Kulturkanon i undervisningen
 

Forløb 2 (7.-8. kl.)

HISTORIE - GRUNDSKOLEN

Undervisningen kan rette sig mod aspekter af bl.a. følgende af fagets trinmål efter 8. klassetrin:

 

Historie i fortid og nutid

  • angive årsagerne til, at nogle historiske forhold og begivenheder fra Danmarks historie har fået ny betydning i eftertiden, bl.a. nationale sagn, vikingetiden og besættelsestiden
  • give eksempler på samspillet mellem samfundsmæssig udvikling og fællesskaber i relation til politiske partier, fagbevægelse og religiøse bevægelser
  • kende forskellige politiske ideologiers forklaringer på forholdet mellem produktion, forbrug og ressourcer.

 

Tid og rum

  • anvende emner og temaer, som er opført på klassens tidsfrise, som fikspunkter for nye tidsangivne oplysninger
  • forklare betegnelser for tidsepoker som renæssance, enevælde, folkestyre og industrialisering og forstå deres eventuelle indbyrdes overlapninger

Fortolkning og formidling

  • formulere historiske spørgsmål som udgangspunkt for gruppedrøftelser
  • uddrage faktuelle elementer af historiske fortællinger
  • formulere historiske fortællinger, hvori personerne udtrykker holdninger til historiske begivenheder

 

 

Sange om Danmark – billeder af Danmark

Klassetrin: 7. – 8.

 

Anslået timetal: 8 timer

 

Muligheder for samarbejde med andre fag: Billedkunst og dansk

 

Didaktisk begrundelse

Erindringen er forudsætningen for, at vi som mennesker kan orientere os, tage stilling og handle. Et gammelt ordsprog siger: ”Brændt barn skyer ilden”. Men erindringer er ikke nødvendigvis pålidelige kilder, for de kan ændre sig efter hukommelse, glemsel og forskellige påvirkninger. Erindringer spiller en vigtig rolle i identitetsdannelsen og er dermed afgørende for, hvad mennesker identificerer sig med og føler sig loyale i forhold til.

 

Mange erindringsfællesskaber er ”forestillede fællesskaber”. Man oplever, at man har noget til fælles med en række mennesker, som man ikke kender direkte. På den måde er det nationale fællesskab et forestillet fællesskab.

 

Som beskrevet i faghæftet for faget historie handler det i arbejdet med erindringspolitik bl.a. om ”…at undersøge forskellige aktørers produktion og brug af historie samt at finde ud af, hvem der har tiltaget sig retten til at tolke denne. Ved at arbejde med erindringspolitik styrkes og kvalificeres elevernes historiebevidsthed. At danne og omdanne erindringsfællesskaber er en af de mest afgørende funktioner, som en kvalificeret historiebevidsthed udfylder i en social-kulturel sammenhæng”.

 

Arbejdet med højskolesangbogen kan indgå, når eleverne analyserer og vurderer, hvordan enkeltpersoner eller grupper til forskellige tider og på forskellige steder har tolket og brugt historien til bestemte formål.  

 

 

Ideer til undervisningen

Med udgangspunkt i nedenstående sange kan der arbejdes med forskellige billeder af Danmark.

 

”Danmark, nu blunder den lyse nat”
Oluf Ring (1922). Tekst: Thøger Larsen (1914).

”I Danmark er jeg født”
Poul Schierbeck (1926). Tekst: H.C. Andersen (1850).

”Jeg ser de bøgelyse øer”
Thorvald Aagaard (1931). Tekst: L.C. Nielsen (1901).

”Vi elsker vort land”
P.E. Lange-Müller (1887)/Shu-bi-dua (1980). Tekst: Holger Drachmann (1885).

