Kulturkanon i undervisningen
 

Troldmandens værksted

Per Nørgård og ”Troldmandens værksted”

 

 

1 Indledning

  1.2 Målgruppe

  1.3 Materialets opbygning

  1.4 Faglige trinmål       (trin 1 og 2)

  1.5 Faglige slutmål (Trin 3)

  1.6 Programmet ”Tunafish”

 

2 Praktisk elevintroduktion til arbejdet med Per Nørgårds 3. symf.

  2.1 Klappeøvelser

  2.2 Gåøvelser

 

3 Computerbaseret arbejde med Per Nørgårds 3. symf. (Trin 1)

  3.1 Trommebølgens udformning

  3.2 Bølgelængde

  3.3 Rytmemelodier

  3.4 Kendte rytmemelodier

  3.5 Mixning af bølger

  3.6 Nye rytmemelodier

  3.7 Trommebølger som underlægning

  3.8 Udvikling af det skabende arbejde

 

4 Computerbaseret arbejde med Per Nørgårds 3. symf. (Trin 2)

  4.1 Ligheder mellem trommebølger og 5-tonerækker

  4.2 Bølgelængde 15

  4.3 Melodisk motivarbejde

  4.4 Udvikling af det skabende arbejde

 

5 Computerbaseret arbejde med Per Nørgårds 3. symf. (Trin 3 – fra 7. kl)

  5.1 VSTi

  5.2 Forbind GTG-JA-7A med Tunafish

  5.2.1 Forud indstillede lyde (presets)

  5.3 Lyden formes i GTG JP 7A

  5.3.1 At filtrere en lyd

  5.3.2 Lydens kontur

  5.3.3 I den flippede ende

  5.4 Motiv og klangfarve

  5.5 Trommebølger og klangfarve

 

6 Praktiske øvelser i forlængelse af arbejdet ved computerne

  6.1 indledende øvelser på trommer

  6.2 Praktiske gruppeøvelser

  6.3 Kopiark til kap. 6.2

  6.4 Praktiske øvelser med trommer/klanggivere og klokkespil

 

7 Hvor blev Per Nørgårds 3. symf. af?

 

8 Litteraturliste

  8.1 Relevante links

 

 

 

1 Indledning

Undervisningsmaterialet ”Troldmandens Værksted” er opbygget med udgangspunkt i Per Nørgårds 3. symfoni 1972-75. Alle musikfagets tre indholdsområder bringes i spil i et forsøg på at åbne kanonværket for eleverne. Det musikalske fokus er Per Nørgårds uendelighedsrække, som afdækkes i en reduceret form. Det skabende perspektiv tager primært sit afsæt i brugen af IT, hvor eleverne får mulighed for at efterprøve forskellige teknikker, som ligger til grund for Per Nørgårds egen kompositionsproces. Et vigtigt afsæt til musikudøvelse er værkets brug af trommerytmer, som omsættes i pædagogisk praksis. Læs evt. uddybende didaktiske overvejelser.

 

1.2 Målgruppe

Materialet henvender sig til folkeskolens mellemtrin (fra 4. kl) og overbygning (til 9. kl).

 

1.3 Materialets opbygning

Materialets næste kapitel indeholder en kort elevintroduktion til arbejdet med Per Nørgård. Formålet med oplægget er gennem forskellige bevægelsesøvelser og rytmeøvelser at lede eleven ind i Per Nørgårds musikalske univers, som fra kap. 3 til kap. 5 bringes ind i en skabende sammenhæng gennem computeren. Materialet benytter sig af byggestensmetoden, idet værket foldes ud med udgangspunkt i kun 2 toner!

Arbejdet ved computerne er opbygget i 3 trin. Trin 1 tager udgangspunkt i Per Nørgårds totonerække (også kaldet trommerytmer).

 

Trin 2 bygger videre på trin 1 og tilføjer en femtonerække, som giver eleverne mulighed for at arbejde med melodiske motiver. 1. og 2. trin henvender sig til folkeskolens mellemtrin.

 

Trin 3 fokuserer på begrebet ”klang”, hvor eleverne har mulighed for at skabe helt nye musikalske klangudtryk med baggrund i Per Nørgårds motiver. Trin 3 har overbygningen som sin målgruppe.

 

Forslag til elevopgaver med tilhørende interaktive arbejdsfiler er placeret på undervisningsportalen EMU – find opgaverne her: http://www.emu.dk/gsk/fag/mus/kanon/index.html

 

1.4 Faglige trinmål (trin 1 og 2)

Materialet sigter mod følgende trinmål for 4. kl. Materialet kan imidlertid også anvendes på 5. og 6. klassetrin, hvor materialet ligeledes sigter mod en række definerede trinmål.

 

Musikudøvelse

  • Anvende musikinstrumenter fra forskellige instrumentgrupper i enkle sammenspilsarrangementer
  • Deltage i sammenspil med varierede modstemmer og rytmer
  • Spille enkle melodier efter gehør og med støtte af notation

 

Musikalsk skaben

  • Anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder i skabende musikalsk arbejde
  • Udføre enkle rytmiske eller melodiske improvisationer som del af et musikalsk forløb
  • Arrangere musikalske forløb sammen med andre

 

Musikforståelse

  • Lytte opmærksomt til musik med tydelige karakteristika
  • Udtrykke oplevelse af musik nuanceret og bevidst i ord, billeder og bevægelse
  • Forstå begreber som frase og motiv, der har tilknytning til melodiopbygning
  • Anvende de erhvervede musikteoretiske begreber i samtale om musik ved musikudøvelse og musiklytning
  • Anvende notation som hjælp til at forstå den rytmiske eller melodiske udvikling i en enkelt stemme

 

1.5 Faglige slutmål (Trin 3)

Materialet sigter mod følgende slutmål for overbygning/valgfag. Materialet kan imidlertid også anvendes på 5. og 6. klassetrin i en tillempet form. For at opnå det fulde udbytte af trin 3 anbefales et vist kendskab til resten af materialet.

 

Musikalsk arbejde

  • Fordybe sig i musikarbejde på et afgrænset område
  • Reflektere over et musikalsk arbejde sammen med andre
  • Gøre rede for forskellige karakteristika ved den musik, der er arbejdet med
  • Dokumentere et intensivt og fordybende arbejde med musik i en musikalsk fremførelse eller et musikrelateret projekt.

