, at man kender sine rødder. Derfor har en fremtrædende filosof som Peter Kemp argumenteret for, at der ikke er en modsætning mellem at have en national identitet og samtidig være verdensborger. Det er derfor i historieundervisningen relevant at undersøge og reflektere over kulturarv, erindringsfællesskaber og erindringspolitik.

 

Ideer til historieundervisningen

 

Undervisningen kan rette sig mod aspekter af bl.a. følgende af fagets trinmål efter 8. og efter 9. klassetrin:

 

Historie i fortid og nutid:

• angive årsager til, at nogle historiske forhold og begivenheder fra Danmarks historie har fået ny betydning i eftertiden …

• give eksempler på samspillet mellem samfundsmæssig udvikling og fællesskaber …

 

Tid og rum:

• give eksempler på nyhedsmediers vurderinger af aktuelle begivenheder og redegøre for, hvordan de er bundet til den tid, vi lever i

 

Fortolkning og formidling:

• formulere historiske spørgsmål …

• søge oplysning om ophav til forskelligartede informationskilder og tage stilling til pålideligheden

• forholde sig kritisk til samfunds brug af historiske symboler og fortællinger

 

 

 

 

Undervisningsforløb

 

Kanon – kultur, identitet, erindring

 

Kulturbegrebet

 

Nedenstående aktivitet/opgave kan evt. gennemføres i et tværgående samarbejde mellem historie og dansk.

 

Læreren kan gennemgå væsentlige facetter af kulturbegrebet – især med vægt på kultur som sammenhængskraften (styrkelsen af fællesskabet/kollektiv identitet). Bl.a. kan læreren komme ind på:

• Kultur som adfærd og holdning (værdier) – herunder også kulturoverlevering og kulturudvikling

• Kultur med vægt på kulturarv, dvs. som noget synligt i form af artefakter (genstande) og symboler.

 

I en efterfølgende samtale kan eleverne give eksempler på gruppers kultur og de adfærdsmønstre, holdninger, artefakter og symboler, der knytter sig til den – samt kulturens betydning for gruppen. Til inspiration kan læreren fx beskrive en fodboldsupportergruppe og dens kultur.

 

Eleverne kan efterfølgende i dybden undersøge eksempler på, hvordan kultur og opbygning af fælles erindringer blev brugt/bruges til at skabe sammenhæng i en gruppe. Dvs. hvordan fortællinger, myter, genstande osv. gives en bestemt erindringspolitisk betydning.

 

 

Klassedrøftelse – den nationale kulturkanon

 

Nedenstående aktivitet/opgave kan evt. gennemføres i et tværgående samarbejde mellem historie, samfundsfag og dansk.

 

Klassen kan diskutere, hvorfor regeringen implementerer en national kulturkanon netop nu. Vi lever i en tid, hvor de elektroniske medier i stadig højere grad bliver kulturbærere, der agerer på en globaliseret arena - og ofte med et overnationalt indhold.

 

Eleverne kan undersøge regeringens intentioner med den nationale kulturkanon. I historieundervisningen bør fokus lægges på de historiske begrundelser – herunder kulturarvsproblematikken. For at kunne møde andre kulturer og orientere sig i en tid med globalisering og hastige forandringer er det nødvendigt, at man kender sine egne rødder – herunder sit samfunds historie og kulturelle frembringelser og den betydning den historie og disse frembringelser har haft og har.

 

Læreren eller eleverne kan på fx InfoMedia finde eksempler på debat om og divergerende vurderinger af, hvad den nationale kulturarv består af, og hvad man i det hele taget forstår ved begrebet. På baggrund af indsigt i andres synspunkter kan klassen diskutere relevansen af en national kulturkanon.

 

Indhold af kulturkanon

 

I historie kan eleverne undersøge eksempler fra kulturkanonen, der umiddelbart knytter sig til historieundervisningens traditionelle stof.

