Kulturkanon i undervisningen
 

Forløb 1 (3.-4. kl.)

Undervisning tilrettelagt i et samarbejde med historie kan inden for natur/teknik rette sig mod aspekter af bl.a. følgende af fagets trinmål efter 4. klassetrin:

HISTORIE - GRUNDSKOLEN

trinmål 4. klassetrin:

Historie i fortid og nutid

  • fortælle om karakteristiske spor og begivenheder fra lokalområdet
  • give eksempler på livet på landet og livet i byer i fællesskaber og samfund

Tid og rum

  • deltage i arbejdet med at etablere en tidsfrise …
  • kende forskel på og anvende begreberne fortid, nutid og fremtid
  • anvende en tidsfrise til at vise samtidighed mellem begivenheder i Danmark og i andre dele af verden.

Fortolkning og formidling

  • gengive fremstillinger af historiske begivenheder med egne ord, i tegning og i dramaform
  • udpege synlige spor fra fortiden
  • udtrykke egne holdninger til historiske begivenheder og deltage i samtale herom
  • skabe fortællinger om hverdagsmennesker ud fra viden om fortidens begivenheder og samfund
  • fremstille modeller og efterligninger af genstande, som kan illustrere fortidens levevis.

NATUR/TEKNIK - GRUNDSKOLEN

trinmål 4. klasse

Den nære omverden

  • bruge enkle fagudtryk i beskrivelsen af vejriagttagelser
  • anvende enkle måleinstrumenter til undersøgelser af vejret

Menneskets samspil med naturen

  • give eksempler på samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik
  • beskrive forskelle og ligheder på redskaber og apparaters udformning og anvendelse til forskellige tider

Arbejdsmåder og tankegange

  • gennemføre og beskrive enkle undersøgelser og eksperimenter
  • bygge modeller og enkle apparater
  • formidle egne undersøgelser og eksperimenter, bl.a. gennem tekst, grafisk fremstilling, foredrag og dramatisering

 

 

Opfindelser og opdagelser – fra stenøkse til snurrende møllevinger

Klassetrin: 3. – 4. klassetrin

 

Anslået timetal: 12 timer

 

Didaktisk begrundelse

De ideer, eksperimenter og forsøg, som forskellige personer har kastet sig over gennem tiden, har, hvis de lykkedes, haft stor betydning for den historiske udvikling og har gennemgribende forandret levevilkårene for menneskene.

 

Opdagelser og opfindelser er ofte knyttet til et enkelt menneskes ideer og forsøg. Det er dog ikke altid muligt at sætte navn på en opfindelse eller opdagelse, men tingene i sig selv har ofte medført store ændringer i måden, vi har arbejdet og organiseret os på. Fra flinteøkse, vand- og vindmølle til fly og mobiltelefoner. PH opfandt ikke elektriciteten, pæren eller lampen, men han videreudviklede og forfinede en kendt teknologi gennem brug af nye materialer og ved at se behov, man ikke tidligere havde lagt vægt på. Det samme gør sig på mange måder gældende for udviklingen af øksen, ploven og alle de andre ting, vi omgiver os med. Dermed er det ikke bare muligt at arbejde med den enkelte ting, men med tingen over tid og de ændringer, der har fundet sted.

 

Opdagelser og opfindelser sætter mennesket i centrum og dermed også faget histories dannelsesmæssige opgave. Det enkelte menneske og samfund kan gøre en forskel og viser, at historiens gang er påvirkelig.

 

I faget historie øver eleverne sig bl.a. i at påpege og diskutere forskelle mellem fortidige og nutidige levevilkår, og her vil arbejdet med møllerne, som et eksempel på indførelsen af ny teknologi, være et spændende udgangspunkt.

 

Sandsynligvis har alle børn på et eller andet tidspunkt observeret og iagttaget vindmøllerne i det danske landskab. Møllen på en bakketop med nyrenoverede vinger, møllehuset, der står ensomt, slukøret og forladt med huller i taget, den lille mølle til optagning af vand til dyrene på marken eller de store splinternye møllers skinnede hvide tårne og vinger på en sommerdag. Disse spor i landskabet udgør et relevant og autentisk indhold til undervisningen i historie. 

 

Vand- og vindmøller var en teknologisk revolution, der på nogle områder ændrede vilkårene i landbrugssamfundet. Møllerne er der stadig, men med teknologiens udvikling er deres opgave over tid ændret, således at de nu er med til at forsyne samfundet med energi.

 

Ved i undervisningen at tage udgangspunkt i en forestillet hverdag uden moderne tekniske hjælpemidler og løsninger kan opmærksomheden rettes mod de store ændringer, indførelsen af forskellige former for teknologi gennem tiden har medført. De ting, vi omgiver os med i dag, er en selvfølgelighed – fordi de er der. Først når ”strømmen går” derhjemme, bliver vi klar over, hvor afhængige vi er heraf.

 

Undervisningen kan gennem forskellige aktiviteter give eleverne oplevelsen af, hvordan hverdagen har været for mennesker gennem tiden, arbejdets betydning og en fornemmelse af det store energi- og tidsforbrug, der tidligere måtte investeres i tilvejebringelsen af grundlæggende livsfornødenheder, fx noget så simpelt og fundamentalt som ”at bringe vand til huse”.

