Kulturkanon i undervisningen
 

5.-6. klasse

HISTORIE - GRUNDSKOLEN

trinmål efter 6. klasse

Historie i fortid og nutid

  • fortælle om udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til … industri
  • fortælle om historiske personligheder og den betydning, de tillægges for udvikling af politiske og kulturelle fællesskaber…
  • give eksempler på betingelser for varefremstilling i forskellige samfundstyper …

 

Tid og rum

  • placere begivenheder tidsmæssigt ”før”, ”efter” og ”samtidig med” hinanden, dvs. benytte relativ kronologi
  • give eksempler på tidstypiske fremstillingsformer og opfindelser, der er begrundet i udvikling af værktøj, materialer og videnskab

 

Fortolkning og formidling

  • inddrage spor fra fortiden i egne fremstillinger og fortællinger
  • anvende relevante informationskilder …

 

Undervisningsvejledning

 

Tema: Lys og liv

Klassetrin: 5.-6.

Anslået timetal: 6-8 lektioner

 

Didaktisk begrundelse

Ideerne til historieundervisningen har udgangspunkt i Poul Henningsens (PH’s) skærmsystem. I dag spekulerer eleverne næppe meget over, hvad menneskeskabt lys betyder. Man tænder for en kontakt, og rummet er oplyst. Er blot stearinlys tændt, kan man skabe en hyggelig stemning. Siden mennesket fik kontrol med ilden, har det arbejdet på at finde lyskilder, som gjorde det muligt at frigøre sig fra naturens vekslen mellem lys og mørke.

 

Sigtet med forløbet er, at eleverne:

  • bliver bevidste om lysets funktion og æstetik
  • får kendskab til sammenhænge mellem samfundsmæssige forandringer og udvikling af lyskilder
  • erhverver sig viden om PH’s skærmsystems betydning for denne udvikling.

 

  •  

 

Undervisningsforløb

 

1. PH – lysets mester

Eleverne undersøger tegninger og fotos af Poul Henningsens skærmsystem. Læreren kan fortælle om PH’s principper for belysning. I et tværgående samarbejde mellem historie og natur/teknik kan eleverne ved hjælp af hvide papstykker eksperimentere med at styre lyset. Perspektiverne for faget Natur/teknik ses yderligere beskrevet under afsnittet: ”Muligheder for samarbejde med andre fag”.

Se materialet på kulturkanonens hjemmeside.

 

2. Brug af lys

Eleverne kan i grupper undersøge funktionalitet og æstetik af lys, der bruges forskellige steder i deres omgivelser. Det kan fx være:

  • klasseværelset
  • skolens kontorer
  • på en arbejdsplads
  • i hjemmet
  • i byens rum

 

Det en fordel, at klassen aftaler præcist, hvad undersøgelsen skal fokusere på, og hvilke data, der skal indsamles.

 

Det kan fx være:

  • antallet af lyskilder det pågældende sted
  • beskrivelse af lyskilden
  • formålet med lyskilden
  • lyskildens funktionalitet
  • lyskildens æstetik – også i forhold til rum og funktionalitet
  • forslag til forbedringer

 

Grupperne registrerer lyskilderne ved hjælp af digitale fotografiapparater, og samler deres beskrivelser med henblik på en skærmpræsentation (fx PowerPoint).

 

3. Lys før el

Klassen undersøger, hvordan man i forskellige perioder skaffede sig lys – og hvad man brugte lyset til, dvs. hvilket arbejde blev udført. Det kan fx være:

  • ildsted og lysåbninger i et jernalderhus
  • tællelys i middelalderen
  • lys som signal: Bavnehøje og kulfyrede ”fyrtårne”
  • petroleumslampen i 1700-tallet
  • gaslampen i 1800-tallet

 

4. El til lys

Klassen kan undersøge den tidlige el-forsyning i begyndelsen af 1900-tallet. Da der i de første årtier af århundredet bliver lagt elektricitet ind i beboelserne, er der kun én stikkontakt og en enkelt lampe i hvert rum. Eleverne kan på fotos fra perioden studere lyskilderne, og hvordan de blev brugt. Billederne kan fx findes i historiebøger. Man kan også finde billeder på nettet. Søgeordene ”1920s” + ”lamps” i fx http://image.google.com giver således et stort antal billeder af lamper fra 1920’erne.

 

I grupper kan eleverne undersøge, hvordan brugen af elektrisk lys har udviklet sig fra begyndelsen af 1900-tallet til nu. Grupperne kan dele århundredet op efter årtier. Til hvert årti kan grupperne:

  • finde tre typiske billeder af lamper fra årtiet. Fra 1930 og frem til i dag findes også eksempler på, hvordan PH’s principper for lys har påvirket designet.
  • beskrive hvordan lyskilderne blev brugt i det pågældende årti
  • beskrive lyskildernes æstetik i en samfundsmæssig sammenhæng, fx: Hvordan passede den med samtidens mode? Hvilke former for lys var der brug for?
  • gøre rede for hvilke forandringer, der er sket med lyskilderne og søge forklaringer på forandringerne (fx teknologiske og samfundsmæssige)

 

5. Fremlæggelse og evaluering

Grupperne kan bruge deres optegnelser og billeder til at fremstille en skærmpræsentation, som fortæller om udviklingen af lyskilder funktionelt og æstetisk. I evalueringen fokuseres på Poul Henningsens betydning for udviklingen af lyskilder.

