Kulturkanon i undervisningen
 

Introduktion

 

 

Klassetrin: 4. – 6. klassetrin. Elementer af forløbet kan også inddrages og rettes mod undervisningen på de ældste klassetrin.

 

Anslået timetal: Der er ikke angivet timetal for undervisningsforløbet, da dette vil afhænge af, i hvilket omfang forløbet bredes ud, fordybelsen i stoffet samt samarbejdet med øvrige fag – fx historie og billedkunst.

 

Undervisningsforløbet ”Hvad er en kirke” er udarbejdet til brug på mellemtrinnet. Der arbejdes på disse årgange med kirkens form og funktion. Det vil i den sammenhæng være oplagt, at eleverne kommer på kirkebesøg – og afhængigt af, i hvilket omfang forløbet bredes ud – også til fx en moske og et buddhistisk tempel. Dette er fint i tråd med Fælles Måls omtale af feltarbejde og ekskursioner som led i en alsidig undervisning. Hvis der er mulighed for det, er de to kanon-kirker et oplagt valg suppleret med et besøg i den lokale kirke. I forbindelse med besøget kan samtalen med eleverne bl.a. gå på kirkens stilart, dens samspil med omgivelserne og geografiske placering.

 

Som led i et virkeligt eller et virtuelt besøg i Vor Frue Kirke kan også de tolv apostle, der hver især har et personligt præg, indgå. Hvad udtrykker de, hvordan adskiller de sig fra hinanden, og hvorfor har Thorvaldsen valgt at fremstille dem således? Eleverne kan også sammenligne Vor Frue Kirke med Hover Kirke og deres lokale kirke. Hvori ligger forskellene og lighederne?

 

Forløbet giver eleverne mulighed for at beskæftige sig med kirkerummet, dets inventar og brug samt kirkens rolle. Undervisningsforløbet ligger derfor i væsentlig grad inden for kundskabs- og færdighedsområdet ”Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng”, men også elementer af fagets øvrige CKF-områder vil i forskelligt omfang blive inddraget og foldes yderligere ud. 

 

Klassetrin: 4. – 6. klassetrin. Elementer af forløbet kan også inddrages og rettes mod undervisningen på de ældste klassetrin.

 

Anslået timetal: Der er ikke angivet timetal for undervisningsforløbet, da dette vil afhænge af, i hvilket omfang forløbet bredes ud, fordybelsen i stoffet samt samarbejdet med øvrige fag – fx historie og billedkunst.

 

KRISTENDOM - GRUNDSKOLEN 6. klassetrin

Undervisningen tænkes at rette sig mod aspekter af bl.a. følgende af faget KRISTENDOM trinmål efter 6. klassetrin:

 

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

  • udtrykke deres forståelse af, hvad kristendom er
  • kende til kristendommens historiske forudsætninger og udviklingsforløb i Europa med særligt fokus på Danmark
  • give eksempler på sammenhænge mellem kirkens indretning, udsmykning og funktion
  • give eksempler på ritualers betydning i menneskers liv
  • samtale om udvalgte begreber, symboler og kunstneriske udtryk med henblik på forståelse af, hvad kristendom er
  • samtale om salmer og sange som religiøse udtryk.

 

Bibelske fortællinger

  • kende og tyde udvalgte bibelske fortællinger
  • genkende bibelske fortællinger, som de kommer til udtryk i kunst og kultur.

 

Livsfilosofi og etik

  • samtale om faglige begreber
  • udtrykke sig om religiøst sprog og dets funktion.

 

 

På mellemtrinnet er der i Fælles Mål ikke anført mål for et eventuelt arbejde med kundskabsområdet ”Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser”. Forløbet vil dog kunne bidrage til at påbegynde arbejdet inden for dette kundskabsområde i det omfang, man lokalt vurderer det hensigtsmæssigt.

Muligheder for samarbejde med andre fag:

Der er gode muligheder for samarbejde med fagene historie og billedkunst. Disse er ikke i forløbsbeskrivelsen foldet ud, men vil let kunne inddrages.

