Kulturkanon i undervisningen
 

Håndarbejde

 

 

HÅNDARBEJDE - FOLKSESKOLE 7. KLASSE

tekstile arbejdsområder´, ´Det skabende håndværk´ og ´Det samfundsmæssige og kulturelle indhold´:

I dette forløb arbejder eleverne med følgende slutmål:

  • At formgive tekstile produkter
  • At beherske et udvalg af tekstile teknikker
  • At arbejde med komposition og farvelære
  • At arbejde med dele af den tekstile designproces
  • At eksperimentere med materialer, farver og teknikker
  • At give eksempler fra den tekstile kulturarv
 

 

 

Undervisningsforløb for faget håndarbejde på Folkeskolens mellemtrin

 

Med udgangspunkt i Marie Gudme Leths inspirerende tekstilkunst, som er en del af vores kulturarv, skal eleverne i håndarbejde komponere egne mønstre til tryk på tekstil. Det trykte stof skal efterfølgende anvendes til en pude.  

 

 

Undervisningsforløb i stoftryk i 4.-7. klasse 

 

 

 

Som opstart på forløbet vises Marie Gudme Leths ”Kirsebær”. Et billede af værket/stoffet kan vises ved hjælp af en videokanon. Det gør billedet mere spændende, hvis det kommer op i et stort format på væggen. Hvis man bor i København eller kommer dertil på ekskursion, vil det være en god idé at besøge Kunstindustrimuseet, hvor kunstværket findes, og hvor der også er en skoletjeneste tilknyttet. Desuden har Kunstindustrimuseet en samling af tekstile værker, som vil være relevante at se. Begge dele påvirker elevernes sanser, undrer og sætter fantasien i gang. Det virker inspirerende og giver eleven lyst til selv at gå i gang. 

 

Håndarbejde er så tæt knyttet til traditioner og kultur, at kulturhistorien er både en forudsætning for og inspiration til arbejdet med tekstile udtryk. Værket vil give eleverne et indblik i vores kulturarv samt indsigt i trykkunsten, og i hvorledes den har udviklet sig gennem de sidste 100 år. Desuden er det vigtigt at vise eleverne eksempler på, hvordan Marie Gudme Leth har inspireret nutidige kunstnere og dermed haft indflydelse på de trykte tekstiler, som vi omgiver os med.

 

Eleverne skal komponere egne mønstre til tryk på tekstil, og det trykte stof skal efterfølgende anvendes til en pude. Forløbet tænkes at tage 12 lektioner. Eleverne opnår herved at udtrykke sig selv, når tekstilet er fremstillet på baggrund af egne ideer og mønstre. Gennem egne valg får tekstilet et personligt præg.

 

Eleverne kender ikke til processerne hjemmefra, da de fleste danskere køber alt færdigt.

 

IT-redskaber kan naturligvis anvendes. Der kan eksperimenteres med mange former og farver i forskellige tegne- og maleprogrammer.

 

Første og anden lektion

Sammen med forevisning af vores kulturarv ”Kirsebær”, og eventuelt fotos af andre af

Marie Gudme Leths værker, tager læreren en samtale med eleverne om stoftryk med udgangspunkt i deres egen påklædning. Eleverne kender stoftryk fra bl.a. T-shirts. Spørg eleverne, hvilken teknik de tror, der er anvendt. Desuden kan samtalen dreje om tekstiler hjemme hos dem selv, det kan for eksempel være gardiner, puder, dækkeservietter, duge osv. Bed nogle af eleverne om at tage nogle tekstiler, hvorpå der er tryk af forskellig art, med hjemmefra til næste håndarbejdstime.

 

Temaet ting fra naturen foreslås i forbindelse med dette værk. Dels er det bl.a. frugter og blade, som er trykt på ”Kirsebær” og dels er frugter, grøntsager og blade til at trykke med velegnede, fordi de i sig selv indeholder mønstre. Læreren har medbragt kartofler, æbler og blade, som skal anvendes som stempler til at trykke med. Halve æbler giver flotte mønstre. Kartofler er lette at skære mønstre i for eleverne. Blade giver flotte mønstre og mange muligheder. Frugter, grøntsager og blade har den ulempe, at de ikke er så holdbare, men det er alligevel en god idé at lade eleverne prøve forskellige tryk med dem, da det giver erfaring med at eksperimentere med forskellige stempeltryk og materialer.

 

I dette forløb skal eleverne eksperimentere, dels med at designe tekstile mønstre og dels med at eksperimentere med farver.

 

Farvelære

Efter introduktionen skal eleverne have en enkelt lektion i farvelære. De kender til farverne fra billedkunst, så dette lille forløb er dels en repetition og dels en fokusering på farvernes indbyrdes forholden sig til hinanden.