 

1.6 Programmet ”Tunafish”

Undervisningsmaterialet benytter sig af programmet Tunafish 1.4. Programmet er nemt at bruge og sideløbende med opgaverne følger små programdemonstrationer. Programmet er gratis at benytte såfremt elevernes arbejde ikke skal gemmes med henblik på videre bearbejdning. Det betyder, at den gratis version kun kan eksportere elevens arbejde som wav, mp3, midi eller Realmusic Ringtone. Det er imidlertid en stor fordel at kunne gemme sit arbejde med henblik på senere at fortsætte. Dette indbefatter en licens til 180,- (30$).

 

Programmet downloades på denne adresse: http://www.brambos.com.

 

 

2 Praktisk elevintroduktion til arbejdet med Per Nørgårds 3. symf.

 

Start med at præsentere den musikalske byggesten, som kun indeholder 2 forskellige toner.

Det er ikke afgørende hvilke toner, som bruges. De benævnes blot lys og mørk (den ene må altså være højere end den anden). Af samme grund benævnes denne musik ofte som sol- og månemusik.

 

Herefter gennemgås/udregnes trommerækken sammen med eleverne. Rækken skrives op på tavlen. Lav en periode op til 16 slag. Rækken kan skrives således:

 

 

Det er relativt nemt at sætte sig ind i, hvordan totonerækken/trommerækken udvikler sig. Teorien herom er gennemgået på følgende side:

 

http://www.pernoergaard.dk

(vælg ”stil og karakteristika” / ”at skrive for armatører”/ ”åbne værker i 70’erne”)

 

2.1 Klappeøvelser

Med udgangspunkt i trommerækken kan der laves et væld af klappeøvelser. Her gives blot et par oplagte eksempler. For at markere, at der er tale om to forskellige toner, kan lyse toner klappes på højre lår og mørke toner på venstre lår. Klap perioden nogle gange med eleverne.

 

 

Husk at starte med klap på højre lår. Det tager selvfølgelig noget tid, inden rækken sidder på rygraden.

 

Prøv efterfølgende at lade drengene være måne (de dybe) og pigerne sol (de lyse). Det kræver stor koncentration af eleverne og skærper opmærksomheden. Husk at bytte.

 

En oplagt klappeøvelse er også at lade halvdelen af eleverne klappe hver anden tone. De to klappestemmer ser således ud:

 

 

Bemærk, at det umiddelbart er det samme som at klappe i halv tempo. Med denne praktiske erkendelse er eleverne allerede godt i gang med at arbejde sig ind i Per Nørgårds uendelighedsrække.

 

2.2 Gåøvelser

Klappeøvelserne kan også udføres som gåøvelser. Det er lille smule sværere, og det kan være en god idé at starte med en periode på 4 slag, som senere kan øges til 8 eller 16 alt efter elevernes formåen. Højre fod markerer de lyse slag og venstre fod markerer de mørke slag. Alle holder nu pulsen med fødderne, idet hvert trin markerer et led i trommerækken. Bemærk, at den samme fod ofte skal i gulvet to gange i træk, hvilket nemt kan gøre det svært at holde vægten på det rigtige ben. Tag kun små skridt og start med et tempo omkring 80. Hvis eleverne magter opgaven, så lad dem ”gå i forskellige stemmer”, som vist under klappeøvelserne.

 

Efter at have haft nogle af Per Nørgårds grundlæggende rytmer inde på egen krop, er eleverne nu bedre klædt på til at eksperimentere lidt mere med rytmerne. I det følgende kapitel overføres rytmerne til computerplatformen, hvor de bliver genstand for den enkelte elevs skabende arbejde.

 

 

3 Computerbaseret arbejde med Per Nørgårds 3. symf. (Trin 1)

I dette kapitel gives eksempler på elevopgaver til Trin 1 baseret på Per Nørgårds trommerytmer. Eksemplerne forklares og perspektiveres efterfølgende, og der gives endvidere forslag til undervisningsdifferentiering m.m. Det står naturligvis enhver frit for at plukke i materialet, men idet de første opgaveeksempler er baseret på udvikling af programkendskab på baggrund af praktiske øvelser, kan eleverne nemt mangle kendskab til programmets basale funktioner, hvis de indledende øvelser springes over.

 

Opgaverne forudsætter løbende respons og vejledning af læreren. Alle opgaveforslag med tilhørende arbejdsfiler ligger på EMU - http://www.emu.dk/gsk/fag/mus/kanon/index.html

 

3.1 Trommebølgens udformning

Forslag til elevopgave:

 

Her ser du grundrækken, som vi regnede os frem til på tavlen. Der mangler noget. Prøv at sætte det ind, som mangler.
Du må gerne prøve at sætte lidt effekt på, så det lyder godt.

 

Som udgangspunkt for opgaven må eleven have kendskab til totone-uendelighedsrækken, som beskrives nærmere i kap 2. Formålet med øvelsen er udelukkende at stifte bekendtskab med programmet Tunafish samt muligheden for at lytte til totone-rækken. Hvis totone-rækken skal ”ind under huden” er det nødvendigt at udregne den, skrive den, tromme den, bevæge sig til den og lytte til den flere gange. Totone-rækken defineres i pædagogiske sammenhænge normalt til en bestemt længde svarende til udøvernes formåen. I dette materiale består rækken af max. 32 led. Det kan synes af mange, men da 32 led kun forekommer i enkelte bølger*, vil de fleste bølger i praksis bestå af  8 eller 16 led.

 

* En bølge er et mere præcist udtryk for en af flere rækker, som spilles samtidig. Med begrebet ”bølge” fremtræder alle stemmer ligeværdige, hvilket er mere i overensstemmelse med denne musiks natur.

 

3.2 Bølgelængde

Forslag til elevopgave:

 

Her ser du grundrækken. Grundrækken kaldes også en bølge. På kanal 2 ligger en ny bølge, som kaldes bølge 2. Den findes ved simpelthen at tage hver 2. tone fra bølge 1. Færdiggør bølge 2.
Hvordan ser den ud i forhold til bølge 1?

 

I opgaven åbnes elevens øjne for, at rækken kan spilles i flere lag. Der er ikke tale om, at det ene lag er overordnet eller vigtigere i forhold til det andet lag. Det er netop dette åbne hierarki, hvor alle lag er lige vigtige, som er unikt ved hele grundrækken. Normalt er der i musikalske udtryk tale om en pyramidestruktur, hvor der eksisterer en 1. stemme med tilhørende 2. og måske 3. stemme. I uendelighedsrækken er alle tempolag hver for sig lige væsentlige for helheden, derfor benævnes de enkelte lag som bølger. Bølgerne kan benævnes med forskellige tal i forhold til hinanden. Bølge 2 er blot hver anden tone i forhold til bølge 1. For at finde bølge 4 markeres blot hver 4. tone i bølge 1 og de markerede toner udgør tilsammen bølge 4. Vær opmærksom på, at første tone skal betegnes som tone ”0” (nul) for at systemet passer. Forholdet er skitseret i følgende figur:

 

 

Hvis bølgelængderne skrives ud, så kun de markerede spilles i bølgelængde 2 og 4,

ser det således ud:

 

* BL2 = bølgelængde 2 osv.