 

  • Eleverne kan i grupper arbejde med og beskrive det billede af Danmark, der kommer til udtryk i teksterne. Eleverne noterer ord og udtryk, der karakteriserer landet og folket. Der kan udarbejdes en plakat med billeder fra fx aviser og blade, der understreger det billede af Danmark, som udtrykkes i sangene - bl.a. gennem billeder af natur og mennesker. Eleverne arbejder herefter med billeder fra andre sider af livet i Danmark. Plakaten kan inddeles i to spalter, som hver viser forskellige sider af livet.
  • I klassen ophænges en tidslinie med passende interval fra 1800 – 2000. Lav en brainstorm i klassen på vigtige begivenheder og årstal, som eleverne husker eller som har været en del af undervisningen. På tidsfrisen angives årstallet og en kort beskrivelse af begivenheden. Højskolesangene kan sættes ind på denne tidslinje. Brug oplysninger om forfatteren og beskriv kort den historiske periode, hvor sangen er blevet skrevet. Der kan tilføjes andre og nyere sange om Danmark. På denne måde gives eleverne mulighed for at se sangene i en bestemt kontekst og sammenligne forskellige perioder og billeder af Danmark.
    http://www.pladstilosalle.dk/ kan man finde oplysninger, billeder og se eksempel på en tidslinie med udvalgte begivenheder.
  • Kender du sangene? – Spørgsmålet til eleverne kan være, om det er sange de kendte i forvejen, og om de kan genkende sig selv og deres eget billede af Danmark i beskrivelserne.
  • Hvordan virker ord, billeder og musikken sammen? Eleverne taler indbyrdes om de følelser sangene vækker. Udgangspunktet kan være nationalsangen. Sangen synges i klassen og den ses afsunget i Parken til en landskamp (tv/video). Denne lille øvelse skal skærpe elevernes opmærksomhed på forholdet mellem tekst og musik og den kontekst, en sang bruges i.
  • Sammenhæng mellem musik og tekst:
    Eleverne kan diskutere, om ”I Danmark er jeg født” af H.C. Andersen kan bruges som nationalsang.
  • Skriv en sang om Danmark, danskerne og landet. Lad eleverne overveje hvilket billede og hvilken stemning de gerne vil formidle om det land, de bor i.
  • Video og billeder af Danmark og danskhed:
    Hvis der er mulighed for det på skolen, kan eleverne producere en 1. min. videofilm om ”at være dansk” eller en fotoserie med samme tema med udgangspunkt i lokalområdet. En elevproduceret Danmarkssang kan ledsage fremvisningen.
  • Billedet af Danmark ændrer sig efter holdning og synsvinkel indenfor en historisk periode, men udvikles også over tid. Arbejdet med teksterne fra kulturkanonen, der beskriver Danmark og danskerne, kan indeholde en sammenligning med nyere sange med samme emne. Eleverne kan undersøge synsvinkel, ide, budskab og beskrivelse af teksternes historiske kontekst. Nedenfor er anført en række mulige sange, som udtrykker forskellige opfattelser af Danmark og danskere:
    • Gnags ”Danmark” fra ”Plads til begejstring” 1986
    • ”Det Danmark jeg kender” Peter A.G. Nielsen 2005
      Teksten findes på http://www.gnags.dk/ - klik på albumbilledet og se TXT under bonus CD
  • ”Lille smukke land” Peter A.G. Nielsen 2005
    Teksten findes på http://www.gnags.dk/ klik på albumbilledet og se TXT under bonus CD
  • ”Lossepladsen bløder” og ”Den store flugt” af Sebastian. Eksempler på sange herfra kunne indgå i arbejdet med Danmarksbilleder fra 1970`erne
  • ”Bæreklang” – en Cd med bl.a. Kim Larsen & Kjukken, Lars Lilholt Band, Røde Mor, Lasse Helner, Klondyke og SP Just Frost. En række af sange fra 2006 om bæredygtig udvikling og det fælles ansvar for udviklingen også globalt. CD’ en indeholder bl.a. Jan Toftlunds sang ”Dette land – dette folk” som kunne sammenlignes med ”Danmark mit fædreland” og andre tidlige sange om landet.
  • Andre muligheder for at arbejde med sange som kilder til arbejdet med erindringspolitik og det ændrede billede af Danmark gennem tiden, herunder brugen af ironi og humor, kunne fx være Benny Andersen/Poul Dissing: Svantes Viser eller Shubiduas: ”Storken er en dejlig flyver”.

