Kulturkanon i undervisningen
 

Forløb 3 (7.-8. kl.)

HISTORIE - GRUNDSKOLEN

Trinmål for historie efter 8. klasse:

Historie i fortid og nutid

  • angive årsagerne til, at nogle historiske forhold og begivenheder fra Danmarks historie har fået ny betydning i eftertiden
  • give eksempler på samspillet mellem samfundsmæssig udvikling og fællesskaber i relation til politiske partier, fagbevægelse og religiøse bevægelser
  • kende forskellige politiske ideologiers forklaringer på forholdet mellem produktion, forbrug og ressourcer.

 

Tid og rum

  • anvende emner og temaer, som er opført på klassens tidsfrise, som fikspunkter for nye tidsangivne oplysninger
  • forklare betegnelser for tidsepoker som renæssance, enevælde, folkestyre og industrialisering og forstå deres eventuelle indbyrdes overlapninger
  • pege på tidstypiske problemløsninger i relation til handel over grænser og menneskerettigheder

 

Fortolkning og formidling

  • gengive hovedindholdet af en historisk fremstilling og angive, hvad der er faktuelle informationer, og hvad der er forklaringer og fortolkninger
  • give forklaringer på spor fra fortiden i landskabets udformning, bygningsværker og monumenter

 

Kanon – billeder og symboler

Perioder og udviklingstendenser fra 1864 – 2006

Klassetrin: 7. – 9. klasse

 

Anslået timetal: 10

 

Didaktisk begrundelse

Den helt overordnede begrundelse for valget af Gedsermøllen som kanonværk er, at vindmøller i dag er blevet en væsentlig del af og symbol på dansk kultur.

 

Kanonen er bl.a. en liste af værker, der tilsammen er en række nationale symboler, som indbyrdes er forskellige, men som alle skal give en nutidig betydning til begrebet danskhed. Det er et udvalg af værker, som skal stå som pejlemærker for dansk kultur, og den slags må nødvendigvis ændre sig over tid.

 

Sagnet om og figuren Holger Danske havde større gennemslagskraft som symbol under besættelsen end i dag, og Gedser forsøgsmølle var næppe kommet med i en kanonliste fra 70`erne. Dansk vindenergi havde på dette tidspunkt ikke den store politiske bevågenhed som moderne og anvendelig energikilde, da man på det tidspunkt ikke havde opgivet en energipolitik med A-kraft.

 

Ved at arbejde med ting og deres symbolværdi får klassen mulighed for:

  • at inddrage betydningsfulde og tidstypiske træk ved mentalitet og handlemønstre i tolkninger af fortidige forløb
  • forstå betydningen af erindring og glemsel i tolkninger af fortiden
  • i praksis at inddrage historieskabende fænomener som mindesmærker, symboler og mindedage og undersøge deres erindringspolitiske betydning

 

Dette vil kunne støtte eleverne i deres erkendelse af, at:

  • deres forståelser af nutiden er af betydning for den måde, de tolker fortiden på
  • deres tolkninger af fortiden indvirker på deres forståelser af nutiden
  • enhver tolkning af fortiden tager afsæt i en samtidsforståelse
  • deres forventninger til fremtiden bl.a. er baseret på deres tolkninger af fortiden og forståelser af nutiden
  • de selv er en del af historiske forandringsprocesser.

 

 

 

Aktivitetsforslag

Gedser Forsøgsmølle har antagelig ikke været kendt i den brede offentlighed, før den kom med på kanonlisten. Man kan sige, at det er et overset, men nu genopdaget billede på Danmark som foregangsland indenfor forsøg, udvikling og teknologi. Vindmøllerne er i dag højteknologiske udviklinger af en forholdsvis simpel teknik med en spole, der drejer. Kombineret med dansk design står de nu som signaler for kvalitet og bevægelse.

 

Netop udviklingen af dansk erhvervsliv i en global konkurrencesituation ligger højt på den politiske og samfundsmæssige dagsorden, hvilket er med til at give god mening til valget af netop denne mølle som kanoneksempel.

