Kulturkanon i undervisningen
 

Solvognen og Ingemann

Solvognen og B.S. Ingemanns Otte morgensange og Syv aftensange

 

Solvognen (Kan ses på adressen: www.kulturkanon.kum.dk/)

Solvognen blev fundet i 1902 i en mose på Sjælland. På samme sted fandt man i 1998 endnu små dele til vognen. Solvognen er et såkaldt kultbillede, dvs. et billede, som er blevet anvendt i en form for religiøs ceremoni. Den stammer fra ca. 1350 f.v.t.

 

Solvognen har en dag- og en natside. Man har forestillet sig, at solen i løbet af dagen vandrede hen over himlen for om natten at bevæge sig tilbage til sit udgangspunkt. Ideen om heste, der trækker solen hen over himlen, er ikke enestående. Der findes fx solheste på helleristninger og på dolke.

I bronzealderens religion var solen og dens bevægelse central. Der findes eksempler på, at solen bliver trukket af andet end heste. Der findes fx helleristninger med skibe, fisk og slanger, som trækker solen over himlen. Også i andre kulturer og religiøse forestillinger har man eksempler på, at man har betragtet solen som en gud fx:

  • Sol invictus (den uovervindelige gud) er navnet på en romersk gud
  • Helios er det græske navn Sol Invictus
  • Ra - en ægyptisk solgud.

 

Sol Invictus

Omkring år 100 e.v.t. gav den romerske kejser guden Sol Invictus en plads i den romerske gudeverden. Guden fik sin egen helligdag, d. 25. december, hvor solen blev ’genfødt’, altså midvinter-solhverv. I 300-tallet placerede de kristne Jesu fødselsdag på samme dato for at demonstrere, at Jesus var den nye og sande sol. Noget lignende gør sig gældende for kristendommens møde med nordisk religion.

 

Herhjemme er de vigtigste højtider påsken, pinsen og julen. Disse bliver fejret på baggrund af kristne forestillinger, men flere af de dertilhørende traditioner stammer fra gamle hedenske skikke. Dette skyldes, at man ved indførelsen af kristendommen (katolicismen) i vores daværende hedenske samfund ville gøre den nye religion mere forståelig og lettere at overtage. Derfor lod man i et vist omfang kristne højtider komme til udtryk gennem lokale skikke og traditioner. Eksempelvis overtog kristendommen de to store fester, der fandt sted ved høsttide og vintersolhverv. De gamle formler ændrede nu blot karakter fra hedenske sange til kristne velsignelser. Ligeledes blev de første kristne kirker bygget ovenpå hedenske hellige steder – muligvis for igen at gøre overgangen mildere, muligvis for at demonstrere kristendommens overmagt. Vikingerne overtog med tiden de nye skikke, der til at begynde med formentlig har haft mere karakter af et kultskifte frem for et egentligt trosskifte.

 

Helios

Helios blev fremstillet som en mand, der styrede vognen. Han havde solens stråler rundt om hovedet, og han styrede et firspand af heste henover himlen i løbet af dagen og sejlede tilbage under havet om natten. Helios blev dyrket på Rhodos, hvor man lavede en statue i 300 f.v.t. Statuen blev ødelagt ved et jordskælv i 75 år senere.

 

Ra

Ra var solgud i den ægyptiske gudeverden og var hovedgud i byen Heliopolis. Han fremstilledes med solskiven som symbol og var beskytter for faraoen. På et tidspunkt fusionerede han med skaberguden Amon og blev til Amon-Ra.

Sange om solen

Digteren B. S. Ingemann skrev i 1837-39 ”Otte morgensange” og ”Syv aftensange” - en til hver af ugens dage. En enkelt sang om ”Storken på bondens tag” sneg sig ind imellem. Sangene blev skrevet til datidens børneasyler. De enkelte titler kan findes i oversigten i Kulturkanonen.

 

 

Mette Hansen og Anne Rosenskjold