 

Når to-tonerækken spilles i tre bølgelængder (bølgelængde 1, 2 og 4) opstår en særdeles velordnet og harmonisk rytmisk flerstemmighed. De forskellige lag kan ses som ”kinesiske æsker” (også kaldet fraktaler) idet de umiddelbart spiller det samme i forskellige tempi! Dette er en af uendelighedsrækkens mange særpræg. Fænomenet gør sig altid gældende ved hver potens af 2, nemlig 2, 4, 8, 16, 32, 64, 128, 256 osv.

 

Såfremt den enkelte elevs formåen rækker, er det oplagt at lade eleven tilføre opgaven et spor med bølgelængde 4 og måske endda et nyt spor med bølgelængde 8! Der er heller ikke noget galt med at lave et spor med bølgelængde 3, men det ændrer ganske betydeligt på helheden – måske til det bedre? Døm selv.

 

3.3 Rytmemelodier

Forslag til elevopgave:

 

Kanal 1 og 2 er tilsammen grundrækken, som du efterhånden kender den. De lyse toner ligger på kanal 1 og de mørke toner på kanal 2. Du har nu mulighed for at skrue op og ned for kanalerne, så du kan fremhæve enten de lyse eller de mørke toner. Prøv at ændre på lydstyrken i kanal 1 og 2 og læg mærke til, hvordan det hele ændrer sig, alt efter hvad der er fremhævet.

 

På kanal 3 ligger en bølgelængde 2, som du kender fra sidste opgave. Der mangler nogle toner, som du skal indsætte. Husk at fjerne mute-markeringen, så du kan høre sporet.

Mix alle tre spor, så det lyder godt. Du bestemmer selv, hvor meget der skal skrues op for hvert spor. Hvad vil du fremhæve? Du må gerne lægge lidt effekt på.

 

I opgaven er eleven lynhurtigt i gang med at arbejde med såkaldte rytmemelodier, som dannes ved at betone bestemte toner i den faste grundrække. Herved dannes helt nye rytmiske figurer, som er oplagte at eksperimentere med i samspil med grundrækken. Det er vigtigt at pointere, at eleven ikke arbejder med en ny grundrække, men blot udelader noget fra den eksisterende.

For at give eleven mulighed for at arbejde med de forskellige betoninger uden at skulle bruge en masse tid på ”klikkearbejde”, kan det være en god idé at lægge de lyse toner (højre hånd) i spor 1 og de mørke toner (venstre hånd) i spor 2. Arbejdet med betoninger foregår således ved simpelthen at skrue op og ned for kanal 1 og 2, hvorved enten de lyse eller de mørke toner kan fremhæves.

De nye rytmemelodier giver et synkoperet modspil til grundslagenes stabile puls.

Hvis elevens formåen rækker, så lad den enkelte elev øve sig i at klappe betoningerne sammen med computeren.

 

3.4 Kendte rytmemelodier

Forslag til elevopgave:

 

Du skal nu prøve at lave en meget kendt bølge, som hedder "Pischop". På kanal 1 ligger grundrækken, som du kender. Hvis du kigger på den, kan du se, at nogle gange kommer to lyse eller to mørke toner lige efter hinanden - de ligger i par. På billedet nedenunder kan du se, at de toner, som ikke er i "et par", er markeret med lilla. Fjern alle de toner fra kanal 1, som ikke ligger i par.

 

 

Når du har gjort det, har du en bølge, som kun består af par. På billedet nedenunder kan du se, at hver anden tone i hvert par er markeret med lilla. Fjern nu den anden tone i hvert par, så har du en bølge, som hedder "Pischop".

 

 

Prøv til sidst at lægge lidt effekt på (f.eks. delay og flanger) og mix spor 1 og spor 2, så det lyder godt (Husk at slå "mute-knappen" på spor 2 fra, så du også kan høre spor 2).

 

Eleven kan lave Per Nørgårds kendte ”Pischop” ved at fjerne toner fra den oprindelige grundrække. Pischoppen ser således ud på noder (det er kun de markerede noder, som spilles):

 

 

Pischoppen opleves speciel, fordi den undgår alle almindelige taktbetoninger og laver sin egen strengt symmetriske puls. Den synes vægtløs og svævende. For at tilgodese sammenbindingerne tilrådes eleven at tilføre bølgen ”delay” hvilket i en vis grad kompenserer for trommens manglende tonelængde.

 

Eleverne skulle på nuværende tidspunkt gerne have erfaret, at alle bølger beror på den samme grundrække, og at bølgerne genereres ud fra et på forhånd bestemt princip. Man kan forestille sig mange forskellige principper til at generere bølger efter, og det har Per Nørgård bestemt også gjort. Man kunne nemt have valgt at præsentere eleverne for andre bølgeformer – det beror alene på et valg.

 

Nedenunder følger andre bølgeformer, som evt. kan gives som ekstraopgaver til de hurtigste:

 

 

”Partur” går ud på at isolere visse tonepar (lys/mørk eller mørk/lys) og kun spille disse. Som det fremgår dannes der tre lys/mørk tonepar efterfulgt af tre mørk/lys tonepar osv. Det er en form for spørgsmål/svar, som giver en blød, rumba-agtig rytme.

 

 

”Periode treer” eller BL3 opstår ved at tage hver 3. tone. Der opstår en spændende modrytme til grundpulsen.

 

Find evt. flere eksempler i ”Trommebogen” af Per Nørgård, Edition Wilhelm Hansen AS

 

3.5 Mixning af bølger

Forslag til elevopgave:

 

Her ser du seks spor! Alle spor er grundrækken fra opgave 1 i forskellige bølger. Rækkerne skal på værksted, så de får et mere spændende forløb. Prøv at bruge nogle af troldmandens værktøjer på nogle af rækkerne. Værktøjerne lærte du i opgave 3-4. Få det til at lyde godt.

 

6 spor kan virke overvældende, men det er slet ikke nødvendigt at justere på alle enkeltheder for at ændre helheden! Lad eleven eksperimentere med en bølge eller to. Det er væsentligt at holde eleven fast i, at ændringerne skal være velovervejede – det skal ikke være tilfældige klik. Det tjener intet formål i Per Nørgårds univers. Eleven kan arbejde med forskellige bølger, mixning af kanalerne, effekt m.m.