 

Idékatalog

  • Det historiske maleri og højskolesange.
    Med Englandskrigene og romantikken forstærkes nationalfølelsen og den nationale vækkelse og dermed også historiemaleriet. Billedet er typisk et stærkt kommunikationsmiddel. De nationalromantiske billeder fra fx Frederiksborg Museum kan indgå sammen med eksempler på de billeder, der hænger på biblioteker og på de gamle højskoler. Eleverne vil kunne arbejde med historiske begivenheder knyttet til dansk historie og dansk selvforståelse, som det kommer til udtryk i billederne og opøve en kritisk tilgang til disse. Billeder og litografier fra 70’ernes politiske miljøer, som fx ”Røde Mor” kan indgå.
  • Fra ”Rabalderstræde” til ”Det var en lørdag aften”
    Det var en lørdag aften – folkevisens univers, gendigtet 1849.
    Sangen er indsunget mange, bl.a. af Kim Larsen, som udgav et album med gamle sange.  Arbejd med tekstens form og indhold, sammenlign forskellige indspilninger og forklar, hvorfor netop denne sang er en ”overlever”. Kim Larsen og flere andre har genudgivet ældre sange i nye versioner. Har de taget forskud på kanonen eller er kanonen et udtryk for en generel tendens i tiden – en interesse fra flere sider for en styrkelse af det nationale fællesskab, men med forskellige begrundelser og forestillinger?
  • Fra den gamle højskole i Rødding til den nye i Oure
    Eleverne kan i grupper arbejde med højskolen i et historisk lys. Højskolesangbogen er skabt af denne skolekultur, der ligesom sangene, udvikler sig og fortolkes i tiden. Skolerne har ændret sig i takt med de udfordringer, udviklingen i samfundet har givet dem. Udgangspunktet kan være en undersøgelse af de ”gamle højskoler” og de ”nye højskoler”, der oprettes i 70`erne og 80`erne.
  • Undersøg og lav en udstilling om anvendelse af sang og musik på landet før 1800. Find eksempler på dansk folkemusik og folkevisetekster. Lav en kort beskrivelse af indholdet – hvem er modtageren, og hvad handler teksterne om?
  • Eleverne kan gennem eksempler fra albummet ”Danmark nu blunder den lyse nat” fra 2003 arbejde med nutidige udgaver af de gamle sange. Sangene fortolkes bl.a. af Søs Fenger, Lars Lilholt, Cæcilie Nordby, Bamse, Lis Sørensen, Johnny Madsen og Marie Carmen Koppel. Arbejdet kan indbefatte en sammenligning med ældre indspilninger og en diskussion af årsagerne til netop dette årtis genvundne interesse for det ældre og fælles sangrepertoire
  • I grupper kan eleverne arbejde med sammenhænge, hvor sangen har været det fælles sprog til understregning af fællesskabet. Der arbejdes her med beskrivelser og eksempler på anvendte sange og deres indhold. Følgende sanggenrer kan bl.a. indgå:

                1) Højskolerne

                2) Alsangen under besættelsen

                3) 1. maj

                4) 70`ernes politiske slagsange (ø-lejr, modstand mod A-kraft, Vietnamkrigen)

                5) sportsstævner

                6) familiefester

 

Materialeliste og links

Til eleverne:

  • ”Hvad er danskhed og hvor længe har den været” DR-2, 2001 (video)
  • Temaavisen: ”Danskhed”. Politiken og Gyldendal, 2003
  • Glimt af danskhedens historie: i billeder og tekster af Maria Helleberg & Janne Hejgaard.
    Forlag: Modtryk, 2005. Om at være dansk - og dansker; Nationalfølelse; Grundtvig og H.C. Andersen.

 

 

Lærer:

Røde Mor

www.leksikon.org/art.php?n=2193

 

Om røde mor

www.roedemor.dk/pages/katalog.htm

 

Om digtere og tekster: Se www.kalliope.org og www.ugle.dk

 

Se også materialet på kulturkanonens hjemmeside.