• Hvornår er det pågældende værk frembragt?

• Hvilken samfundsmæssig kontekst var det en del af?

• Hvilken betydning/rolle havde det på ophavstidspunktet?

• Hvordan og hvorfor har dets betydning/rolle ændret sig?

 

Oplagte eksempler er:

• Solvognen (bronzealderens høvdingesamfund)

• Vikingeskibet, Skuldelev 2 (vikingetiden)

• Frederik V’s rytterstatue (enevælden)

• Matador (TV-serie om 1930’erne og 1940’erne)

 

Nedenstående aktivitet kan evt. gennemføres i et tværgående samarbejde mellem historie, samfundsfag og dansk.

 

I grupper analyserer eleverne den nationale kulturkanon (kanonens kategorier fordeles mellem grupperne).

• Ud fra analysen formulerer gruppen kort, men begrundet min. tre max. fem karakteristiske/typiske træk ved dansk kultur og værdier, som den nationale kulturkanon er udtryk for.

• Gruppen udarbejder en begrundet vurdering af resultatet ud fra store børns/unges synspunkt og kommer med forsalg til, hvad der evt. skulle ændres. Eleverne kan fx hente inspiration på ungdomsbladets CHILI’s hjemmeside http://www.chilinet.dk, hvor der er en alternativ kulturkanon

 

Den nationale kulturkanon - solidariteten og sammenhængskraften

 

Nedenstående aktivitet/opgave kan evt. gennemføres i et tværgående samarbejde mellem historie, samfundsfag og dansk.

 

• I grupper undersøger eleverne den nationale kulturkanon (kategorierne kan fordeles mellem grupperne – eller grupperne kan have frit valg i hele kulturkanonen). Hver gruppe finder – og begrunder valget af – tre eksempler, der bedst kan styrke erindringsfællesskabet/sammenhængskraften/den kollektive identitet – og tre eksempler, der er dårligst til det.

• Gruppen overvejer og undersøger – uafhængigt af den nationale kulturkanon – tre eksempler på, hvad der skulle med, hvis sigtet kun var at styrke erindringsfællesskabet i det danske samfund.

• Ud fra en drøftelse af samfundsmæssige udviklingstendenser nationalt og globalt kan eleverne udarbejde eksempler til en kulturkanon, som de forventer den kunne se ud om 20-25 år.

 

 

Erindringspolitik i historisk perspektiv

 

Nedenstående er historiske eksempler på erindringspolitik, der med forskellige mål og midler har taget sigte på at etablere et nationalt erindringsfællesskab.

 

1700-tallet: Kristendommen som erindringsfællesskab

Den enevældige statsmagt brugte kristendommen til at disciplinere befolkningen til at blive lydige, nyttige og arbejdsomme indbyggere. Katekismen, pietisme, tvungen kirkegang m.m. kan ses som tidens forsøg på at sikre erindringsfællesskabet.

 

1800-tallet – den sene enevælde: Det nationale fællesskab

1800-tallet er i Danmark – og i andre europæiske lande – præget af nationsopbygning. Det var en udbredt opfattelse, at en national identitet – ex danskhed – byggede på forestillingen om:

• Et fælles sprog

• En fælles historie (erindringsfællesskab)

• En fælles kultur/tradition, der er udtryk for et fælles værdigrundlag

 

Eleverne kan undersøge, hvordan enevældens fædrelandsfølelse blev søgt styrket. Eleverne kan bl.a.:

• analysere guldalderbilleder

• undersøge konkurrencen om en dansk fædrelandssang i 1820’erne,

• undersøge baggrunden for opførelse af institutioner, der skulle sikre og være bærere af den nationale kulturarv, fx Det Kongelige Teater, Nationalmuseet.

 

1800-tallet – efter nederlaget

Skitse til et undervisningsforløb, der handler om, hvordan man i slutningen af 1800-tallet ”oppefra” søgte at opbygge/styrke en dansk national identitet efter nederlaget i 1864.

• Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Analyse af samlingens historiemalerier, der er udtryk for en erindringspolitik, hvor man hentede stoffet fra afgørende begivenheder i Danmarkshistorien. Eleverne kan bl.a. undersøge:

o Hvilken historisk begivenhed er skildret – og hvordan?

o Hvorfor er begivenheden skildret på den måde?

o Hvad billedet fortæller om danskerne?

o Hvad billedet fortæller om dansk værdigrundlag/selvforståelse?

• Eleverne kan undersøge Folkeskolens erindringspolitiske opgave. Eleverne kan fx analysere:

o Cirkulærer

o Undervisningsmaterialer til historie og dansk.

 

Andre ideer

 

Statens bygninger

I 1800-tallet opførtes en række statslige bygninger (bl.a. stationer, institutioner - fx fængsler og hospitaler), der udtrykker statsmagtens selvopfattelse/værdigrundlag. Disse bygninger kan ses overalt i landet og kan gøres til genstand for fortolkninger: Hvilken selvopfattelse ville staten vise med byggeriet?

 

Danskhed – hvad er det?

Eleverne kan indsamle data om indbyggerne i Danmarks selvopfattelse. Måske kan man bruge enkle spørgsmål som:

• Hvordan er danskerne? Nævn tre karakteristiske træk

• Hvad er typisk dansk? Nævn tre ting.

 

Ingen nationale kulturer er statiske. De udvikler sig bl.a. i mødet med andre kulturer. Eleverne kan undersøge, hvordan dansk kultur har ændret sig i mødet med andre kulturer. Her kan man fx se på madvaner, tv-programoversigter og musik.

 

I de senere årtier er folk med andre kulturbaggrunde kommet til Danmark. Hvordan har det påvirket kulturerne i Danmark? Eleverne kan efterfølgende søge i Kulturkanonen for at finde tidligere eksempler på kulturpåvirkninger i de danske kulturfrembringelser og herved af dansk kultur.

 

Udtryk for danskhed

Eleverne kan samle udsagn om danskhed og dansk kultur fra medierne. Det kan være politiske udtalelser, fra sportsbegivenheder osv. Udsagnene bruges som udgangspunkt for en diskussion af, hvad der er typisk dansk og karakteristisk for dansk kultur. Disse udsagn kan sammenlignes med kulturkanonens bud – er der overensstemmelse og hvor adskiller de sig.

 

Som afsæt for diskussionen kan man også bruge udsagn fra markant nationalistiske organisationers hjemmesider.

 

Materialeliste

 

Bøger

Adriansen, Inge: Nationale symboler i det danske rige 1830-2000, 2003 (til læreren)

Bejder, Peter: Dansk, danskere, danskest: om danskhed, 2004

Bitsch, Aase Haubro: Et yndigt land?: forestillinger om dansk identitet og det nationale i 500 år, 2002

Boss, Walter m.fl.: Nationalisme, krig og demokrati: Danmarkshistorien 1814-1864, 1999

Dehn, Erik: Fra kanoner til klaphatte : nationalisme og nationalfølelse i Danmark 1848-1993, 1994

Helleberg, Maria: Glimt af danskhedens historie: i billeder og tekster, 2005

Mathiesen, Dorthe (red.) Kulturkanon, 2006

Poulsen, Jens Aage: Hit med historien! – grundbog til 9. klasse, 2005

Skyum-Nielsen, Peder: Arveguldet: danskernes værdier, 2006 (til læreren)

Undervisningsavisen: Danskhed, 2003

 

Internettet

Faktalink-artikel om den nationale kulturkanon. Her findes også en debat om emnet:

https://skoda.emu.dk/

Artikler fra aviser kan med abonnement findes på Infomedia på adressen:

http://skoda.emu.dk/

Kulturkanonens egen hjemmeside – og debat om kulturkanon: www.chilinet.dk