 

3.6 Nye rytmemelodier

Forslag til elevopgave:

 

Prøv at opfinde et nyt værktøj! I stedet for at fremhæve de mørke toner kunne troldmanden f.eks. finde på at fremhæve hver 3. tone - eller? Måske behøver en bølge heller ikke starte på 1-slaget!
Husk på, at du skal gøre dig klart, hvordan værktøjet kan beskrives - du skal kunne forklare hvad det er, du gør!

Når du vælger instrument, skal du huske på, at de lyse toner skal være lysere end de mørke!

 

I opgaven lægges op til, at eleven skal opfinde en ny bølge. Det vil nok for de fleste være en noget krævende opgave at finde noget, som Per Nørgård ikke har eksperimenteret med! Alligevel er det en sund kreativ proces at forsøge sig med noget nyt og ikke mindst at beskrive forløbet for andre bagefter. At starte en ny bølge forskudt i forhold til grundrækken er en relativ ny indgangsvinkel til Per Nørgårds musik, som han ikke selv fandt på. Der kan læses mere om disse nye aspekter i uendelighedsrækken via litteraturlisten – i hvert fald er det helt i Per  Nørgårds ånd at forsøge sig med at gå nye veje. Eleven skal dog holdes fast på vejbeskrivelsen! Lad eleven beskrive sin bølge – evt. på skift for klassen. 

 

3.7 Trommebølger som underlægning

Forslag til elevopgave:

 

Lav nogle fede trommespor i kanal 5 og 6 til musikken. 
Musikken i rækkerne stammer fra moderne klassisk musik! Her bliver rytmen spillet på klassiske instrumenter, men derfor passer den alligevel til de trommespor, som du har lært at lave.
Du bestemmer selv, hvilke værktøjer du vil bruge, men dine rækker skal laves med værktøj - det må ikke være tilfældigt. Hvis det bliver tilfældigt, forsvinder troldmandens rytmiske magi. Måske kan du hente inspiration ved at lytte til et lille udsnit af den moderne klassiske musik, som rækkerne oprindelig stammer fra.

 

Opgaven lægger op til medkomposition idet eleven foreslås at tilføje trommespor til 2 takter fra Per Nørgårds 3. symf. 1 sats (t. 78-79). De udvalgte takter er specielt egnede, fordi det netop er totonerækken, som danner det rytmiske grundlag for denne del af satsen. Endvidere er klokkespillets toner i de udvalgte takter så synkoperede, at det vil sætte et tydeligt præg på elevens stykke. Eleven lokkes til at høre et klip fra originalværket. Det kan være svært at efterligne, men det er heller ikke det egentlige mål – snarere at få eleven til at lytte opmærksomt! Det kan være en fordel at lade et kort klip være tilgængeligt for eleven på computeren. Find klip og arbejdsfil på EMU - http://www.emu.dk/gsk/fag/mus/kanon/index.html (se under Trin 1)

 

3.8 Udvikling af det skabende arbejde

Forslag til elevopgave:

 

Du er nu klar til at lave dit eget stykke musik, som du kan tage med ud af troldmandens værksted - vi brænder det ned på en cd!

Prøv at sammensætte et trommeforløb, som bygges op af flere segmenter. Du må gerne tage udgangspunkt i opgave 7 (kap 3.7) og evt. bruge den som et tilbagevendende segment. De andre segmenter skal være dine egne, men husk at bruge nogle værktøjer! Hvis du finder på nye værktøjer til denne opgave, så overvej, hvordan du vil beskrive dit værktøj.

 

Omkvæd, ritornel, hookline m.m. er ikke identiske begreber, men vidner alle om, at noget gentager sig i et stykke musik. Opgaven går ud på at arbejde med segmenter – dvs. musikken deles op i flere selvstændige led frem for kun at arbejde med et enkelt tema. Dette kræver naturligvis et større overblik, men giver også eleven mulighed for at lade musikken udvikle sig gradvist. Der bliver pludselig langt mellem de mindste dele og den store helhed, hvilket er helt naturligt i musikalsk sammenhæng!

 

Det er oplagt at lade eleven gentage sit bedste segment og derudover skabe noget imellem gentagelserne. Eleven kan genbruge idéer og enkeltdele fra de foregående opgaver og slutte af med at lave et produkt, som evt. kan brændes ud på en cd – f.eks. en klasse-cd. I forlængelse heraf er det vigtigt at høre hinandens produktioner og få talt om de tanker og idéer, som ligger bagved.

 

Se en præsentation af programmet, som omhandler  "segmenter". Præsentationen er tilgængelig på EMU - http://www.emu.dk/gsk/fag/mus/kanon/index.html (se under Trin 1)

 

 

4 Computerbaseret arbejde med Per Nørgårds 3. symf. (Trin 2)

I dette kapitel gives eksempler på elevopgaver til Trin 2 baseret på en reduceret udgave af Per Nørgårds uendelighedsrække. Tonematerialet er en 5-toneskala, som måske bedre er kendt under navnet pentatonskala. Eksemplerne forklares og perspektiveres efterfølgende, og der gives endvidere forslag til undervisningsdifferentiering m.m.

 

Alle opgaveforslag med tilhørende arbejdsfiler ligger på EMU: http://www.emu.dk/gsk/fag/mus/kanon/index.html

 

4.1 Ligheder mellem trommebølger og 5-tonerækker

Forslag til elevopgave:

 

Åbn opgavefilen i Tunafish og lyt skiftevis til kanal 1 og 2. Kan du se nogen lighed mellem bølgerne - du er nødt til at lytte flere gange og måske også kigge på tonerne!

Prøv bagefter at åbne trommesporet på kanal 3 og mix alle tre kanaler, så det lyder godt sammen. Prøv at lægge effekt på.

 

Bølge 1 og bølge 4 er som beskrevet i kap. 3.2 helt ens. Det samme forunderlige fænomen gør sig gældende i 5-toneskalaen. Bølgerne befinder sig blot i to forskellige lag. Det betyder imidlertid ikke, at totonerækken og 5-tonerækken udfolder sig helt ens. Næste gang rækken gentager sig selv er først ved bølgelængde 16. Til gengæld optræder forskellige andre spændende strukturer undervejs. Der er stadig tale om åbne hierarkiske strukturer (som også er beskrevet i kap. 3.2), men de udfolder sig i 5-tonerækken over længere forløb.

