Kulturkanon i undervisningen
 

Solvognen folkesk. 3.kl.

KRISTENDOMKUNDSKAB - FOLKESKOLE

Trinmål efter 3. klassetrin

Livsfilosofi og etik

  • tale med om almene tilværelsesspørgsmål
  • kende til eksempler på faglige begreber
  • kende til eksempler på religiøst sprog
  • udtrykke sig om sanseoplevelser og naturens mangfoldighed.

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

  • udtrykke sig om kristendommens relation til årets og livets rytme
  • samtale om udvalgte symboler
  • synge og samtale om salmer og sange.

 

 

Klassetrin: 3. klassetrin

Undervisningsforløbet ”Solvognen” henvender sig primært til indskolingen, men ideerne vil i noget omfang kunne benyttes på mellemtrinnet.

 

Anslået timetal: 12 lektioner.

Det anførte timetal for undervisningsforløbet vil variere, alt afhængigt af, i hvilket omfang det bredes ud, fordybelsen i stoffet samt samarbejdet med øvrige fag – fx natur/teknik, billedkunst og musik.

 

 

Muligheder for samarbejde med andre fag

En god samarbejdspartner til dette forløb vil være natur/teknik-læreren. Denne kan give eleverne den naturvidenskabelige beskrivelse af solen, som kan danne afsæt for en drøftelse af begrebet sandhed (se arbejdsforslag). Det samme gør sig gældende for skabelsen af Jorden, mennesket, dyrene osv. Ligeledes vil elementer af fagene billedkunst og musik kunne indgå.

 

Didaktisk tekst

Solvognen er et religiøst udtryk fra en religiøs praksis, som vi ikke har megen faktuel og sikker viden om. Derfor bliver selve Solvognen blot et enkelt udtryk - blandt flere – for en religiøs praksis, hvor solen spiller en central rolle. At solen ofte indgår i menneskets religiøse forestillinger, fremgår også af undervisningsforslaget. Det overordnede syn på emnet bliver derfor, at såvel for moderne mennesker som for naturfolket, har solen en central betydning. Mennesker er en del af naturen, og selvom det moderne liv mange steder kan siges at være mindre skrøbeligt end vore forfædres, så er vi dog underlagt naturen og dens magt.

 

 

Når man ser mennesket som naturvæsen i afhængighed af naturen, bliver det tydeligt, at vi på nogle punkter deler vilkår med bronzealdermennesket. Når vi forsøger at afværge tsunamier og meteornedslag, så sker det med en tro på, at vores teknologi virker. Men hvor afgørende forskelligt er det fra den traditionelle religions udøvelse af magi? Når vi i detaljer kontrollerer, hvad vi spiser, og hvordan vi lever i troen på et længere og bedre liv, hvor afgørende forskellig er vi så fra indianeren, som ritualiserer sit liv i overensstemmelse med medicinmandens forskrifter? M.a.o. - vi deler vilkår med hottentotten i Afrika indre og med inuitten på Sibiriens tundra. Ved at beskæftige sig med solen som symbol og med religioner, der har solen som centralt element i deres religiøse verdensbillede, kan eleverne tilegne sig kundskaber, som kvalificerer deres refleksioner over og diskussion af menneskets forhold til naturen. De kan opnå bevidsthed om mennesket som en del af naturen, og at det derved er underlagt en række fælles grundvilkår.

 

Det fremgår af faghæftet, at eleverne skal reflektere over og udtrykke sig om forholdet mellem mennesket og naturen.  Naturen – som begreb betragtet – indgår i fagets formål som en etisk ramme: Undervisningen skal give eleverne grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. Derfor bliver undervisningsforløbet relevant i forhold til de faglige mål.

 

Arbejdsforslag:

I et forløb som inddrager kanonværkerne Solvognen og B.S. Ingemanns Otte morgensange” og ”Syv aftensange” kan undervisningen bl.a. inddrage følgende arbejdsforslag:

 

1.      Solens betydning for mennesket og livet på Jorden. Notér to og to i stikord, hvad I kommer til at tænke på.

 

2.      Hvad er sandhed? Vi ved i dag på baggrund af naturvidenskabens landvindinger, at solen ikke bevæger sig, men for mennesker på solvognens tid var det en sandhed, at solen bevægede sig. Betyder det så, at sandhed ændrer sig over tid, og at der ikke findes sandheder, som er evige? At Jorden opleves flad, ved alle, det kan man jo se, og selvom man sidder i et fly og ser på Jorden oppefra, forekommer den fortsat flad. Man skal langt ud i rummet for at kunne se med egne øjne, at Jorden svæver som en kugle i verdensrummet. Hvorfor tror vi på, at Jorden er rund, når vi ikke kan se det? Og hvordan skal man forholde sig til det, man ser med sine egne øjne?

 

Eleverne skal i grupper tage stilling til flg. påstande:

  • Vi er alle sammen forskellige, og derfor kan vi aldrig være sikre på, at vi opfatter det samme!
  • Vores opdragelse og kultur bestemmer, hvordan vi opfatter verden!
  • Vi kan aldrig være sikre på, at vores sanser – ører og øjne – giver det sande billede af virkeligheden!
  • Vi kan aldrig fortælle helt præcis, hvad vi oplever!
  • Vi kan aldrig være sikre på, at andre mennesker helt præcis forstår, hvad vi siger og mener!

 

3.      Lad eleverne lytte til Carl Nielsens Helios ouverture og fremstille et billede af en solopgang. Billederne skal bagefter forsynes med en kort tekst, som indeholder og knytter an til mindst tre af disse ord:

  • Morgen
  • Lys
  • Liv
  • Verden
  • Skabelse
  • Menneske
  • Gud
  • Havet
  • Land

 

Når billederne er færdige kan klassen lave en udstilling.

 

  • 4.      Lad eleverne gå på opdagelse i billedbaser. De kan fx få følgende opgave:

Find på www.olafureliasson.net  i menuen ’images’ det billede, som du synes bedst fortæller om solens betydning. Find derefter på www.kunstonline.dk et billede af enten

Vincent Van Gogh eller William Turner, som beskriver solen. Sammenlign dine billeder og forklar, hvilket billede du foretrækker og forklar hvorfor.

 

  • 5.      Utallige digtere har beskrevet solopgange og solnedgange. Lad eleverne læse og synge Ingemanns morgen- og aftensange og vælge den ud, som de synes bedst beskriver den følelse, de selv har oplevet ved at se en solopgang eller en solnedgang.

 

 

Materialeliste:

Henning Fogde: ”Kirken i Danmark I”, Nyt Nordisk Forlag, 1978.

 

”Tro & ritualer i folkekirken”, Anne Ehlers, Video2net, 2004 (video).

 

På Nationalmuseet kan man rekvirere et undervisningsmateriale om guderne i bronzealderen. Se enten på: www.natmus.dk

 

Sangene kan downloades på: www.tdconline.dk og er indspillet i et væld af udgaver, f.eks. på: www.dacapo-records.dk og er trykt i alle gængse sangbøger.

 

For yderligere information om Solvognen kan anbefales websitet Wikipedia, den frie encyklopædi.

 

 

Mette Hansen og Anne Rosenskjold