 

 

HISTORIE - GRUNDSKOLEN

trinmål efter 6. klassetrin:

  • fortælle om udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til kongemagt, kirke, landbrug og industri
  • fortælle om historiske personligheder og den betydning, de tillægges for udvikling af politiske og kulturelle fællesskaber, herunder Luther og reformationen samt Grundtvig og folkeoplysningen
  • placere emner og temaer, som klassen har arbejdet med, på klassens tidsfrise og angive geografisk område
  • placere begivenheder tidsmæssigt "før", "efter" og "samtidig med" hinanden, dvs. benytte relativ kronologi
  • kende betegnelser for tidsepoker, der knytter sig til Danmarks historie, herunder stenalder, bronzealder, jernalder, middelalder og oplysningstid
  • sætte begivenheder fra Danmarks historie i tidsmæssig relation til verdens historie.

 

 

BILLEDKUNST -GRUNDSKOLEN

trinmål efter 5. klassetrin:

 

Billedfremstilling

  • anvende kunst, arkitektur og design bl.a. ved udformning af enkle modeller
  • anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form.

 

Billedkundskab

  • genkende enkle stilarter og udtryksformer fra forskellige historiske perioder
  • anvende billederfaringer fra museer, udstillinger og offentlige rum i eget billedarbejde
  • hente og bruge kunstbilleder og fotos fra diskette, cd-rom eller internet
  • skelne mellem forskellige kulturers billeder.
 

 

 

 

Didaktisk tekst:

Det danske landskab er præget af de ca. 2350 kirkebygninger fordelt over hele landet. De vidner om, at dansk historie er forbundet med kristendommens historie. De fortæller også om, hvordan religiøse og ideologiske forestillinger kan komme til udtryk arkitektonisk og skulpturelt, hvilket er en interessant tilgang til undervisningen i kirkens funktion, udsmykning og betydning. Denne indfaldsvinkel til kirken, hvor den anskues som bygning og ramme for religionsudfoldelse, hører i Fælles Mål faghæftet primært under kundskabsområdet: ”Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng”.

 

Ved at sammenligne de to kirker fra kanonen med den lokale kirke opnår eleverne indsigt i, at kirken både kan anskues som et konkret og et abstrakt fænomen. Som konkret fænomen er den udtryk for, at elevens personlige historie er indvævet i en større historie - den historiske udvikling, som kirken konkret afspejler i sin byggestil og indretning, og i ændringerne i traditioner, ritualer og kultpraksis. På det abstrakte plan repræsenterer kirken en idehistorisk udvikling. Fra det middelalderlige menneske- og samfundssyn, hvor frelsen lå inden for kirkens rammer, over reformation til opfattelserne inden for dagens folkekirke og frikirker. Ved at beskæftige sig med dette perspektiv bevidstgøres eleverne om, hvordan kultur og samfund præger vor opfattelse af tilværelsen.

Materialet giver også ideer til, hvordan andre religioner kan inddrages. Dette giver eleverne mulighed for at se på ligheder og forskelle religionerne imellem, herunder hvordan deres forestillinger kommer til udtryk i ritualer, symboler og skikke.

 

 

Arbejdsforslag:

I et forløb, som inddrager kanonværkerne Hover Kirke og Vor Frue Kirke, kan undervisningen bl.a. inddrage arbejdsforslagene nedenfor:

 

Eleverne kan enkeltvis, i grupper eller som klasse:

  • Finde en dansk kirke fra henholdsvis middelalderen, gotikken, klassicismen og funktionalismen.