 

4.2 Bølgelængde 15

Forslag til elevopgave:

 

Åbn opgaven og lav en bølge 15! Bagefter sletter du al den tomme plads mellem de toner, som er tilbage. Lyt på tonerne og få rytmen til at passe, så de danner en lille melodi, som børn i faktisk næsten hele verden går og synger. Du skal ikke ændre på rækkefølgen af tonerne. Hvad hedder melodien på dansk? 

 

Øvelsen udføres ved at bibeholde første tone og derefter begynde at tælle. Idet der tælles slettes hver tone indtil man når til nr. 15. Denne bibeholdes og der slettes igen. Efterfølgende trækkes de tilbageværende toner sammen. Vær opmærksom på, at det er meget nemmere at slette mellemrummet mellem tonerne frem for at trække i dem.

 

Per Nørgård arbejder i sin 3. symf. 2. sats meget med bølgelængde 15. Han bruger netop denne bølgelængde til at indkredse spændende melodiske motiver i uendelighedsrækken, som udfoldes i satsen. I 5-toneskalaen i opgaveeksemplet er resultatet ”Avra for Laura”, som ser således ud:

 

 

 – tilfældigt?

 

Det er i hvert fald tankevækkende! Det er et af de mest kendte musikalske børnemotiver i hele verden. Børn kan nærmest ikke lade være med at synge en eller anden version af ”Avra for Laura”. Såfremt eleven ikke umiddelbart kan løse opgaven, er det oplagt at synge motivet og derefter lade eleven udfærdige rytmemotivet på gehør.

 

”Avra for Laura” er en god klappeøvelse efterfølgende at tage op på klassen. Øv klappene ved at klappe skiftevis på højre og venstre lår.

 

Når dette fungerer øv det da evt. med to trommer. Eleven spiller nu faktisk en kompliceret rytme idet både højre og venstre hånd automatisk udfører en traditionel 3-2 clave (venstre hånd spiller 2-3). En 3-2 clave ser således ud:

 

 

Dette høres tydeligst, hvis man fokuserer på den ene tromme eller evt. øver sig i at spille den ene hånd meget svagt. Til sidst kan rytmen spilles bevist og den ene hånd helt udelades.

Hvis der er tid, så øv også rytmen med hænder og fødder! Dette gøres ved skiftevis at klappe og trampe – således:

 

 

4.3 Melodisk motivarbejde

Forslag til elevopgave:

 

På kanal 1 ligger et lille klip fra Per Nørgårds symfoni. På kanal 2 ligger temaet, men det er ikke helt rigtigt! Kan du flytte tonerne på kanal 2, så de passer med temaet i kanal 1? Det er kun nødvendigt at flytte tonerne op og ned.

 

Det er som om temaet slutter åbent - det kræver en videreførsel. Kan du lave et lille svar-tema i takt 2? Det er bedst, hvis du kun bruger toner, som du kan se i takt 1. Sørg for, at dit svar-tema bliver så enkelt, at du nærmest kan nynne det.

Senere hen får du mulighed for at høre, hvordan Per Nørgårds svar-tema er.

 

Resultatet er tonerne as – es – des – f. Det kan være vanskeligt at trykke tonerne ind via nodenavne – derfor er det meningen, at eleven skal lytte sig frem. Da fraseringen i Per Nørgårds symfoni ofte er overordentlig kompliceret, er der i opgaveeksemplet tale om en tilnærmet frasering. Eleven behøver altså ikke ændre tonen i vandret position, men kan nøjes med at lytte efter tonehøjden – tonen skal flyttes i lodret position. Den første er i øvrigt rigtig placeret.

 

Efter lytteøvelsen opfordres eleven til at lave et svartema. Der er tale om en form for medkomposition, hvor eleven selv skal finde på noget. Eleven må her bruge sin intuition i takt 2 – hvad synes du skal spilles efter temaet? Det kan være svært og derfor er det oplagt med en begrænsning af tonematerialet. Dette gør det også nemmere bagefter at spille temaet på xylofon. Eleven kan evt. klikke en tone tæt på en af de eksisterende og derefter trække tonen hen i takt 2. Derved slipper eleven for at skulle følge en lang linie med øjnene, hvilket er temmelig svært. Svartemaet bør også være nemt og overskueligt rent rytmisk, ellers kan eleven ikke huske det. Svartemaet skal ikke være over en takt. Bed evt. eleven om at nynne det!

 

På kanal 1 høres et meget lille klip fra symfonien, hvilket på ingen måde giver nogen form for helhedsoplevelse. Det er imidlertid værdifuldt, at eleven senere i forbindelse med en længere afspilning har noget konkret at lytte efter. Hvornår kommer vores kendte figur? Hvordan svarer komponisten på temaet? Dette er blot enkelte oplagte spørgsmål.

 

Eleven bør opfordres til at høre temaet og det selvkomponerede svartemaet så mange gange, at det sidder fast på rygraden. Efterfølgende følger forslag til aktiviteter, som senere kan tages op på klassen.

 

I en tillempet transponeret version ser Nørgårds tema således ud:

 

Det holder sig indenfor vores 5-toneskala og er nemt at spille på xylofon. Nyn temaet og lad kort eleverne øve sig i at spille temaet. Eleverne kan nu forhåbentlig huske deres svartema, som de også bør have mulighed for lige at indstudere på gehør – nogle har måske behov for at lave et nyt!

Temaet kan efterfølgende spilles i samlet flok, hvor eleverne har mulighed for på skift at spille deres svartema indimellem.

 

 

4.4 Udvikling af det skabende arbejde

Forslag til elevopgave:

 

På kanal 1 og 2 ligger der to identiske trommebølger. På kanal 3 og 4 ligger to identiske tonebølger. Prøv at ændre alle bølgerne, så du får et samlet stykke musik ud af det. Du må gerne lave en bølge mere, og du må i øvrigt bruge alle de ting, som du har lært i troldmandens værksted. Du må endda finde på lidt nyt. Sørg imidlertid for, at det ikke bliver tilfældigt, det er ikke i troldmandens ånd! Du skal kunne beskrive, hvordan du er nået frem til resultatet.

 

Opgaven lægger op til at bruge alle indlærte færdigheder og idéer for derved at skabe et samlet stykke musik bestående af såvel rytmiske- som melodiske motiver. Da henholdsvis trommebølgen og 5-tonerækken er en grundlæggende struktur, foreslås de tastet ind på forhånd blot for at gøre elevens skabende virksomhed lettere. Eleven skal så blot fjerne overflødige toner. Hvis der går kludder i det, er det nemt at åbne en arbejdsfil igen – at fjerne toner går langt hurtigere end at skulle taste dem ind.