Eleverne får udleveret en kopi med en cirkel, som er inddelt i 6 dele. Primærfarverne; gul, rød og blå farves i hver anden trekant. Blandingsfarverne; orange, violet og grøn farves ind imellem. Ud fra cirklen tales om varme, kolde og komplementære farver. Desuden repeteres gråtoneskalaen. Der snakkes om muligheden for at gøre en farve lysere og mørkere. En god idé er også, at lade eleverne blande en brun farve ud fra primærfarverne.

Farvelæren er både et funktionelt og æstetisk element i tekstilet, som eleverne skal designe.

 

Tredje til tolvte lektion

Lektionen startes op med en samtale om de tekstiler, som eleverne har medbragt hjemmefra. Der kigges på mønstrene, farverne og stofferne.

 

Trykteknikken

Hver elev får udleveret et stykke lagenlærred, da det dels er et billigt materiale at øve sig på og også et velegnet materiale til stoftryk. Det er vigtigt, at det materiale, som der trykkes på er udkogt for appretur, da farven ellers kan forsvinde i vask. Eleverne får nu tid til at eksperimentere med farver. Desuden skal de prøve at skære mønstre i kartoflerne. Kartoflen halveres, og inden der skæres et motiv, skal man sikre, at snitfladen er jævn, da det ellers giver et dårligt tryk. Når der arbejdes med stempeltryk, er det en god idé at hælde farven på en engangsvaskeklud - på den måde fordeler man farven jævnt på stemplet.

 

Eleverne opfordres til at vende og dreje de forskellige mønstre og til at eksperimentere med afstanden mellem trykkene. At eksperimentere med farver og materialer giver eleverne en erfaring og et grundlag for at arbejde videre med skabelontryk og rammetryk.

 

Der kan arbejdes med skabelontryk på flere måder. Hvis man anvender det kraftige plastikbogbind (bogbinderplast), som ofte anvendes til biblioteksbøger, får man et fint resultat. Eleverne tegner deres motiver på papir, og når de er nået frem til det endelige resultat, overfører de motiverne til plastiksiden og klipper den del ud, som skal trykkes. Papirsiden fjernes og plasten sættes omhyggeligt på stoffet. Eleverne kan nu duppe farven på med en svamp. Plasten fjernes og motivet står skarpt på stoffet.

 

Mos - gummi er et materiale, som er let at skære i, og som egner sig glimrende til tryk. Motivet skæres ud og limes på en træklods, hvorefter der kan trykkes.

 

For at få et godt resultat, er underlaget der trykkes på af stor betydning. Det kan fremstilles enkelt og billigt af en spånplade, som beklædes med skumgummi eller pladevat og som øverste lag, et stykke lagenlærred eller et stykke voksdug.

 

Eleverne orienteres om vigtigheden af, at stoffet er frit for appretur, og om hvordan farven efterfølgende skal fikseres med varmebehandling med et strygejern. Se i øvrigt vejledningen til de enkelte trykfarver.

 

Inspiration til mønstre

Når man arbejder med tekstiltryk, er der brug for inspiration til mønstre og motiver.

Gamle tapetbøger er fulde af mønstre.

 

At arbejde med geometriske mønstre er enkelt med mange muligheder. Lad eleverne klippe forskellige geometriske former ud, og lad dem eksperimentere med at komponere de geometriske former på forskellig vis.

Gå en tur i byen med et digitalkamera og tag nogle billeder af forskellige bygninger, som ofte er udsmykket med ornamenter og mønstre. At inddrage ornamenter i designet af mønstre sætter tekstilet ind i en kulturel og historisk sammenhæng.

 

I det hele taget kan hverdagens ting være genstand for inspiration, som fx kloakdæksler, dækmønstre og andre trykte tegn og former.

 

Materialet, som skal anvendes til puden, kan være bomuldsstof i forskellige lyse farver eller halvlærred. Det at trykke på forskellig farve bund og materiale, giver anledning til en samtale om at trykke på fx hvidt lagenlærred og på farvet bund. I forbindelse med valg af farver, kan eleverne målrette valget efter, hvilket rum puden skal anvendes i.

 

Når eleverne har fremstillet deres tekstil, syr de hver en pude. Har eleverne fået et kursus i brugen af symaskinen, er det oplagt at bruge denne.

 

Arbejdet med ”Kirsebær” kan indgå i et tværfagligt forløb med billedkunst og sløjd. Farvelæren, kompositionen af mønstre og design er dele af de tre fag. Fx kunne et trykt tekstil bruges til en pude til en stol fremstillet i sløjd. Desuden kunne man i sløjd fremstille materialer til tryk, som fx klodser til stempeltryk.

 

Afslutning og evaluering

Som afslutning på forløbet og som evaluering af dette laves en udstilling dels på skolebiblioteket og dels i forbindelse med et forældremøde. Når eleverne får mulighed for at vise deres produkter frem, får de en bevidsthed om deres arbejdsprocesser i faget, og de får lejlighed til at formidle viden om faget håndarbejde. Der tages digitale billeder af puderne til at lægge ind på skolens hjemmeside.