Kulturkanon i undervisningen
 

Troldmandens lærling 2

Klange

Med udgangspunkt i 5. sats fra Antiphony af Pelle Gudmundsen-Holmgreen åbner dette materiale døren til en utrolig fascinerende klangverden. Emnet er netop ’klang’ og i modsætning til Troldmandens Lærling - motiver, hvor vi arbejdede med form og struktur, er fokus her udelukkende rettet mod det klanglige. Vi skal i det følgende se nærmere på, hvordan man kan modulere, forme og farve en klang, og desuden opleve hvordan man med enkle midler kan skabe spændende, mystiske, komplicerede og til tider nærmest surrealistiske udtryk.

 

For at kunne begynde på arbejdet er der tre ting der skal være på plads:

  1. Et velegnet program

  2. Noget at hænge klangen op på

  3. Et plug-in

Ad 1

Tunafish, som du nu skulle være bekendt med, er meget velegnet og lige at gå til.

Se evt. videoen ”tunaflash”, som kan downloades fra denne adresse: http://www.emu.dk/gsk/fag/mus/kanon/pgh/index.html

 

Ad 2

En klang er normalt ’hængt op’ på en struktur. Det kunne være en melodi eller et tema, under alle omstændigheder noget, der kan bære klangen. Til det formål er 5.sats fra Antiphony af Pelle Gudmundsen-Holmgreen meget velegnet. Satsen indledes med at klaveret spiller en enkel og smuk melodi, som senere akkompagneres af orkesteret. Parameteret ”klang” er et væsentligt element i satsen, bl.a. strygernes brug af flageoletter bør bemærkes.

 

http://www.open-space.dk kan du høre ”Symphony Antiphony” og således få et indtryk af hele kompositionen. På Forlaget Dacapos hjemmeside http://www.dacapo-records.dk under Kulturkanon kan du finde henvisning til Cd’en. På samme side finder man også baggrundsmateriale om komponisten, om selve kompositionen og desuden lydeksempler.

 

Satsen er meget velegnet til vores formål, da den dels har et langsomt tempo og dels er bygget på en melodi, der er enkel og holdt i lange nodeværdier. Den ligger klargjort under navnet ”klang” på denne adresse:http://www.emu.dk/gsk/fag/mus/kanon/pgh/index.html. Download filen og læg den på din egen maskine, et sted hvor du kan finde den.

 

Ad 3

Et plug-in er et lille program, der installeres og benyttes af et andet program. I dette tilfælde benytter Tunafish sig altså af et program (plug-in), der kan modulere en lyd på mange forskellige måder. Til formålet her er der valgt et plug-in, der er forholdsvis enkelt og som desuden har en masse gode indbyggede lyde (presets). Det plug-in vi skal bruge hedder GTG JA 7A, og du kan finde det her: http://www.emu.dk/gsk/fag/mus/kanon/pgh/index.html

 

Det skal i parentes bemærkes, at man kan finde masser af gode og gratis plug-ins på nettet. Bl.a. anbefaler programmøren bag programmet Tunafish en hel række, som er lige til at downloade.
Adressen er: http://www.brambos.com/download.html.

 

Forbind Tunafish med GTG-JA-7A

Inden vi kan gå i gang med det egentlige lydarbejde skal Tunafish forbindes med vores plug-in.

 

  • Åbn Tunafish
  • Klik på File/Open track
  • Navigér frem til ”klang” og dobbeltklik på den
  • Du får en meddelelse i stil med” Please locate GTG JA 7A. dll
  • Navigér frem til GTG JA 7A.dll og dobbeltklik på den

 

Nu er Tunafish forbundet med GTG. Klik på genvejsikonet til GTG for at åbne det. På billedet herunder kan du se vores plug-in.

 

Flyt det til en praktisk position, så du kan se begge programmer. Hvis GTG er i vejen kan du blot lukke det. Det er nemt at ’kalde på’ ved at klikke  på  genvejsikonet.

 

 

 

Selv om at vi ikke skal arbejde med grafikken, er det meget rart at kunne se den. Rul derfor lidt op i vinduet indtil den dukker op.

 

Prøv at klikke på for at se om der er ’hul igennem’. Melodien fra 5. sats fra Antiphony skulle gerne klinge med en let syngende tone. Læg til sidst lidt rumklang på lyden ved at klikke på og regulér skyderen ”Reverb”.

 

Forud indstillede lyde (presets)
Den lyd vi skal arbejde med er allerede valgt (015 StarPiano). Prøv alligevel at høre melodien med forskellige lyde førend du vender tilbage til 015 StarPiano.

 

  • Klik på ”Presets” i GTG eller klik på genvejsikonet
  • Afprøv forskellige lyde ved at vælge en lyd og efterfølgende klikke på
  • Slut med at vælge 015 StarPiano

 

 

Starpiano

StarPiano er efter min vurdering en god grundlyd. Den passer godt til melodien og er så tilpas enkel, at den egner sig til at blive arbejdet videre med. Jeg har lavet 3 klange ud fra denne grundlyd.
De ligger som sædvanlig her: http://www.emu.dk/gsk/fag/mus/kanon/pgh/index.html
Prøv at lytte dem igennem.

