Kulturkanon i undervisningen
 

Gedser Forsøgsmølle

Teknologi og naturforholdene

Dansk design og danske produkter er verdenskendte, og vores historie er fuld af funktionelle, religiøse og kunstneriske genstande skabt af naturens materialer fra flinteøksen og solvognen til berømte møbler af Hein, Jacobsen og Mogensen.

 

I mange år var det de umiddelbart tilgængelige materialer, der afgjorde design og muligheder, hvor der i dag er der helt andre muligheder for at bearbejde disse. Derfor arbejdes der i dag også anderledes og ofte med mere vægt på at skabe sammenhæng mellem funktion og æstetik.

 

Vindmøllerne er måske et af de tydeligste eksempler på sammenhængen mellem teknologi og naturforhold. Fra og med at kornet og landbruget breder sig fra den persiske bugt ud over verden, har tekniske hjælpemidler haft stor betydning for levevilkårene. Først var det skubbe- og drejekværnen og senere i romerriget tog man vandkraften i brug. Denne teknologi nåede til Danmark omkring 1000 til 1100-tallet. I senmiddelalderen begyndte man at bygge de mere ressourcekrævende og teknisk krævende vindmøller.

 

Møllerne og dansk landbrug var i mange år en symbiose mellem produktion og forarbejdning. Møllen på landet var først og fremmest en hjælp til det energikrævende arbejde at male korn til mel og med sin placering i vestenvindsbæltet og de vandrende lavtryk, er Danmark rig på vedvarende energimuligheder. Dermed er møllen et naturligt, historisk og forudsigeligt tegn i landskabet.

 

Møllen har inden for kunsten og i den nationale bevidsthed stået som billeder og symboler på almenmenneskelige og tidstypiske forhold. Dybbøl Mølle og Tvindmøllen er begge eksempler på møller, der har været brugt symbolsk. Møllen og mølleren er som billede indgået i sproget og bruges også nu længe efter, møllernes funktion i landbruget er ophørt. Tænk blot på følgende udtryk:

”Den, der kommer først til mølle, får først malet”.

”Den, der ikke får malet på en mølle, går til en anden”.

”Den møllesten, som ligger nederst, maler også”.

 

Eksperimenter og forsøg

Johannes Juul (1887 – 1969) var en af pionererne inden for udviklingen af mølleteknologien til brug inden for elproduktion. Som elev fra Askov Højskole havde han lært om elektricitet og vindenergi af Poul La Cour, som selv havde gjort forsøg med teknikken og dens anvendelsesmulighed. Mange steder i Danmark inspirerede La Cour via sine elever til opførelser af møller.

 

Ikke mindst Anden Verdenskrig viste landets svaghed i forhold til forsyning med energi. Nordsøens olie- og gasforekomster var stadig ukendte og samfundsudviklingen øgede støt behovet og afhængigheden af importerede fossile brændstoffer.

 

Hos elselskabet SEAS eksperimenterede Johannes Juul med vindmøller, der via generatorer kunne producere el. Den tredje forsøgsmølle var møllen i Gedser, som fungerede fra 1957 til 67 og igen fra 1978. Gedsermøllen var et vigtig skridt i udviklingen af mølleteknologien til energifremstilling, men teknologien fik først sit rigtige gennembrud med energikrisen i 70`erne. I 1973 var oliekrisen en realitet, og endnu engang viste landets sårbarhed sig i forhold til energi og forsyning. De globale forbindelser og modsætninger - politisk, religiøst, etnisk og økonomisk - blev både tydeligere og kom tættere på.

 

Kanon og de nye møller

Som kanoneksempel viser Gedser Forsøgsmølle, at netop pionerarbejdet har haft betydning for den stilling dansk industri har i dag indenfor for feltet. Der opføres danske møller overalt i verden – ikke mindst ved de gigantiske vindmølleparker i USA, men også Kina er et stort og voksende marked, hvor danske producenter nu opfører produktionsanlæg.

 

I dag er vindmølleproduktion både en del af begrebet Dansk Design som B&O, PH lampen og utallige andre produkter og en karakteristisk del af det danske landskab. Fra 1200-tallet har de været synlige i landskabet i forskellige udformninger og skyder i dag op som moderne designede møller - enten som enkeltstående eksemplarer på landbrugsjord eller i parker lysende i hvidt ude i det blå hav.

 

Møllerne er i sproget, i litteraturen, i billederne og i vores bevidsthed, og vi forholder os til dem. Mange mener, at møller både er imponerende og flotte udtryk for alternativ og ikke-forurenende energiproduktion – andre mener, at de skæmmer udsigten, på samme måde som Niels Hausgaard så underfundigt skrev om A-kraftværkerne: ”Her vil de bare komme til at ligge i vejen”.

 

Med disse vinkler og med møllen som symbol med skiftende historisk betydning, er der mange muligheder for spændende undervisning i faget historie fra 3. - 9. klasse.

 

Se også materialet på kulturkanonens hjemmeside.

 

Filip Madsen og Jens Aage Poulsen