Det er en vurderingssag for den enkelte lærer at afgøre, hvor meget af elevernes arbejde, som skal gemmes. Det er dog meget spændende at få sin egen musik brændt ned på en CD, så det vil være oplagt at lave en klasse-cd ved at eksportere den enkelte elevs produkt fra denne opgave som en wav.-fil. Wav.-filen gemmes i en fælles mappe. Herefter er det nemt at brænde indholdet ned på en CD, som kan afspilles derhjemme.

 

 

5 Computerbaseret arbejde med Per Nørgårds 3. symf. (Trin 3 – fra 7. kl)

I dette kapitel beskrives begrebet VSTi i relation til Tunafish. Det musikalske fokus er udelukkende rettet mod begrebet ”klang”. Vi skal i det følgende se nærmere på, hvordan man kan modulere, forme og farve en klang, og desuden opleve, hvordan man med enkle midler kan skabe spændende, mystiske, komplicerede og til tider nærmest surrealistiske udtryk.

 

Idéen er at lade udvalgte reducerede passager i Per Nørgårds 3. symf. danne den grundlæggende struktur og på baggrund heraf lade eleverne forme det klanglige aspekt i helt nye retninger.

 

Der gives som i 1. og 2. trin forslag til elevopgaver. Forslagene og de tilhørende arbejdsfiler + lydklip kan findes på EMU: http://www.emu.dk/gsk/fag/mus/kanon/index.html

 

Eleveksemplerne baserer sig på et gratis VSTi, som hedder GTG-JA-7A. Dette plug-in beskrives nærmere i følgende afsnit. GTG-JA-7A kan bl.a. findes på ovennævnte adresse på EMU (trin 3).

 

5.1 VSTi

VSTi står for Virtual Studio Technology Instruments og er at opfatte som et plug-in – dvs. et lille program, der installeres og benyttes af et andet program. I dette tilfælde benytter Tunafish sig altså af et program (plug-in), der kan modulere en lyd på mange forskellige måder. Til formålet her er valget faldet på GTG JA 7A, som udover at være enkelt, gratis og overskueligt også har en masse gode indbyggede lyde (presets). Det skal i parentes bemærkes, at man kan finde masser af andre gode og gratis plug-ins på nettet. Bl.a. anbefaler programmøren bag programmet Tunafish en hel række, som er lige til at downloade.

 

Adressen er: http://www.brambos.com/download.html.

 

Læs uddybende om emnet her: ”Analoglyd for digitalister” (kap. 1)

 

5.2 Forbind GTG-JA-7A med Tunafish

Inden de egentlige opgaveeksempler præsenteres, skal Tunafish forbindes med det valgte plugin. Fremgangsmåden beskrives her i oversigtsform.

 

  • Åbn Tunafish
  • Klik på VSTi
  • I næste vindue har du mulighed for at vælge plug-in
    Klik på VSTi og åbn mappen, hvor GTG-JP-7A er placeret.
  • Klik på GTG-JP-7A.dll

 

GTG dukker nu op på skærmen og kan flyttes til ønsket position. Hvis du prøver at klikke på Play, vil du opdage, at der ikke sker noget. Det skyldes naturligvis, at vi endnu ikke har indsat nogle lyde i Tunafish. Indsæt et par lyde med  indsætningsværktøjet for at se, om der er ’hul igennem’.

 

 

Nu er programmerne forbundet og det egentlige lydarbejde kan gå i gang. Strukturen skal ligge i Tunafish og det klanglige aspekt formes i GTG’en.

 

5.2.1 Forud indstillede lyde (presets)

Hvis du klikker på Play i Tunafish afspilles de toner, som evt. er indsat. Tonerne vil blive afspillet med en lyd, som du sandsynligvis ikke selv ville have valgt! Der er imidlertid masser af forud indstillede lyde at vælge imellem på GTG’en og det er her, vi går i gang.

 

  • Klik på ”Presets” i GTG
  • Afprøv forskellige lyde ved at vælge en lyd og efterfølgende klikke på
  • Slut med at vælge f.eks. 015 StarPiano

 

Kig for en sikkerheds skyld på titelvinduet i GTG.
Det skulle gerne se således ud :

 

Du kan ’kalde’ på GTG eller Presets ved at klikke på henholdsvis Preset eller VSTi.

 

Herefter er der uanede muligheder for at forme det valgte preset.

 

5.3 Lyden formes i GTG JP 7A

Man kan nemt blive skræmt, første gang GTG JP 7A dukker op. Alene navnet oser af indviklet teknik, som mest henvender sig til nørder. Det er imidlertid langt fra tilfældet. Det er faktisk til at overskue, og i det følgende gives en kort beskrivelse af de lydparametre, som med fordel kan bruges til at give et stykke musik sin helt unikke klang. Bemærk, at beskrivelserne er generelle, dvs. de er gældende for de fleste synthesizere / plug-ins. Teknikken bag lydskabelsen kunne derfor godt være et delmål i sig selv!

 

 

En fuldstændig beskrivelse af VCO, VCF, VCA og LFO findes i materialet ”Analoglyd for digitalister” (Se analoglyd).

 

5.3.1 At filtrere en lyd

At filtrere handler om at tillade bestemte dele af lyden at passere og samtidig sortere andre dele af lyden fra. Ved at regulere skyderne Cut (Analoglyd for digitalister 3 side15) (afskæringsfrekvens) og Res (Analoglyd for digitalister 3 side 16) (resonans), kan f.eks. skabes en klangfarve, hvor et overtonespektrum er fremherskende. (se VCF).

 

Læg mærke til at LP (lowpass filter) er valgt som standard. Den indstilling tillader de dybe frekvenser at passere. Ved at regulere skyderen Cut har man mulighed for at skære mere eller mindre af den lyse del af klangfarven. Eksperimentér også med HP (Analoglyd for digitalister 3 side 17) (highpass filter) og BP (bandpass filter).

 

5.3.2 Lydens kontur

En lyd, f.eks. en klaverlyd, har nogle bestemte egenskaber, der gør, at vi opfatter den som en klaverlyd. Disse egenskaber kan ændres ved at regulere på skyderne (se VCF):


 A -  D  -  S -  R  - VEL – KBD (Analoglyd for digitalister 3 side 18 – om filterfunktionerne i JP7A)

 

Det kræver tid og tålmodighed at ”skabe en lyd”. Der er uendelig mange kombinationsmuligheder, og ofte er det en meget lille ændring, der giver den overraskende, fascinerende, mystiske eller bare den helt rigtige klang. Det handler om at prøve sig frem.

 

5.3.3 I den flippede ende

Wah-wah effekten forbindes med rette til 60-erne og begyndelsen af 70-erne. Men den kan stadig bruges og bliver det i mange musikalske sammenhænge. Prøv at lave forsøg med LFO-en, gerne i

kombination med VCF ( Cut og Res).