 

  • Den første, ”overtoner”, har fået sit navn pga. de overtoner, som høres som et ”biprodukt” af den egentlige grundlyd. Fænomenet (gen)kendes måske af nogle som ”Overtonesang”.

 

  • ”Under vandet” er en titel der taler for sig selv. Der er noget tilbageholdt, noget uforløst over klangen.

 

  • ”Dali” var det første der dukkede op, efterhånden som klangen blev modelleret frem. Det er en melodi på lange svajende stylter, som hele tiden truer med at vælte.

 

Eksemplerne herover er altså resultatet af en mere eller mindre bevidst bearbejdelse af forskellige klangparametre. Og dermed er vi fremme ved sagens kerne.

 

Opgavetyper

Det overordnede mål med ”Troldmandens Lærling – klang”, er naturligvis at sætte fokus på emnet ”klang”, et område som i øvrigt nemt overses i musikundervisningen i folkeskolen. I dette tilfælde har vi isoleret fænomenet, hvorved der er mulighed for at sætte en bevidst klangskabende proces i gang. Der kunne derfor tænkes følgende opgaver:

 

  • Komponér en klang og giv den et navn. Giv desuden en kort beskrivelse af det samlede udtryk. Altså på samme måde som eksemplerne ovenover.
  • Med udgangspunkt i et begreb eller emne skal du komponere en klang, der udtrykker begrebet eller emnet. Det kunne f.eks. være rummusik, brus, himmel, rutsjebane, ubåd, bølger, lys, fløjter ... Mulighederne vil naturligvis være begrænset af det udtryk, som kompositionen ( Symphony 5.sats) i sig selv lægger op til. Derfor kunne man tænke sig en 3. opgave, som kunne lyde:
  • Komponér en melodi og giv den en klang og et navn. Forudsætningen er her, at eleverne har arbejdet med ”Troldmandens Lærling – motiver”, og har gjort sig erfaringer med at indsætte og placere lydene i forhold til hinanden.

 

Teknikken bag det hele

Man kan nemt blive skræmt første gang GTG JP 7A dukker op. Alene navnet oser af indviklet teknik, som mest henvender sig til nørder. Det er imidlertid langt fra tilfældet. Det er faktisk til at overskue, og i det følgende vil jeg give en kort beskrivelse af de lydparametre, som blev brugt til at lave ”Overtoner”, ”Under vandet” og ”Dali”.Bemærk, at beskrivelserne er generelle, dvs. de er gældende for de fleste synthesizers / plug-ins. Teknikken bag lydskabelsen kunne derfor godt være et delmål i sig selv!

 


En fuldstændig beskrivelse af VCO, VCF, VCA, ADSR og LFO finder du i Analoglyd for digitalister.

 

At filtrere en lyd

Til at skabe klangene ”Overtoner” og ”Under vandet” brugte jeg metoden ”at filtrere”.
Ved at regulere skyderne Cut (Analoglyd for digitalister 3 side 15) (afskæringsfrekvens) og Res (Analoglyd for digitalister 3 side 16) (resonans), blev lydene langsomt moduleret frem (se VCF).

 

Læg mærke til at LP (lowpass filter) er valgt som standard. Den indstilling tillader de dybe frekvenser at passere. Ved at regulere skyderen Cut har man mulighed for at skære mere eller mindre af den lyse del af klangfarven.

Eksperimentér også med HP (Analoglyd for digitalister 3 side 17) ( highpass filter) og BP (bandpass filter). De 2 sidstnævnte blev dog ikke brugt til ”Overtoner” og ”Under vandet”.

 

Lydens kontur

En lyd, f.eks. en klaverlyd, har nogle bestemte egenskaber, der gør, at vi opfatter den som en klaverlyd. Disse egenskaber kan ændres ved at regulere på skyderne (se VCF):


 A -  D  -  S -  R  - VEL – KBD (Analoglyd for digitalister 3 side 18 – om filterfunktionerne i JP7A).

 

Alle ovennævnte egenskaber blev mere eller mindre indarbejdet i ”Overtoner” og ”Under vandet”. 

 

Et lille tip undervejs. Det kræver tid og tålmodighed at ”lave en lyd”. Der er uendelig mange kombinationsmuligheder, og ofte er det et meget lille skub med skyderen, der giver den overraskende, fascinerende, mystiske eller bare den helt rigtige klang.

 

I den flippede ende

Wah-wah effekten forbindes med rette til 60-erne og begyndelsen af 70-erne. Men den kan stadig bruges og bliver det i ”Dali”. Forsøg dig med LFO-en, gerne i kombination med VCF (Cut og Res). Klik på for at afkoble de 2 enheder. (Analoglyd for digitalister 6 side 29-30 – om LFO-styring i JP7A). Det giver nogle temmelig syrede klange.

 

 

 

 

 

 

Se også materialet på kulturkanonens hjemmeside.

 

Jan Andersen