 

Muligheder for samarbejde med andre fag

Det vil være en oplagt mulighed at lade fagene natur/teknik og historie arbejde sammen om et emne om lys og lyskilder gennem tiden – dvs. et arbejde omkring menneskets helt basale ønske om eller behov for lys og de forskellige løsninger på dette, som mennesker har fundet på bl.a. for at vise, at viden om naturen og teknik spiller sammen og udvikles gennem historien.

 

Både de lyskilder der kræver en direkte forbrænding og de lyskilder, der kræver elektricitet, kan inddrages – et godt afsæt for en undervisning, der omhandler grundlæggende naturfaglige begreber som lys og energi.

 

Lumen er målet for, hvor meget lys en glødelampe udsender og Lux er målet for lys fra en glødelampe på en kvadratmeter. Hvis en lampe lyser på et ark papir fra ½ meters afstand, kan det fx måles til 20 lux. Men hvis afstanden fordobles – dvs. bare en meter væk fra lampen, så er lyset kun 5 lux dvs. ¼ del og på 2 meters afstand, er det kun 1,25 lux.

 

Sådanne faktorer har også indflydelse på lampedesign, og det er muligt for eleverne selv at arbejde med egne hypoteser og undersøgelser af forskellige lyskilder og refleksion fra forskellige materialer. Eleverne kan fx arbejde med egne typer af lampedesign i forbindelse med lys og refleksion.

 

Strømforbrug og påvirkningen af miljøet i forbindelse med produktion af energi er vigtige faktorer i dagligdagen, og her kan eleverne afprøve lysvirkningen fra både konventionelle glødepære og de nyere sparepærer. Læreren må her være yderst opmærksom på sikkerhedsregler vedr. arbejdet med strøm!

 

www.boliglys.dk kan man søge inspiration til lys i egen bolig og se de enkelte lyskilders særlige karakteristika

 

Hent også ideer på:

http://www.experimentarium.dk - Brug søgefunktionen med søgeordet LYS eller gå til ”indhold A – Å” på venstresiden – gå ind under ”Se på lys”.

 

Undervisningen tænkes at rette sig mod aspekter af bl.a. følgende af natur/tekniks trinmål efter 6. klassetrin:

 

Den nære omverden

  • udvælge og anvende materialer og stoffer på baggrund af deres forskellige egenskaber, som styrke, isolerings- eller ledningsevne
  • give eksempler på, hvordan nye egenskaber fremkommer, når forskellige materialer og stoffer bruges sammen
  • beskrive og fremdrage sammenhænge i enkle produktionsprocesser fra hverdagen

 

Menneskets samspil med naturen

  • kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses

 

Arbejdsmåder og tankegange

  • stille spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og fremsætte hypoteser som grundlag for undersøgelser
  • planlægge og gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter af mere systematisk karakter
  • designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt
  • vælge og benytte relevant udstyr
  • opsamle og formidle undersøgelser og eksperimenter

 

Idékatalog

PH og kulturradikalismen

I de ældste klasser kan man i et tværgående samarbejde mellem dansk og historie arbejde med den kulturradiale samfundskritik og visioner i 1920’erne og 1930’erne. På Det kongelige Biblioteks e- ressourcer kan man bl.a. hente tidsskrifterne Clartéog Kritisk Revy.

 

PH’s andre opfindelser

Poul Henningsen designede bl.a. møbler og sammensatte materialer på en ny måde Han fik bl.a. fremstillet et flygel, hvor materialerne var glas og jern. Eleverne kan arbejde med PH’s opfindelser.

 

PH og revyerne

I de ældre klasser er det oplagt at bruge PH’s revytekster som afsæt til et arbejde med samfundsforhold i 1920’erne og 1930’erne.

 

Danmarksfilm

PH’s Danmarksfilmen fortæller om dagliglivet i Danmark 1930’erne. Samtidig var den et udtryk for, hvordan PH dengang gerne ville præsentere Danmark og danskerne. I de ældste klasser kan man i et tværgående samarbejde mellem historie og dansk analysere tilsvarende dokumentarfilm om Danmark. Eksempler på film:

Udenrigsministeriets Danmarksfilm, 1925

  • PH’s Danmark, 1935
  • Danske billeder, 1970
  • Livet i Danmark, 1971
  • Kort fra Danmark, 1973

 

PH’s drager

I et tværgående samarbejde mellem historie, natur/teknik og sløjd kan eleverne bygge drager med inspiration fra Poul Henningsen: PH’s dragebog for børn fra 8-128 år.

 

 

Filip Madsen og Jens Aage Poulsen