Kulturkanon i undervisningen
 

B-niveau stx/hf

Forløbet opfylder læreplanens faglige mål i musik på B-niveau:

  • anvende musikfagets metoder, teori og terminologi i analyse af vestlig kunst- og populærmusik
  • anvende elementær satsteknik med henblik på udformning af enkle arrangementer
  • indgå i og redegøre for et teoretisk-praktisk musikprojekt, hvori indgår anvendelse af it

 

 

Materialet henviser til

  • Pelle Gudmundsen–Holmgreen: Symphony, Antiphony for orchestra. Score Edition Wilhelm Hansen A/S, Copenhagen
  • Pelle Gudmundsen -Holmgreen: Symfoni–Antifoni. Dacapo DCCD 9010
  • Ursula Andkjær Olsen: Hver med sit næb. Pelle Gudmundsen–Holmgreens musikalske verden. Gyldendal 2004

 

 

1. Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Symfoni–Antifoni. Oversigt over forløb for B-niveau, stx/hf

 

Ved Rune Bech Lauesen

 

Beskrivelse

Ved på egen hånd at lave en lille komposition med på forhånd givne musikstumper får eleverne indblik i nogle af de principper, der ligger til grund for PGH’s musik, og med afsæt i elevernes egne ”kompositioner” arbejdes der med begreber, der er centrale for ”Symfoni–Antifoni”

Erfaringerne herfra benyttes til at forstå og uddybe oplevelsen af Symfoni–Antifoni.

 

Materialer

Programmet Audacity, der kan hentes gratis fra http://audacity.sourceforge.net/ skal være installeret på skolens computere. (Andet, tilsvarende software kan selvfølgelig anvendes).

Vejledning til brug af Audacity findes under ”perspektiverende materiale”, ”stx/hf”.

Samme sted ligger der samples til brug i Audacity.

 

Udvalgte partitursider

Relevant baggrundslitteratur kan findes i den generelle litteraturliste. Specielt foreslås siderne 10-18 og 132-141 i Ursula Andkjær Olsen: ”Hver med sit næb”, 2004, hvorfra kategorierne ”en stemme”, ”en ting” og ”et ritual” i det følgende refererer til.

 

Tid

Ca. 6 dobbelttimer.

 

Arbejdsformer

Gruppearbejde (”kompositioner”, analyser)

Klasseundervisning.

 

Produkt

Hver gruppe fremlægger egne kompositioner og – senere i forløbet – analyse af én sats i Symfoni – Antifoni.

Fælles konklusion på værket som helhed.

 

Faglige mål

At få indsigt i PGH’s brug af stilcitater/klichéer, og kunne gøre rede for denne ved hjælp af udvalgte partitursider.

At kunne gøre rede for centrale aspekter (”stemmer”, ”ting”, ”ritualer”) i værket som helhed.

 

 

2. Detaljeret forløbsbeskrivelse

 

2.1. Komposition i ”Audacity”

Elevernes opgave er at lave en lille komposition, idet de skal overholde nedenstående regler:

  • De må kun benytte de på forhånd udleverede samples, der findes under "perspektiverende materiale", "stx/hf".
  • Selv om Audacity let kan bruges til at ændre på disse samples, er dette strengt forbudt. De skal bruges ”som de er”.
  • De må til gengæld gerne bruge hvert sample mange gange.
  • De skal sørge for, at kompositionen har en ”form”, og efterfølgende kunne gøre rede for denne.

Man kan vælge at give en fælles, kort introduktion til Audacity, eller nøjes med at henvise til vejledningen.

Varighed: 1-2 dobbelttimer, afhængig af hvor hurtigt eleverne behersker programmet.

 

Fremlæggelse og diskussion

Hver gruppe præsenterer sin komposition, og gør rede for formen og hvad de i øvrigt har gjort sig af tanker om denne.

 

Forhåbentlig er der så et antal kompositioner, der egner sig til en fælles drøftelse af følgende emner:

  • Hvis et sample bliver gentaget mange gange, hvilken betydning har det for vores oplevelse af det? (Man kan med dette spørgsmål få introduceret kategorien ”en stemme”)
  • Støtter de forskellige samples hinanden i en ”fælles sag”, eller står de i modsætning til hinanden?
  • Hvilken karakter har de forskellige samples? Minder de om noget kendt – eller sagt anderledes: Kan de siges at være en musikalsk ”ting”.
  • Kan formen genkendes fra andre musikstykker – er den et ”ritual”?