 

Symbol- og billedsprog er et kraftigt sprog, som kan styrke folk og fællesskaber. Den symbolske værdi rækker ud over det enkelte tegn eller genstand. For at forstå sproget skal man have viden og erfaring med den medbetydning, der findes indlejret i dette, ellers giver symbolet ingen mening.

 

Som optakt til emnet kan der kort arbejdes med symboler for at få en fælles afklaring af begrebet. Arbejdet kan tage afsæt i korset, stjernen og halvmånen - tre kendte og kraftige symboler for religioner med samme geografiske oprindelse. På baggrund af fremstillinger af de tre symboler kan klassen arbejde med at beskrive, hvilken betydning den tillægger disse symboler. Arbejdet skal samtidig afklare hvor stort et kulturelt, religiøst, historisk, holdningsmæssigt eller politisk indhold, der kan lægges i symbolsproget.

 

Vindmøller er en både nutidig og historisk del af det danske landskab. Eleverne kan som fortsættelse af arbejdet med ovenstående prøve at give et bud på følgende: Hvis vindmøllen er et symbol – hvilken symbolværdi vil du tilskrive den?

 

Herefter kan klassen arbejde med følgende:

  • Undersøg i grupper danske møller, deres tid og deres forskellige betydning som symboler i tid.

 

Følgende eksempler kan inddrages:

  • Dybbøl Mølle ved Sønderborg.
    En hollændermølle der blev et nationalt symbol under krigen i 1864, hvor den blev bombet i stykker og senere genopbygget. Den er afbildet på pengesedler, og den fik sin renæssance i 70`erne, hvor den blev genopdaget som billede på nationens tilstand. Dybbøl Mølle fik sin nye betydning efter 1864 som billede på den lille mands kamp mod det uretfærdige system. Sangen ”Dybbøl Mølle maler helt ad helvedes til” af John Mogensen fra 1971 blev et hit på radioens Dansk Top. Sangen tematiserer uden de store analyser og forklaringer modsætningerne i det danske samfund, som bl.a. John Mogensen mente, lå i tiden. De store mod de små og systemet mod den enkelte. Billedet af et over- og et underdanmark blev mejslet ind i den nationale bevidsthed. Det var også i disse år protestpartierne med Erhard Jacobsen og Mogens Glistrup så dagens lys.
  • Gedsermøllen og Poul Juul.
    Fra begyndelse af 1900 tallet begynder udviklingen af de fly, telefoner, motorcykler, biler osv., som er kendte brugsgenstande i dag. Det vil være oplagt at sætte Gedsermøllen og Poul Juuls arbejde i sammenhæng med andre danske forsøg og produktioner fra samme periode.
    Arbejdet vil dels kunne indeholde en beskrivelse af Poul Juuls eksperimenter fra 1920`erne som eksempel på en opfinder i tiden og dels kan netop valget af Gedsermøllen som kanoneksempel ses i forhold til den stilling dansk mølleindustri har i dag - som billede på et innovativt og eksportfremmende erhverv.
  • Tvindmøllen.
    Den 26. marts 1978 begyndte Tvindmøllen at producere el, og den har gjort det lige siden. Verdens største vindmølle på sin tid og dermed et imponerende signal, der også nåede medierne. Tiden er bevægelsernes storhedstid. Det er opblomstringen af ad hoc fællesskaber om snævre interesser, som fx A-kraft, modstanden mod EF, alternativ energi og økologisk landbrug. Tvindmøllen bygges på en højskole, der er et eksempel på en af de nye højskoler med en helt anden ideologi end de grundtvigianske. Det er stadig fællesskabet, der er baggrunden – men i stedet for det folkelige, er det derimod det politiske, der udgør kernen i engagementet.
    Møllen fra Tvindskolen var ikke kun energileverandør, men blev også et symbol på alternativ energi, miljøbevidsthed og ideer om fællesskab og kollektivisme. Den kan ses som et ikon for tressernes og halvfjerdsernes opgør med autoriteter, mobiliseringen af ”masserne”, solidaritet med ulandene og kampen mod ”kapitalen” og de multinationale selskaber. Møllen blev et symbol i tiden og den huskes derfor også i dag af væsentlig flere danskere end Gedsermøllen.
  • Askov Højskole med Poul La Cours forsøgsmøller og elever, herunder Johannes Juul
    Her vil det være en mulighed at arbejde med samfundets udvikling fra 1880`erne set gennem højskolernes udvikling. Med udgangspunkt i en historisk behandling af højskolernes ideer om folkeoplysning og det folkelige fællesskab inddrages udviklingen op gennem 70`erne og 80`erne med alternative og helt anderledes højskoler - Tvind, St. Restrup, den Røde Højskole, Assens og senest højskolen i Oure. Højskolerne er noget helt specielt dansk, som opstod i en tid, hvor nation, folk og fællesskab for første gang blev tematiseret og hvor historien erindringspolitisk virkelig blev brugt som redskab i almendannelsen. Højskolerne er i stadig udvikling og må tilpasse sig de strukturændringer, der hele tiden foregår i samfundet, og det koster både livet for højskoler, der må lukke og kampe mellem de eksisterende skoler om, hvad der er den rigtige måde at holde skole på. Læs mere om højskoler på fx:
    www.leksikon.org/art.php?n=2824
  • Inddrag evt. flere kanonværker i arbejdet med symboler for danskhed – diskuter deres holdbarhed i forhold til den tid eleverne vokser op og bliver voksne i.

