Kulturkanon i undervisningen
 

Forløb 1 (5.-6. kl.)

HISTORIE - GRUNDSKOLEN

Undervisningen kan rette sig mod aspekter af bl.a. følgende af fagets trinmål efter 6. klassetrin:

 

Historie i fortid og nutid

  • fortælle om udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til kongemagt, kirke, landbrug og industri
  • give eksempler på relationer mellem lokalhistorie og Danmarks historie
  • fortælle om historiske personligheder og den betydning, de tillægges for udvikling af politiske og kulturelle fællesskaber, herunder Luther og reformationen samt Grundtvig og folkeoplysningen
  • beskrive magtforhold mellem samfundsborgere og magthavere reguleret gennem lovgivning, forhandling eller revolution

 

Tid og rum

  • placere emner og temaer, som klassen har arbejdet med, på klassens tidsfrise og angive geografisk område
  • placere begivenheder tidsmæssigt "før", "efter" og "samtidig med" hinanden, dvs. benytte relativ kronologi

 

Fortolkning og formidling

  • tage stilling til forskellige fortolkningers budskaber
  • begrunde egne holdninger til historiske problemstillinger
  • give eksempler på de tegn på synsvinkel, som en fortællings ophavsmand viser

 

 

Jens Vejmand - de fattige og udstødte

Klassetrin: 5. – 6.

 

Anslået timetal: 8 timer

 

Muligheder for samarbejde med andre fag: Billedkunst og dansk

 

 

Didaktisk begrundelse

For højskolerne er tanken om det folkelige fællesskab oprindeligt helt grundlæggende. Danmarkshistorien, den danske natur og et mere lyst kristent budskab er den ramme, som ideen udfolder sig i.

 

I slutningen af 1800 tallet rettes opmærksomheden også mod de nederste i samfundet. Livet på landet er hårdt for daglejere uden jord og de små husmænd. De ofte umenneskelige forhold som børn, der arbejder i landbruget, lever under, kommer på dagsordenen. Det store skel mellem selvejerbønderne og de fattige på landet havde allerede været skildret af Henrik Pontoppidan. Nu skriver Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg om livet blandt husmænd og landproletariat, og Martin Andersen Nexø tager fat på skildringer af vilkårene for de allernederste ud fra en mere politisk synsvinkel. Byernes hastige vækst skaber også kummerlige vilkår for de fattige og de, der flytter ind fra landet. Overalt bor mennesker i usunde boliger med alt for mange på alt for lidt plads.

 

Den grundtvigianske bondeklasse er i slutningen af 1800-tallet blevet til en politisk magtfaktor, og i 1901 oprettedes partiet Venstre. I 1905 oprettedes Det radikale Venstre som en udbrydergruppe fra Venstre og bliver husmændenes og daglejernes parti.

”Jens Vejmand” er socialrealisme for fuld udblæsning. Sangen tematiserer forholdene, bl.a. modsætningen mellem proletariatet og selvejerbonden, ”der ager til staden”. En skildring af en af samfundets allernederste, vejmanden, der uden opmærksomhed og muligheder slider sig selv til døde.

 

Jeppe Åkærs sang skaber identifikation og medfølelse med de nederste i samfundet gennem en navngivet, men ikke nærmere beskrevet person, og er et af tegnene på den gryende sociale forståelse, der er en forudsætning for det danske velfærdssystem, som indledtes med rettigheder for alle ved loven af 1933.

 

Sangen personificerer den sociale nød og giver en følelsesmæssig tilgang til livet for 100 år siden. Den kan dermed være et afsæt for undervisningen i historie omkring centrale forestillinger om kontinuitet og forandring i menneskers samfundsmæssige liv, fx magt, ret, frihed, opbrud, fællesskab, rig og fattig, sundhed og sygdom i forskellige perioder af historien.

 

I faget historie beskriver eleverne også forhold fra egne livsvilkår, som kan sættes i relation til såvel dansk historie og den øvrige verdens historie med henblik på at udvikle deres forståelse af tids- og kulturbetingede ligheder og forskelle for mennesker og samfund. Ved at give eleverne mulighed for at arbejde med både tekster og billeder kan de forskellige Danmarksbilleder nuanceres og diskuteres i forbindelse med arbejdet med erindringspolitik.