 

Klik på for at afkoble de 2 enheder (Analoglyd for digitalister 6 side 29-30 – om LFO-styring i JP7A). Det giver nogle temmelig syrede klange.

 

5.4 Motiv og klangfarve

Forslag til elevopgave:

 

I arbejdsfilen ligger et lille uddrag fra Per Nørgårds 3. symf. 2. sats. Eksperimenter med at ændre klangen i motivet, som ligger på kanal 1. Prøv mange forskellige presets og indstillinger. Det er nemmere at fokusere på motivet, hvis du muter de andre kanaler (husk også at høre motivet i sammenhæng).

 

Det er væsentligt i forhold til Per Nørgårds 3. symf., at eleven har adgang til arbejdsfiler, hvor strukturen (uddrag fra Per Nørgårds musik) ligger klar i Tunafish. I modsat fald flyttes elevens fokus fra klangdannelse til tastearbejde. Da Tunafish imidlertid kan importere midi er det muligt enten at taste strukturen ind i programmet eller evt. at gøre det i et nodeskrivningsprogram med henblik på at importere det ind i Tunafish.

 

I opgaven lægges op til at fokusere på motivet. Eleven har selvfølgelig også mulighed for at pille ved de andre kanaler, men i begyndelsen er det vigtigt at holde eleven fokuseret, så overblikket ikke mistes. Eleven har mulighed for at afprøve mange forskellige klangfarver og høre ændringerne i en digital kontekst.

 

I en samtale med eleverne omkring deres musik er det oplagt at lade dem overveje, hvilken stemning eller begrebsverden deres motiv appellerer til. Stikord i denne sammenhæng kan f.eks. være rummusik, brus, himmel, rutsjebane, ubåd, bølger, lys, fløjter m.m. Husk også at høre Per Nørgårds klangversion med den originale besætning. En samtale om Per Nørgårds klang, stemning og begrebsverden er herefter oplagt.

 

5.5 Trommebølger og klangfarve

Forslag til elevopgave:

 

I arbejdsfilen ligger et lille uddrag fra Per Nørgårds 3. symf. fordelt på 3 kanaler. Eksperimenter med at ændre klangen i de enkelte kanaler, så musikken får et unikt udtryk. Det er nemmere at fokusere på den enkelte lyd, hvis du arbejder med kanalerne enkeltvis (mute de andre).

 

Arbejdsfilen til opgaveeksemplet er en videreudvikling af det uddrag fra Per Nørgårds 3. symf. 1. sats, som også benyttes i kap. 3.7. Totonerækken er tydelig, og forløbet kan hurtigt opnå en grad af techno, som går rent ind. Det er vigtigt, at eleven opfordres til at afprøve mange forskellige klangfarver. Dette kan opnås ved at bede eleven skabe forskellige klangstemninger – kan du få det til at lyde, så vi er under vandet? Prøv at give forløbet en svævende fornemmelse. Kan du skabe et kantet udtryk?

 

Hvis den enkelte elev har overblikket og tidligere har arbejdet med 1. og 2. trin i indeværende materiale er det en mulighed at lade eleven benytte temaet fra kap. 4.2 eller kap. 4.3 og her tilføje en unik klangfarve. Motiverne kan naturligvis sammensættes med trommebølger, som også berøres i kap. 4.4. Eleven kan arbejde frit i sit helt eget klangunivers. Så snart der er en sammenblanding af forskellige elementer, er det simpelthen næsten umuligt at sammenligne – det er et unikt udtryk. I kap. 4.4 beskrives fremgangsmåden, hvis man vil lave en klasse-cd. Det kan naturligvis også lade sig gøre i dette klangunivers. Sidst men ikke mindst kan produkterne også eksporteres som mp3-filer og evt. lægges på skolens hjemmeside.

 

På følgende adresse findes eksempler på små uddrag fra Per Nørgårds 3. symf., der er formet, som beskrevet i dette kapitel. På siden findes ligeledes arbejdsfiler og tilhørende lydklip – http://www.emu.dk/gsk/fag/mus/kanon/index.html (trin 3)

 

 

6 Praktiske øvelser i forlængelse af arbejdet ved computerne

I slutningen af trin 2 var eksempler på en praktisk anvendelse af computerbaserede erfaringer. Indholdet af dette kapitel kan bruges i direkte forlængelse af Trin 2 og forudsætter altså ikke arbejdet med klangdannelse. I dette kapitel lægges op til at efterprøve og udvikle flere af elevernes erfaringer på trommer eller andre klanggivere. Brug de instrumenter, som er til rådighed og sørg for, at elevernes idéer så vidt muligt efterprøves i praksis. I kapitlet gives eksempler på praktiske øvelser, men de må naturligvis tilpasses det forløb, som arbejdet nu en gang har udviklet sig til. I det øjeblik eleverne arbejder med skabende virksomhed, er det vigtigt i slutfasen at turde bevæge sig i retning af elevernes erfaringsgrundlag.

 

6.1 indledende øvelser på trommer

Start med at udføre klappeøvelserne (kap. 2.1) på trommer. I starten havde eleverne sandsynligvis ikke overskud til også at koncentrere sig om at skabe en god klang på et instrument. Efter at have arbejdet med og hørt trommerytmen mange gange er det nu langt nemmere at fokusere på sammenspil i form af praktisk musikalsk udførelse. Bølgeprincippet bringes igen i spil og kan evt. i forhold til kap. 2.1 udvides til 3 ligeværdige stemmer. Dette arbejdede eleverne med i kap. 3.2. Stemmerne kan evt. skrives således:

 

Hvis det bliver uoverskueligt at holde styr på så lang en trommerække (32 slag i BL 1), halveres rækken blot efter behov.

 

6.2 Praktiske gruppeøvelser

Del eleverne op i små grupper á 2-4 elever. Eleverne kan nu starte med at øve opgaverne fra kap. 6.1. Vælg en øvelse svarende til gruppens niveau. Det er noget sværere, når eleven skal holde sin egen stemme.

 

Lad efterfølgende eleverne spille nogle af deres egne bølger, som de har stiftet bekendtskab med via arbejdet ved computerne. Idéen er at lade gruppen blive enige om 2-4 (svarende til antallet i gruppen) bølger som spilles samtidig. Det skal naturligvis øves og måske skal alle medlemmer af gruppen ikke spille deres sværeste bølgepåfund samtidig. Lad gruppen organisere og øve en lille opvisning. Det kan være en god idé at opfordre gruppen til at starte indøvningen med klap. Måske kan det være en hjælp for nogle grupper at gå konkret til værks ved at skrive de enkelte stemmer op. Efterfølgende bringes et kopiark, hvor gruppen blot kan markere de slag, som skal spilles. Stemmerne kan stamme fra arbejdet ved computerne og der kan sikkert være nogle, som har brug for en hjælpende lærervejledning. Der er eksempler på forskellige bølger i kap. 3.4.

