Kulturkanon i undervisningen
 

Forløb 2 (5.-6. kl.)

HISTORIE - GRUNDSKOLEN

trinmål efter 6. klassetrin

Historie i fortid og nutid

  • fortælle om udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til kongemagt, kirke, landbrug og industri
  • give eksempler på relationer mellem lokalhistorie og Danmarks historie
  • fortælle om historiske personligheder og den betydning, de tillægges for udvikling af politiske og kulturelle fællesskaber, herunder Luther og reformationen samt Grundtvig og folkeoplysningen
  • give eksempler på betingelser for varefremstilling i forskellige samfundstyper, herunder selvstændige håndværk og landbrug, industrialisering og kollektivisering.

Tid og rum

  • placere emner og temaer, som klassen har arbejdet med, på klassens tidsfrise og angive geografisk område
  • kende betegnelser for tidsepoker, der knytter sig til Danmarks historie, herunder stenalder, bronzealder, jernalder, middelalder og oplysningstid
  • give eksempler på tidstypiske fremstillingsformer og opfindelser, der er begrundet i udvikling af værktøj, materialer og videnskab

Fortolkning og formidling

  • inddrage spor fra fortiden i egne fremstillinger og fortællinger
  • anvende relevante informationskilder fra filmklip, internettet og avisartikler
  • begrunde egne holdninger til historiske problemstillinger
  • formulere historiske fortællinger, som lægger sociale og kulturelle perspektiver på historiske begivenheder

 

Blæsevejr og vindmøller

Klassetrin: 5. – 6. klassetrin

 

Anslået Timetal: 14 – 16 timer

 

Didaktisk begrundelse

Det var munke, der bragte den ny ingeniørkunst til Danmark efter år 1000. Mange af klostrene lokaliserede sig ved søer og åer og fik tilknyttet vandmøller til deres virksomhed. I løbet af middelalderen spredte vindmøllerne sig i landskabet først og fremmest til bearbejdning af korn.

 

Både vindmøller og vandmøller var tidligere et endnu tydeligere tegn i landskabet end i dag. I tusindvis lå de for 100 år siden stadig spredt over hele Danmark. Vind og vand var deres energiressource, men samtidig også det, der i takt med deres aftagende betydning og dermed manglende vedligeholdelse, gjorde en ende på mange af dem. Årstidernes storme, svamp, råd og ildebrande har reduceret antallet væsentligt.

 

På 5. – 6. klassetrin kan arbejdet med møllerne tage sit udgangspunkt i møllen som teknologi gennem tiden og som en væsentlig ændring i arbejdsvilkårene fra tidlig middelalder og frem. Møllerne har haft flere anvendelsesformer og teknologien er udviklet gennem tiden fra stubmøllen, Hollændermøllen, Husmøllen og 1900-tallets møller til elproduktion med bl.a. udviklingen af nye aerodynamiske vinger.

 

Udviklingen i levevilkårene, bosættelsesmønstrene, vilkårene for de to køn og børns vilkår og muligheder knytter sig også til den samfundsmæssige udvikling og dermed også til teknologiens udvikling og anvendelse.

 

Ud fra arbejdet med konkrete eksempler fra møllernes historie får eleverne et indblik i, hvordan samspillet mellem mennesker og naturgrundlag har ændret sig som følge af bl.a. opfindelser, udvikling, brug og spredning af teknologier, nye produktionsformer og organisering af vareudveksling.

 

På 5. og 6. klassetrin arbejder eleverne med centrale forestillinger om kontinuitet og forandring i menneskers samfundsmæssige liv. I relation til møller kan fx begreber som magt, frihed, opbrud, fællesskab, rig og fattig, kultur og kulturmøder, sundhed og sygdom fremhæves.

 

 

Aktivitetsforslag

  • Tidsfrise – Møllerne i Danmark
    Som optakt til at arbejde med den teknologiske udvikling kan eleverne arbejde med en tidsfrise med mølletyper fra ind og udland placeret efter tidsperiode.
  • Klassen kan efterfølgende i grupper arbejde med beskrivelse af de enkelte mølletyper og redegøre for deres funktion i samfundet på det pågældende tidspunkt. Eksempler fra andre lande kan inddrages. Møllernes betydning i forhold til dræning er meget tydelig i fx Holland og et eksempel på en teknologis store betydning for levevilkår og ændringer i naturen. Eleverne kan i arbejdet med den valgte mølletype medtage andre eksempler på tidssvarende teknologi, samfundets indretning og vigtige begivenheder fra samme periode. På den måde kan der ud fra et konkret eksempel arbejdes med sammenhænge mellem samfundets og teknologiens udvikling. Korte artikler fra gruppernes arbejde ophænges på tidsfrisen.
  • Da historie som stofområde kan opfattes som noget fjernt af eleverne på to måder, nemlig både i tid og rum, vil det være en god ide at inddrage lokalområdet i undervisningen. Er der spor, der kan siges at være historiske? Aktiviteten kan gøre eleverne aktive og undersøgende ved et forsøg på at opdage og kortlægge disse spor. Billeder eller tegninger kan komme på med på tidsfrisen.