 

Varighed: ca. 1 dobbelttime afhængig af gruppeantal og længden af kompositionerne

 

2.2. Gruppearbejde om Antifoni

Til dette arbejde bør der ideelt set være 6 grupper – én til hver sats i Antifoni. Hvis dette ikke er muligt pga. holdstørrelsen, kan man evt. vælge at koncentrere sig om færre satser, f.eks. II, IV, VI.

 

Arbejdsopgaver til alle grupper, idet en del af det kan udføres som hjemmearbejde:

  • Lyt til den udvalgte sats mindst 3 gange, før der overhovedet analyseres mere. Derudover er det en del af opgaven at lytte rigtig mange gange til satsen undervejs.
  • Efter behov kan man med fordel hente inspiration i forløbet for C-niveau, hvor der er beskrevet metoder til aktiv lytning.
  • Gør rede for, hvorledes PGH i den udvalgte sats benytter små motiver eller ”ting”, på samme måde, som i redegørelsen for brug af samples i elevernes egne kompositioner. (De samme spørgsmål kan benyttes)
  • Hver gruppe bør have udleveret 1-2 partitursider fra satsen (se nedenfor). Undersøg tonematerialet i ét af de spillede ”motiver”, og sammenlign det med PGH’s tonegitter:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  • Overvej, at der ikke bruges andre toner.

  • Overvej, om det pågældende motiv kunne have været spillet i en anden oktav.

  • Overvej, hvilke kreative muligheder komponisten har tilbage, når tonehøjderne på denne måde er fastlagt. Gør rede for PGH’s kreative valg, og hvilken betydning de har for oplevelsen af det pågældende motiv.

  • Overvej eller undersøg vha. litteratur hvilke grunde PGH kan have til at begrænse sit materiale på denne måde.

 

  • Lyt til hele Antifoni – igen helst 3-4 gange. Hvilken rolle har den udvalgte sats i det store forløb? Blev oplevelsen af satsen anderledes, når den høres i sammenhæng med resten? Til støtte for formoverblikket kan man benytte det grafiske billede, der vises nedenfor (dette arbejde kan man vælge at gøre i fællesskab i stedet).

Varighed: 1-2 dobbelttimer afhængig af elevforudsætninger og mulighed for at lytte/forberede derhjemme.

 

Figur 1: grafisk billede af Antifoni

 

Forslag til partitursider

Alt efter holdets forkundskaber vil det være forskelligt i hvilken grad nodematerialet kan inddrages, og i hvor høj grad dette kræver lærerens støtte. Man vil næppe på B-niveau kunne forvente at eleverne kan følge med i partituret som helhed eller på egen hånd læse større dele. Men hvis man indskrænker sig til 1-2 sider fra satsernes begyndelse (i 2. sats gerne fire sider), og desuden er behjælpelig med at forklare, hvilke instrumenter, der står hvor, kan det være en udmærket opgave at identificere nogle motivers placering i noden. Det vil også medvirke til at gøre samtalen ved en eventuel eksamen mere præcis.

 

2.3. Fremlæggelse og konklusion

Hver gruppe fremlægger sine resultater. En fælles konklusion kan f.eks. handle om

  • hvad der overordnet set er karakteristisk for musikken – bl.a. brugen af musikalske ”brokker” og ”ting”, og at disse ikke ændres undervejs.
  • hvordan man oplever mange selvstændige ”stemmer”, der ikke i sig selv er noget særligt, men optræder på samme musikalske scene og stædigt insisterer på deres forskellighed.
  • hvordan ”kunsten” eller ”værket” opstår nærmest på trods af materialet, som en ritualiseret symfoni.

 

Konklusionen kan sættes i perspektiv ved at lytte i fællesskab til ”Symfoni”

  • Støtter de forskellige motiver hinanden i en ”fælles sag”, eller står de i modsætning til hinanden? Sammenlign med Antifoni.
  • Hvorledes er formen? Se grafik nedenfor i Figur 2 – grafisk billede af Symfoni og sammenlign med Antifoni.
  • Diskutér betydningen af ordene ”symfoni” og ”antifoni”. Hvor har PGH tilsyneladende sin hovedinteresse?

 

Figur 2: grafisk billede af Symfoni

 

 

Se også materialet på kulturkanonens hjemmeside.