 

Begræns tidsforbruget, men vurder elevernes behov.

 

Øvelsen kan evt. gentages flere gange med nye grupper. Det er dog vigtigt for processen, at eleverne fremfører deres stykke og samtidig får lejlighed til at høre, hvad andre grupper er nået frem til.

 

Prøv at lade alle grupper spille deres stykker samtidig! Hvad sker der? Såfremt der kan etaleres en grundpuls skulle det gerne være Per Nørgårds åbne hierarkiske princip, som udfoldes for fulde gardiner. Er det kosmos eller kaos? Det afhænger af udøverne - men også af evnen til at lytte!

 

Der kan laves større grupper, og der kan øves på klasseniveau. Eleverne kan bidrage med bølgeforslag eller læreren kan lave et klassearrangement. Der er mange muligheder. Det er op til læreren at vurdere tiltagene i den konkrete sammenhæng.

 

6.3 Kopiark til kap. 6.2

Der kan vælges mellem en let med 16 slag og en sværere med 32 slag. Lad eleverne opbygge deres egne stemmer ved at markere de slag, som skal spilles. Brug evt. flere ark, så alle musikere kan se.

 

 

 

6.4 Praktiske øvelser med trommer/klanggivere og klokkespil

I kap. 4.3 arbejdede eleverne med egne melodiske motiver, som blev øvet i en praktisk sammenhæng. I forlængelse af de praktiske trommeøvelser er det oplagt at inddrage motiverne igen og i fællesskab med eleverne at sætte et antal trommebølger på. Øvelsen kan tilpasses til den enkelte elevs formåen. Trommebølgerne bør ikke være så avancerede, at de overskygger de melodiske temaer. Det kunne f.eks. være bølgerne fra kap 6.1. Lad evt. eleverne rotere, så de prøver at spille både trommer og temaer.

 

Denne musikudøvelse på klasseniveau er en direkte praktisk forlængelse af det skabende arbejde ved computeren i kap. 4.4. Det kan let være, at der på dette tidspunkt er elever, som har forslag til ændringer eller måske et klassearrangement.

 

 

7 Hvor blev Per Nørgårds 3. symf. af?

Det kan måske undre læseren, at eleverne i slutfasen af materialet stort set ikke har hørt Per Nørgårds symfoni! Det er imidlertid helt bevidst. Eleverne har arbejdet med nogle af de principper, som ligger til grund for Per Nørgårds komposition. Eleverne har formodentlig ikke komponeret noget, som rent kunstnerisk kan sammenlignes med Per Nørgård, men de har forhåbentlig udviklet et erfaringsgrundlag, som gør dem i stand til at lytte mere aktivt. Desuden har arbejdet heller ikke været præget af klassiske fordomme om musikken, som elever hurtigt danner, hvis ikke de er forberedte på, hvad de skal lytte til/efter.

 

Da værket varer ca. 50 min. vil det for selv en aktiv ung lytter være en ordentlig stor mundfuld at høre det hele. På EMU - http://www.emu.dk/gsk/fag/mus/kanon/index.html (Trin 2) bringes derfor 2 udvalgte klip fra henholdsvis 1. og 2. sats. Klippene afspejler opgavernes udformning, og det skulle være muligt for eleverne at genkende flere kompositoriske elementer, som dog naturligt nok fremstår i en moderne klassisk kontekst. I det første klip relaterer elevernes erfaringsgrundlag sig til den rytmiske opbygning, og i det andet klip er det Per Nørgårds motivarbejde, som danner grundlag for elevernes lytteproces.

 

Lad eleverne høre klippene et par gange og lad dem formulere, hvad de kunne genkende. Lad ligeledes eleverne udtrykke deres egen oplevelse af klippene.

 

I denne fase er grundlæggende oplysninger om Per Nørgård også oplagte. Oplysninger om Per Nørgård kan findes her - http://www.pernoergaard.dk/

 

På  http://www.open-space.dk  kan du også høre Per Nørgårds 3. symf. og således få et indtryk af hele kompositionen. På Forlaget Dacapos hjemmeside http://www.dacapo-records.dk under Kulturkanon kan du finde henvisning til Cd’en. På samme side finder man også baggrundsmateriale om komponisten, om selve kompositionen og desuden lydeksempler.

 

Per Nørgårds musik rummer utrolig mange lag både musikalsk, auditivt og matematisk. Der er nærmest tale om en uendelig dybde, som modtageren umuligt kan overskue på en gang. Komponistens betydning for moderne kompositionsmusik kan næppe undervurderes. At efterligne en troldmand kan være både vanskeligt og farligt, måske ligger kunsten i at lade sig fascinere af den åbenlyse magi, som troldmanden udstråler!

 

8 Litteraturliste

Jensen, Jørgen I.

Nye aspekter i uendelighedsrækken, Ane Dorthe Roel og Per Nørgård

Edition Wilhelm Hansen AS

 

Kulturkanon

Kulturministeriet, jan. 2006

 

Nørgård, Per

Korbogen

Edition Wilhelm Hansen AS

 

Nørgård, Per

Trommebogen

Edition Wilhelm Hansen AS

 

Vinther, Orla

Musikhistorien, dansk musik 2

Folkeskolens Musiklærerforening

 

8.1 Relevante links

Omfattende baggrundsinformation om Per Nørgård: http://www.pernoergaard.dk/

 

Opgaver og arbejdsfiler på EMU: http://www.emu.dk/gsk/fag/mus/kanon/index.html

 

På  http://www.open-space.dk  kan du høre hele Per Nørgårds 3. symfoni.

 

På Forlaget Dacapos hjemmeside http://www.dacapo-records.dk under Kulturkanon kan du finde henvisning til Cd’en. På samme side finder man også baggrundsmateriale om komponisten, om selve kompositionen og desuden lydeksempler.

 

Baggrundsviden om analoginstrumenter og deres virkemåde: http://www.emu.dk/gsk/fag/mus/kanon/analoglyd/index.html

 

Hjemmeside for programmet Tunafish: http://www.brambos.com/download.html

 

Udvidede didaktiske overvejelser af materialet.

 

 

Se også materialet på kulturkanonens hjemmeside

 

 

Søren Bechmann