Kulturkanon i undervisningen
 

Vejledning (AT)

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE - STX

Mål

  • at opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder
  • at anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem
  • at forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse
  • at vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge

 

Forventning og brud

Da almen studieforberedelse (AT) ikke er et fag, men et samarbejde mellem fag fra de tre hovedområder – humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab – om en sag, er det naturligt, at scanne kulturkanonen for en mulig fælles tematik, der kan kaste et nyt og anderledes lys over de enkelte værker ved at sætte dem ind i en større sammenhæng. En række værker træder tydeligere frem end andre ved scanningen, og samlet set tegner de en tematik, der kunne hedde ”Forventning og brud”.

 

Værkerne er ”Stalingrad”, ”Symfoni, Antifoni”, ”Polyetherstol – Portrait of My Mother´s Chesterfield”, ”Sydney Opera House”, ”Festen”, ”Julemandshæren” og ”Lykke-Per”.

 

Opgøret med traderede opfattelser og tænkemåder er et fænomen, der optræder og udfolder sig inden for andre felter end det snævert kunstneriske, ikke mindst inden for naturvidenskaberne og det samfundsfaglige. Derfor er den foreslåede tematik velegnet til at sætte de tre hovedområder i spil om en sag, der ikke fyldestgørende kan besvares ud fra et fag eller et hovedområde alene.

 

Med udgangspunkt i det sansede og sanselige kunstneriske værk og dets kontekst illustreres bruddets eller nytænkningens facetter og konsekvens for menneske, samfund og verdensbillede. Da eksemplerne i ”Forventning og brud” er fra det 20. århundrede, er det oplagt at inddrage naturvidenskabelige og samfundsmæssige aspekter fra samme epoke. Det kunne være relativitetsteorien, Keynesianisme, opdagelsen af DNA-strukturen, GMO-teknologi, forbrugersamfundet, ungdomsoprør, de store fortællingers død, risikosamfundet, informationsteknologien, globalisering …

 

I tilknytning hertil kunne man opstille en samlet tidslinie for markante skift/brud inden for kultur, samfundsopfattelser og naturvidenskabelig tænkning. Det pædagogiske ræsonnement er at bruge noget (forholdsvist) moderne og ganske konkret (et værk) til at skabe et historisk perspektiv, der kan fungere som et pejlemærke i mange fag.

 

I forhold til læreplanen for AT rummer tematikken mulighed for at behandle ”betydningsfulde natur- og kulturfænomener, almenmenneskelige spørgsmål, vigtige problemstillinger og centrale forestillinger fra fortid og nutid” og bidrager til ” at forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse” og ”at vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge”.

 

Som en perspektiverende inspiration til arbejdet med kulturkanonens værker inden for rammerne af AT har to forfattere skrevet indledende tekster: Forestilling og lignelse (PDF) og Da Bohr og Einstein hev tæppet væk under klassisk fysik (PDF). I tilknytning til disse er der skitseret nogle faglige indfaldsvinkler til brug i undervisningen. Den enkelte underviser må selv foretage den endelige tilvirkning af materialet og ideerne, afhængig af klassen, samarbejdende fag, placering i forløbet osv.

 

Nedenfor er der et forslag til med hvilken overordnet vinkel faget fysik kan indgå i forløb, der tager udgangspunkt i værkerne og de to indledende tekster.

 

Det er tanken, at AT-forløb med temaet "Forventning og brud" indarbejder forslagene til enkeltfaglig behandling af følgende værker: ”Stalingrad”, ”Symfoni, Antifoni”, ”Polyetherstol – Portrait of My Mother´s Chesterfield” og ”Julemandshæren” samt inddrager materialet om ”Sydney Opera House”, ”Festen”  og ”Lykke-Per” fra bogen ”Kulturkanon” og dens dvd.

 

For forslag til, hvordan AT kan bruges i forbindelse med enkelte værker, se vejledningerne og opgaveforslagene til følgende værker: "Vor Frue Kirke", "Jason med det gyldne skind", "Udsigt gennem tre af de nordvestlige buer i Colosseums tredje stokværk", "Sult" og "Aladdin".

 

 

Forventning og brud (vejledning til fysik)

Den klassiske fysik arbejder i den her omhandlede periode med, at alt er forudsigeligt og objektivt – vi kan underlægge os naturen og styre alt, hos nogle fysikere endda med en tro på, at det kun er små justeringer, der skal foretages. Der er intet markant nyt at opdage.

 

Den store tiltro til teknologien – opdagelsen af elektromagnetismen i kølvandet på bl.a. Ørsteds indsats – fører til et fantastisk teknologisk spring fremad. Det er i denne periode, at elektrificeringen sætter ind, nye typer industri vokser frem og urbaniseringen tager til.

 

Nybrudene i fysik og astronomi fra de første årtier af det 20. århundrede er:

 

A.

Relativitetsteori (1905, 1916), hvor Einstein gør op med

  1. forestillingerne om tid og rum – det absolutte (i newtonsk forstand) er væk, samtidighed er relativ,
  2. tyngdekraft som en uforståelig fjernvirkning (et væsentligt samtidigt kritikpunkt mod Newtons teori) og i stedet ser det som en egenskab ved rum og tid set under et.

B.

Kvantefysik med markante nedslag i form af

  1. Planck (1900), der gør op med det kontinuerte – energi(udveksling) sker i bestemte portioner,
  2. Einstein (1905), der anvender Plancks idé til at forstå væsentlige aspekter af vekselvirkningen mellem lys og stof,
  3. Bohrs model for brintatomet (1913), hvor man lige pludselig ved et trylleslag kan forstå opbygningen af et atom i detaljer (– og det er virkelig detaljer!),
  4. Kvantemekanikken hos Schrødinger og Heisenberg (1925-6), hvor Bohrs ad hoc-model bringes på en sammenhængende form,
  5. Tolkningen af kvantemekanikken (Bohm, Bohr, Heisenberg) i slutningen af 1920'erne, hvor sandsynlighed indtager en central rolle i tolkningen og peger på, at der er fundamentale grænser for den nøjagtighed, vi kan kende et systems tilstand med, og at iagttagelsessituationen er fundamentalt ændret – vi kan ikke studere et system uden at påvirke dets tilstand.

C.

Kosmologi som videnskab i form af et nyt verdensbillede, hvor

  1. Einsteins relativitetsteori bekræftes eksperimentelt (1919) og bruges til at danne modeller, som viser, at Universet er dynamisk (hvilket Einstein selv ikke tror på),
  2. Hubble opdager Universtes udvidelse.

- resten det er (god) historie, siger fysiklæreren.

 

Se også materialet på kulturkanonens hjemmeside