Kulturkanon i undervisningen
 

Baggrundsstof

Eksempel på undervisningsforløb i håndarbejde på Folkeskolens mellemtrin hvor et værk fra kulturkanonen indgår som inspirationsgrundlag.

 

Marie Gudme Leth – pioneren inden for dansk tekstilkunst.   

 

Marie Gudme Leths livsværk. ”Kirsebær”.

– et værk som udgangspunkt for design i faget håndarbejde i Folkeskolen

 

 

Baggrundsstof om Marie Gudme Leth (1895-1997)

Marie Gudme Leth har haft stor betydning for dansk tekstilkunst.

Gennembruddet for dansk tekstilkunst begyndte med Marie Gudme Leth. Hun var en pioner inden for tekstiltryk og en dygtig lærer og formidler, som etablerede en skole for tekstiltryk, der var baseret på viden og innovation. Marie Gudme Leth fik sin inspiration på rejser til bl.a. Java og Tyskland, specielt opholdet i Frankfurt gav hende kendskab til trykfarver, trykmetoder og efterbehandling. Ved hjemkomsten sidst på året i 1930 startede hun stoftrykuddannelsen på Det Tekniske Selskabs nyoprettede kunsthåndværkerskole. I sin undervisning havde hun fokus på komposition, farvelære, materialelære og trykteknik.

 

Sideløbende med undervisningen arbejdede Marie Gudme Leth med at eksperimentere og udvikle egne mønstre.

 

Marie Gudme Leths kunstneriske udfoldelse kan inddeles i tre perioder.

I den første periode arbejdede hun med bloktryk i afdæmpede farver på naturfarvet hørlærred. Inspirationen til denne første periode hentede hun på Java, og herfra stammer tryk som ”Jagten”, ”Urskov” og ”Mexico”.

 

I anden periode, i sidste halvdel af 1930’erne og op gennem 1940’erne, arbejdede hun med filmtrykteknikken, der gav mulighed for større og mere komplicerede rapporter, og hun brugte nye friske farver. Specielt et studiebesøg på en moderne tekstilfabrik i München i 1934 gav hende indblik i filmtrykteknikken, som gav mulighed for lettere industriel produktion af stoftryk. Dog var trykket stadig håndlavet. Der var stor interesse for at kunne gøre tekstilerne billigere, BO, det senere Illums Bolighus, var sikre aftagere af Marie Gudme Leths tekstiltryk – det klare tryk på den hvide bund. Salget gik rigtig godt. I forretningen havde man lavet udstillinger med enkle møbler, lyse vægge og man kunne dermed se, at tekstilerne har stor betydning i indretning af hjemmet. Marie Gudme Leth var kunstnerisk leder af Dansk Kattuntryk indtil 1940.

 

Teknikken blev stadig forbedret og med indførelsen af fotografisk overførsel af mønstret til rammen, kunne man opnå endnu større præcision i selve tegningen.

 

Netop ”Kirsebær” var det første værk, som i 1946 blev udført i den nye teknik. Dette mønster blev meget populært – en medvirkende årsag var, at Dronning Ingrid valgte det til prinsessernes værelser.

Marie Gudme Leth lavede flotte blomstertryk, som hun selv tegnede fx ”Markblomster”, ”Juni”, ”Hortensia” og ”Syren”.

 

I den tredje periode, i 1950’erne, begyndte Marie Gudme Leth at eksperimentere med farver og farvesammensætninger, og inspirationen fik hun på en rejse til Italien. Stofferne blev nu småmønstrede med medaljoner, hjerter, sparblade og bølgelinjer. Hendes sidste produktioner var geometriske mønstre med brug af varme farver inspireret af en rejse til Orienten.

 

Marie Gudme Leth deltog i flere verdensudstillinger af dansk brugskunst, og her modtog hun en række legater og udmærkelser.  

 

 

Se også kulturkanonens hjemmeside.

 

Elsebeth Sørensen. Lærer og AC-konsulent