 

 

Ideer til undervisningen

  • ”Jens Vejmand” af Jeppe Aakjær tegner et billede af en stor gruppe af menneskers levevilkår i slutningen af 1800 tallet. Eleverne kan med udgangspunkt i dette inddrage flere tekster og billeder til beskrivelsen af forskellige sider af livet i Danmark. Som eksempel på samme motiv indenfor billedkunsten kan eleverne arbejde med den fynske maler H.A. Brændekilde, der også havde opmærksomheden rettet mod det hårde liv med slid og slæb på landet.
    Se fx billedet ”Udslidt”: Søg på titlen Udslidt på http://image.google.com
  • Kendskabet til at også sange har en holdning eller et budskab, er et vigtigt element i en kritisk tilgang til tekster og kilder. Eleverne kan fx arbejde med at sammenligne ”Jens Vejmands Danmark” med andre sange om Danmark og det liv, der leves her. ”Danmark mit fædreland” af H.C. Andersen eller sange som fx ”Danmark nu blunder den lyse nat” og ”Vi elsker vort land”. Thøger Larsen skrev ”Den danske sommer” og ”Danmark” i begyndelsen af det 19. århundrede, og disse kan ligeledes inddrages.

    http://www.kalliope.org kan man finde oplysninger om forfattere og tekster.
    http://www.pladstilosalle.dk/ kan man finde oplysninger under menupunktet ”Lys over land” og se eksempel på tidslinie med udvalgte begivenheder.
  • Eleverne kan i grupper arbejde med beskrivelsen af to store befolkningsgrupper: Husmanden og daglejeren på landet år 1900 og arbejderfamilien i byen år 1900.
    Hvordan var mulighederne for arbejde, mad, sundhed, skolegang, lægehjælp, fritid og børnenes vilkår for skolegang, fritid og legemuligheder? Eleverne får dermed mulighed for at sammenstille forskellige erindringsbilleder i forhold til de sange, de har arbejdet med.
  • ”Min barndom år 1900”
    Eleverne kan nu, med inddragelse af de oplysninger de har fra undervisningen, skrive en historie med dem selv som hovedperson. Opgaven kan være: ”Hvordan ville min barndom have set ud, hvis jeg var født tidligere i historien”. Den historiske fortælling giver rig mulighed for refleksion over og indlevelse i historiske fakta.

 

Idekatalog

  • Eleverne kan inddrage sange fra senere perioder med beskrivelse af social nød eller med beskrivelser af den måde livet leves på nederst i samfundet. Find sange fra 60`erne og 70`erne eller inddrag fx Niarn og Dobbelt A om livet i Ålborg på nederste trin af den sociale rangstige.
  • I arbejdet kan der inddrages flere værker fra kulturkanonen fx ”Ditte Menneskebarn” af Bjarne Henning-Jensen.

 

Materialer og links

Elev:

  • Peter Sabroe: flugten fra drengehjemmet. Tegnet og fortalt af Michael Jensen. Frit efter "Demokraten - Musicalen om Peter Sabroe" af Kim Sørensen og Thomas Høg, 2006. Forlag: Nyt Dansk Musikteater
  • Der var forskel på folk: tiden omkring 1900 af Jonna Byskov, Marianne Keinicke. Forlaget Alinea.
  • Danmarkshistorier for børn af Maria Helleberg. Forlaget Sesam.
    53 fortællinger der strækker sig fra sagnkongerne til hekseprocessen mod Maren Spliid og Christian den Fjerdes barndom og ungdom og fra Leonora Christine til Tordenskjold, H.C. Andersen, grevinde Danner og Knud Rasmussen.
  • 100 års barndom. Manuskript & fortæller Johannes Møllehave ; ide & tilrettelæggelse Marianne Kemp [1998] 1900-1910. Forlag: DR/B&U-Afdelingen
    Der findes i alt 10 kassetter (VHS). Sort-hvid og farve. Børnene er i centrum i denne skildring i levende billeder af vort århundrede. Eksisterende filmklip danner udgangspunkt for de historier, der fortælles, og hvert afsnit har desuden medvirken af en eller flere personer, som fortæller fra deres barndom. Kan lånes på Centre for Undervisningsmidler.

 

For læreren:

  • Magasinet. Forlaget Aliea 2004
    Nr. 1 : 1900-1920 af Judith & Ulrich Breuning. Om det tyvende århundredes begyndelse.
  • Om Jeppe Aakjær og andre digtere se http://www.kalliope.org

 

Se også materialet på kulturkanonens hjemmeside.