 

Muligheder for samarbejde med andre fag

Undervisning tilrettelagt i et samarbejde med historie kan inden for natur/teknik bl.a. rette sig mod aspekter af følgende af fagets trinmål:

NATUR/TEKNIK - GRUNDSKOLEN

trinmål 6. klasse

 

Den nære omverden

  • udvælge og anvende materialer og stoffer på baggrund af deres forskellige egenskaber, som styrke, isolerings- eller ledningsevne
  • beskrive og fremdrage sammenhænge i enkle produktionsprocesser fra hverdagen
  • beskrive og redegøre for, på hvilke måder lokalområdet har ændret sig

Menneskets samspil med naturen

  • give eksempler på, hvordan ændringer i anvendelse af teknologi har indvirket på planter, dyr og menneskers levevilkår, herunder transport og landbrug

Arbejdsmåder og tankegange

  • planlægge og gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter af mere systematisk karakter
  • designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt
  • vælge og benytte relevant udstyr
  • opsamle og formidle undersøgelser og eksperimenter

 

Skolen er i sin grundstruktur fagdelt, beskrevet fag for fag i de respektive faghæfter, men det kan være en læringspointe at vise fagene i samspil gennem arbejdet med et emne eller tema. Dette kan give eleverne mulighed for at opleve fagenes forskellige tilgange til samme stof og dermed få perspektiveret indholdet.

 

Det vil være en oplagt mulighed at lade natur/teknik og historie arbejde sammen om et emne som Gedser Forsøgsmølle eller et tema om ”Vindmøller og trækkraft” for at vise, at viden om naturen og teknik spiller sammen og udvikles gennem historien.

 

Indenfor design og kunsthåndværk er både Gedser Forsøgsmølle og PH’s lampesystem gode eksempler på, hvordan design og naturvidenskab spiller sammen. De kan ses som udtryk for den tværfaglige tilgang til innovation og produktion, der er i virkelighedens verden.

 

 

 

Aktivitetsforslag til inddragelse af natur/teknik under temaet ”Blæsevejr og vindmøller”

  • Eleverne kan arbejde med forskellige typer af redskaber, der drives, så den menneskelige arbejdskraft kan spares. Se billeder fra Schiølers billedsamling på anvendt teknologi rundt omkring i verden– www.experimentarium.dk (gå ind under ”naturvidenskab og teknik”)
  • Eleverne kan arbejde med og beskrive forskelle i byggestil. Gedser Forsøgsmølle ser anderledes ud end de gamle møller. Dens formål er et andet og materialerne har udviklet sig siden stubmøllernes tid.
  • Eksperimenter med mølletyper og aerodynamik
  • Et forløb om elektriske kredsløb og elektriske apparater. Her kan eleverne udarbejde en plakat med apparater, der bruger el og som de nødigt vil undvære.
  • I arbejdet med Gedser forsøgsmølle er det i forhold til natur/teknik naturligt at beskæftige sig med elektriske kredsløb og dynamoen - grundlæggende viden som også Johannes Juul havde arbejdet med på Askov Højskole som ung.
  • Opgaver til elektriske kredsløb og elkørekortet kan hentes på: www.eliskolen.dk
  • Sådan virker det – Se på http://www.windpower.org/ Gå til ”Vind med Møller” – På denne side er der også links til film om vindmøller.
  • Sådan fungerer en vindmølle (PDF):
    www.dkvind.dk (gå til FAKTA OM VINDENERGI) og herefter (Teknik og drift)

 

Idékatalog

  • I klassen kan eleverne gennem fælles samtale forestille sig deres hjem uden elektrisk lys, køleskab, tv eller mobiltelefon. Hvad ville det betyde for deres dagligdag?
  • Eleverne kan i grupper arbejde med opdagelser og opfindelser, der er knyttet til elektricitet - fra den danske H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetisme til telegrafen, telefonen, glødepæren og lignende.
  • Gadebelysning er i dag en naturlig og meget vigtig del af sikkerheden i det offentlige rum. Eleverne kan undersøge, hvordan man tidligere løste behovet for lys, når solen gik ned – dels i byerne og dels i hjemmene. Tegninger og billeder kan udstilles sammen med elevernes egne digitalbilleder af nutidige løsninger.

 

Materialeliste (inkl. links)

Elev:

  • Fuld af energi af Jens Hviid. Geografforlaget 2001.
  • Forsøg med vind af Povl-Otto Nissen og Harald Oksbjerg. Forlag: OP 1997