 

Idékatalog

  • Find artikler og indlæg om vindmøller og vindmølleparker i Danmark. Beskriv fordele og ulemper.
  • Find billeder og beskriv møllernes indflydelse på landskabet.
  • Lav en udstilling med billeder af forskellige mølletyper gennem historien. Find billeder af de gamle møller som de ser ud i dag og billeder af de nye møller. Arbejd med de forskellige udtryk og indtryk som møller har og giver. Begrebet ”idyllisering af fortiden” kan fx indgå.
  • Nationale symboler og tegn i dag. (Den lille Havfrue, kongefamilien, Tivoli, Rundetårn osv.) Eleverne kan arbejde med deres egen liste over ting, vis symbolværdi bruges i forskellige sammenhænge, fx til markedsføring af Danmark i forhold til turisme. Hvilken tidsperiode er de fra og hvad karakteriserer dem – er der fx fælles træk?

 

Materialeliste og links

For elever:

Dybbøl-slaget 1864
Forlag: Åløkke

Undervisningsbog om krigen 1864, der er den sidste krig udkæmpet på dansk grund. Årsager, optakt og konsekvenser belyses i tekst, kort og billeder. Tilhørende arbejdsmateriale findes
Fra 6.skoleår

 

Vindkraft. En dansk historie. Jørgen Vestergaard 2003.

1 kassette (VHS) (75 min.) Forlag: Det Danske Filminstitut

En beskrivelse af vindmøllebranchens udvikling fra pionertiden i 70'erne oplevet af tømreren i Herning, smeden fra Herborg, glasvingefabrikanten fra Økær og folkene fra Tvind frem til i dag, hvor Danmark står som verdens førende

Produceret af JV Film & TV

 

For læreren:

Nationalisme, krig og demokrati: Danmarkshistorien 1814-1864
Walter Boss, Arne Johansen, Søren Kofod. Forlag: Gyldendal Uddannelse 1999

 

Gedsermøllen og Johannes Juul: www.windpower.org/da/pictures/juul.htm

 

Forsøgmøller og Poul La Cour: www.windpower.org/da/pictures/lacour.htm

 

Tvindmøllen: www.tvindkraft.dk/

 

Dybbøl Mølle: www.milhist.dk/militaria/postkort/molle.html

 

Højskoler: www.leksikon.org/art.php?n=2824

 

Se også materialet på kulturkanonens hjemmeside.