 

  1. Hvilke forskelle og ligheder kan de finde?

  2. Hvilken byggestil synes de bedst om?

  3. Sammenligne med den lokale kirke. Hvilken periode er den fra, og hvad kendetegner denne periode?

  4. Overveje, hvad der skal til for, at en kirke er en kirke.

 

  • Læse – og synge i fællesskab Grundtvigs salme.
  • Få rollen som arkitekter, som har fået til opgave at tegne en kirke. De skal derfor som forberedelse undersøge, hvilke muligheder og krav, der er til udformning, indretning og placering, herunder fx prædikestol, orgel, alter og kirkebænke.
  • Sammenligne den lutherske kirkes udsmykning med de øvrige store kristne kirker. Den græsk-ortodokse og den romersk-katolske (ikonostaser – helgenbilleder – skriftestole m.v.)
  • Brede arbejdet ud, så eleverne sammenligner inventaret i kirkerne med inventaret i en synagoge, fx torah-skab, læsepult, særlige bænke til kvinder, og en moske fx forrum med plads til fodtøj og mulighed for afvaskning, niche, som viser retning mod Mekka, stige, hvorfra der gives meddelelser, bedetæpper, særlig plads til kvinder.
  • Tegne de forskellige gudstjenesterum.
  • Sammenligne præstens, rabbinerens/kantorens og imamens rolle i gudstjenesten
  • Sammenligne menighedernes handlinger under gudstjenesterne
  • Overveje, på hvilken måde kirken giver en særlig stemning
  • Overveje, hvilke andre rum, som giver særlige stemninger fx sygehuse, fodboldstadions, storcentre, teatersale, koncertsale, burgerbar osv. og efterfølgende beskrive i digte og/eller i kollager de forskellige rum og deres stemning.

 

 

Idékatalog:

 

  • Overgangen fra den nordiske religion til kristendommen. Skiftet fra at have en religion, hvor frugtbarhedskult, offerkultur og forfædredyrkelsen var central, til en religion, hvor moralen er bundet til det religiøse med begreber som barmhjertighed og næstekærlighed, og hvor nye begravelsesskikke, nye helligdage og en særlig moralsk livsførelse bliver central. Her kan der drages paralleller til religions- og kulturmøder i dag. Det vil også være muligt at beskæftige sig med missione før og nu – herunder betydning, praksis og motiver samt finde eksempler på religioner, hvor mission praktiseres.

 

  • I 1100-tallet blev der i Danmark bygget kirker i et meget stort omfang. Eleverne kan undersøge forholdet mellem kongemagt og kirke, forbindelsen til Rom, økonomiske forudsætninger for byggeriet og statens rolle i religiøse spørgsmål.

 

  • Oprindeligt var kirkerne det sted, hvor folket fik oplysning og vejledning i moralske og holdningsmæssige spørgsmål. Hvad præsten gav udtryk for, var rettesnor, som man kunne forholde sig til og være enig eller uenig i. I dag bliver biograferne og tv ofte beskrevet som vor tids kirker, hvor holdningsbearbejdning finder sted. Er det rigtigt, at vores holdninger stammer fra de film og programmer, vi ser?  Lad eleverne finde eksempler på biograffilm og tv-udsendelser, som har præget deres holdning til aktuelle emner.

 

  • Når kun en mindre procentdel af de kristne bruger kirken som gudstjenesterum om søndagen, hvorfor skal der så være kirker? Kunne bygninger bruges til noget mere nyttigt? Lad eleverne diskutere, hvordan det ville påvirke deres liv, hvis der ikke fandtes kirker.

 

 

Materialeliste:

På netaddressen: www.undervisning.folkekirken.dk/, findes mange gode ideer til undervisningen, der kan bruges som yderligere inspiration, samt tekst og billedbaser, som kan inddrages i de angivne ideer til undervisningen.

 

Netadressen: www.religion.dk/ behandler en lang række spørgsmål inden for religion af såvel aktuel som historisk interesse. Siden kan give inspiration til emner og temaer til undervisningen samt bruges som elevmateriale.

 

Yderligere information til en lang række af emnerne ovenfor kan findes på websitet ”Wikipedia, den frie encyklopædi”: http://da.wikipedia.org/wiki/Forside

 

Se også kulturkanonens hjemmeside.

 

Bøger til brug i udskolingen

Religion 7. - 8. kl., Alinea, 2001

Tro og Livsforståelse, 8. – 10. kl., Gyldendal, 2004

 

 

 

Mette Hansen og Anne Rosenskjold