 

Ved at arbejde med at rekonstruere produktionsprocesser kan eleverne erkende, at fremstillingen af forskellige produkter ofte tager lang tid og forudsætter en række færdigheder og håndværksmæssig kunnen. Arbejdet med forskellige aktiviteter, som fx at male mel, giver eleverne mulighed for at identificere sig med fortidens mennesker, og samtidig også mulighed for at tænke over og se deres egen tilværelse og det, de omgiver sig med, i et historisk perspektiv. 

 

 

Aktivitetsforslag

  • Som oplæg til en samtale om, hvor alle de ting kommer fra, som vi omgiver os med, kan eleverne lave en udstilling i klassen med en ting, som ikke er købt, men produceret i hjemmet. Formålet er at vise en helt central forskel mellem tidligere tiders selvforsyning og dagens tilvejebringelser gennem indkøb. Dette sætter vores hverdag i perspektiv i forhold til vilkår i andre perioder af historien. Det vil være ganske iøjnefaldende, hvor lille en udstilling, der vil blive mulighed for at etablere i klassen.
  • Det vil være en god ide at fremstille en tidsfrise i klassen med eksempler på opdagelser og opfindelser gennem tiden, så eleverne får mulighed for at tilegne sig en begyndende forståelse af begrebet tid og et begyndende overblik over de historiske perioder, der er tradition for at arbejde indenfor. Udgangspunktet kan tages i elevernes egne forslag. Tidsfrisen i klasseværelset kan bruges til opsætning af billeder og tegninger af de enkelte genstande, som vil dukke op i arbejdet - stenøksen, jern og bronzearbejder, vandmøllen, vindmøllerne osv.
  • Eleverne kender sikkert historien om Robinson Crusoe, der på en øde ø til at begynde med må finde og fremstille alle fornødenheder selv. Samtalen kan spore eleverne ind på livet i sten-, bronze- og jernalder, hvor folk selv måtte fange eller finde maden, dyrke jorden med spiselige afgrøder, hente vand og selv skaffe tøj på kroppen.
  • Klassen prøver i fællesskab at finde de helt grundlæggende betingelser, der skal være til stede for, at et sted vil være egnet som bosted – fx adgang til vand, træ og brændsel, muligheder for landbrug, fiskeri, transport osv.
  • På et stort stykke tykt karton eller masonit/krydsfinersplade tegnes konturerne af en landsby med ganske få huse. Netop dette giver mulighed for en samtale om landsby kontra by i dag. Brug papir, pap, ler, græs, strå, sten og pinde til at skabe huse og markskel. Når eleverne først har fanget ideen, har deres fantasi i forhold til materialer ingen grænser.
  • Modellen kan være det konkrete og rumlige udgangspunkt for arbejdet med den historiske fortælling. Eleverne kan digte og tegne deres forestillinger om børns hverdag i tidligere tider.
  • Som indgang til en samtale om de arbejdsopgaver, der skulle løses i byen, og ikke mindst om kvinders og pigers stilling, kan eleverne prøve at male mel i klassen. Brug grutter eller kværne eller lad eleverne finde en alternativ metode.
  • At kærne smør vil også være en aktivitet, der viser de arbejdsprocesser, som var nødvendige i husholdningerne før mere avanceret teknologi, blev indført.
  • For at perspektivere emnet til forhold i andre samfund kan klassen arbejde videre med livet i en landsby i Uganda eller hos regnskovsindianere i Amazonas.

 

Muligheder for samarbejde med andre fag

Det vil være en oplagt mulighed at lade natur/teknik og historie arbejde sammen om et emne om ”opdagelser og opfindelser”, bl.a. med udgangspunkt i de naturforhold, der er en betingelse for bl.a. mølleteknologiens anvendelse.

 

I natur/teknik kan der gennem hele forløbet arbejdes med vejriagttagelser og registreringer af dagens eller ugens vejr som baggrund for at opnå viden om årstider og årstidernes skiften, om forskellige vejrtyper og om fænomener som fx torden, orkan eller regnvejr. Danmarks placering i vestenvindbæltet med de vandrende lavtryk giver året igennem en forholdsvis stabil energitilførsel via vind.

 

 

Ideer til inddragelse af natur/teknik i temaet

  • Udarbejdelse og afprøvning af forskellige simple møller og vingetyper
  • Aerodynamik i forbindelse med begreber som luftmodstand, opdrift og hastighed
  • Vindmåling gennem dels iagttagelse af træer, blade eller vimpler dels gennem anvendelse af vindmåler

 

Nedenstående links kunne være en hjælp til arbejdet

  • Se mere om vejr og orkan på: www.dr.dk/nyheder
    gå ind under QUIZ OG TEST på menuen i venstreside – så finder du vejr- og orkanskolen.

 

Idékatalog

Der kan arbejdes med mølletyper – ”Ny teknologi giver nye muligheder”.

  • En dag kom der en møller til byen. Gennem elevernes egne historiske fortællinger skabes indsigt i den ændring ny teknologi kunne få for almindelige folk på landet. Eleverne kan også fremstille tegneserier, der ud fra de oplysninger, der kommer frem i undervisningen, fortæller om ”En dag på møllen”.
  • Der kan arbejdes med andre teknologiformer, der bl.a. er afhængige af naturlige energiforekomster, herunder vandmøller og vandhævningsanordninger fra forskellige dele af verden. Nogle af disse teknologier er også en effektiv udnyttelse af dyrs og menneskers arbejde, og her kan den middelalderlige blide inddrages som historisk eksempel på samspillet mellem teknologisk udvikling og effektiv udnyttelse af kræfter.

 

Materialeliste (inkl. links)

Elev: