Kulturkanon i undervisningen
 

Arbejdsforslag

KRISTENDOM, HISTORIE, BILLEDKUNST - GRUNDSKOLEN

6. klassetrin

se introduktion

 

I et forløb, som inddrager kanonværkerne Hover Kirke og Vor Frue Kirke (se kulturkanonens hjemmeside), kan undervisningen bl.a. inddrage arbejdsforslagene nedenfor:

 

Eleverne kan enkeltvis, i grupper eller som klasse:

  • Finde en dansk kirke fra henholdsvis middelalderen, gotikken, klassicismen og funktionalismen.

 

  1. Hvilke forskelle og ligheder kan de finde?
  2. Hvilken byggestil synes de bedst om?
  3. Sammenligne med den lokale kirke. Hvilken periode er den fra, og hvad kendetegner denne periode?
  4. Overveje, hvad der skal til for, at en kirke er en kirke.

 

  • Læse – og synge i fællesskab Grundtvigs salme.
  • Få rollen som arkitekter, som har fået til opgave at tegne en kirke. De skal derfor som forberedelse undersøge, hvilke muligheder og krav, der er til udformning, indretning og placering, herunder fx prædikestol, orgel, alter og kirkebænke.
  • Sammenligne den lutherske kirkes udsmykning med de øvrige store kristne kirker. Den græsk-ortodokse og den romersk-katolske (ikonostaser – helgenbilleder – skriftestole m.v.)
  • Brede arbejdet ud, så eleverne sammenligner inventaret i kirkerne med inventaret i en synagoge, fx torah-skab, læsepult, særlige bænke til kvinder, og en moske fx forrum med plads til fodtøj og mulighed for afvaskning, niche, som viser retning mod Mekka, stige, hvorfra der gives meddelelser, bedetæpper, særlig plads til kvinder.
  • Tegne de forskellige gudstjenesterum.
  • Sammenligne præstens, rabbinerens/kantorens og imamens rolle i gudstjenesten
  • Sammenligne menighedernes handlinger under gudstjenesterne
  • Overveje, på hvilken måde kirken giver en særlig stemning
  • Overveje, hvilke andre rum, som giver særlige stemninger fx sygehuse, fodboldstadions, storcentre, teatersale, koncertsale, burgerbar osv. og efterfølgende beskrive i digte og/eller i kollager de forskellige rum og deres stemning.

 

 

Idékatalog:

 

  • Overgangen fra den nordiske religion til kristendommen. Skiftet fra at have en religion, hvor frugtbarhedskult, offerkultur og forfædredyrkelsen var central, til en religion, hvor moralen er bundet til det religiøse med begreber som barmhjertighed og næstekærlighed, og hvor nye begravelsesskikke, nye helligdage og en særlig moralsk livsførelse bliver central. Her kan der drages paralleller til religions- og kulturmøder i dag. Det vil også være muligt at beskæftige sig med missione før og nu – herunder betydning, praksis og motiver samt finde eksempler på religioner, hvor mission praktiseres.

 

  • I 1100-tallet blev der i Danmark bygget kirker i et meget stort omfang. Eleverne kan undersøge forholdet mellem kongemagt og kirke, forbindelsen til Rom, økonomiske forudsætninger for byggeriet og statens rolle i religiøse spørgsmål.

 

  • Oprindeligt var kirkerne det sted, hvor folket fik oplysning og vejledning i moralske og holdningsmæssige spørgsmål. Hvad præsten gav udtryk for, var rettesnor, som man kunne forholde sig til og være enig eller uenig i. I dag bliver biograferne og tv ofte beskrevet som vor tids kirker, hvor holdningsbearbejdning finder sted. Er det rigtigt, at vores holdninger stammer fra de film og programmer, vi ser?  Lad eleverne finde eksempler på biograffilm og tv-udsendelser, som har præget deres holdning til aktuelle emner.

 

  • Når kun en mindre procentdel af de kristne bruger kirken som gudstjenesterum om søndagen, hvorfor skal der så være kirker? Kunne bygninger bruges til noget mere nyttigt? Lad eleverne diskutere, hvordan det ville påvirke deres liv, hvis der ikke fandtes kirker.

 

Mette Hansen og Anne Rosenskjold