Kulturkanon i undervisningen
 

Kunst og kultur i tiden

Den repræsentative kunst

Den måde, vi opfatter kunst på i dag, er stærkt præget af romantikkens verdens- og menneskesyn. Vi er vant til at se både litteratur, kunst, musik, arkitektur og haveanlæg som udtryk for det enkelte menneskes individuelle hensigt med værket. Vi søger derfor at forstå, hvad kunstneren har villet vise med sit værk: Vi leder efter kunstnerens individuelle hensigt.

 

Barokkens kunst og kultur udtrykker en anden stræben. Hvor både renæssancen, (der kommer før barokken) og rationalismen, (der følger efter barokken) søgte at finde frem til en enkel og ordnet stil for så klart som muligt at fremstille indholdet, så er barokken en stilart, der dyrker formen. Det gør den af flere årsager:

  • Kunstneren ønsker at vise, at han mestrer kunstens former (versefødder, geometri, eller kompositionsprincipper) og at han derfor er værdig til at være kunstner.
  • Formen udtrykker magtens orden på den måde, at den iscenesætter det magthierarki, der eksisterede under enevælden. Med sin kunst hylder kunstneren den eksisterende orden og forsøger at placere sig så højt som muligt i rangordenen.

 

Den barokke kunst er spækket med symboler og de fleste fiktive tekster fra perioden skal opfattes som allegorier, som først til fulde forstås, hvis man kender den baggrund, de refererer til (præteksten). Det er én af grundene til, at barokkens kunst og kunstnere måske ikke siger os så meget, før vi for alvor sætter os for at ville forstå dem – og dermed deres baggrund.

 

Litteratur

Når Thomas Kingo i 1677 tilegner et digt til det anker, som under en storm i Østersøen, holdt Christian d. 4.’s skib (som hed Frederik d. 3.),er det dels for at vise, at han evner digtekunstens indviklede krav til symmetri og versefødder, dels for at vise sin underdanighed i forhold til den enevældige konge, således at kongen betænker Kingo, når han skal uddele embeder og titler.

 

Se under vejledningen elevopgaver hertil.

 

Også datidens nyhedsformidling skal forstås på denne baggrund.

 

 

 

 

Anders Bording udgiver bl.a. fra 1666 – 1677 Danmarks første avis på dansk. Avisen hed Den danske Mercurius. (Den første avis på dansk grund er fra 1634, men den blev udgivet på tysk).

Bordings avis udkom én gang om måneden og blev helt i overensstemmelse med barokkens krav til stil og iscenesættelse udformet i formfuldendte aleksandrinske verselinjer.

 

Bording iscenesætter således sig selv som en digter, værdig til kongens tiltro

og han iscenesætter kongen og livet omkring ham, så den læsekyndige del af den danske befolkning kunne se op til ham.

Se under vejledningen elevopgaver hertil.

 

Leonora Christinas fremstilling af sit eget livsforløb i Jammers Minde lever på mange måder op til barokkens traditioner:

  • Hun anskuer sin egen situation som et resultat af magtkampe inden for de herskendes sfærer, hvor hun bestemt ikke er i kridthuset hos den gamle enkedronning, men må sætte sin lid til kronprinsen, som hun så at sige fedter for i sidste del af Jammers Minde.
  • Det er netop hendes tidligere placering i rangordenen som Christian d. 4. yndlingsdatter, der gør hendes senere livsbane så tragisk. Hun bliver behandlet væsentligt bedre end mange af medfangerne i Blåtårn, men er så meget mere ynkværdig end de øvrige, som jo ikke er født til mere.
  • Hun opfatter på side 73 – 76 i Jammers Minde sin egen livsbane som en direkte afspejling af Det Gamle Testamentes fremstilling af Jobs situation i Jobs Bog. Læs om Job her.
  • På den måde foregriber barokken og Leonora Christinas stilbevidsthed og selviscenesættelse (se f.eks. s. 227 – 230 i Jammers  Minde) vor tids (postmodernismens) fokus på stil og intertekstualitet. Se f.eks. filmen ”Adams Æbler”, der også kan læses som en allegori med Jobs Bog som prætekst. Se Dansk Filminstituts hjemmeside om Adams Æbler til undervisning.

 

Se elevopgaver i vejledningen til såvel folkeskolen som gymnasiet

 

På andre områder foregriber Leonora Christina romantikkens forestilling om det

enkelte menneskes ansvar for sit eget liv.

  • Indespærret og udelukket fra sin (rette) standmæssige plads er hun netop ene-stående i sit fangenskab. Mens hun er der, må hun således kæmpe sin egen – individuelle - kamp for at opretholde (modet på) livet.

 

Arkitektur

I forbindelse med Jammers Minde er Blåtårn ikke til at komme uden om. Det var det heller ikke i datiden. Med sine 15 m2 i grundareal og næsten 60 m i højden var det i Leonora Christinas København et stort bygningsværk.

 

Tårnet er i sig selv et typisk middelalderbyggeri, når man ser bort fra spiret som blev tilføjet under Christian d. 3.

 

Københavns Slot, som ses i baggrunden, blev ombygget under Frederik d. 4. og har derfor ikke Blåtårns middelalderpræg. Hvor Blåtårn med sine tykke mure og små vinduer tjener et funktionelt formål som fængsel, har det nye Københavns Slot en anden funktion.

 

Både renæssance- og barokarkitekturen har til formål at udtrykke bygherrens storhed og magt. Hvor renæssance-arkitekturen med sin enkle og forfinede stil viser tilbage til en åndelig og kulturel formåen hos bygherren, udtrykker barokarkitekturen i højere grad ejerens materielle magt.

 

 

 

 

Denne forskel blev dog aldrig så tydelig i Danmark. Dels er den danske renæssance-arkitektur præget af den nederlandske renæssance, som ikke er lige så let og enkel som den oprindelige italienske stil, dels bærer den præg af de økonomiske problemer, Danmark stod i pga. misvækst i landbruget, interne kampe mellem høj- og lavadel og magtkampene mellem adelen og kongen. Endelig tærede også krigene mod svenskerne kraftigt på ressourcerne.

 

Frederiksborg Slot i Hillerød er et glimrende eksempel på renæssancearkitektur. Skjult bag hovedbygningen fra 1604-1609 ligger den oprindelige middelalderherregård, Hillerødsholm fra 1500-tallet, og til højre for tilbygningen fra 1616 i barokstil: Audienshuset.

 

Barokarkitektur

Herregården Clausholm er et fortrinligt eksempel på barokarkitektur. Det oprindelige renæssanceborg-anlæg blev overtaget af Conrad Rewentlov i 1684, og sideløbende med, at han kæmpede sig op i statsadministrationen for at ende som storkansler i 1699, ombyggede han ved hjælp af udkommanderede soldater og hovbønder herresædet til et pompøst repræsentativt barokanlæg, hvor han bl.a. indrettede 1. etage med en stor modtagelsessal, kongesalen, så den altid stod til rådighed for kongen på dennes rejser rundt i landet. Kongen nåede alt i alt at bo på Clausholm 3 gange i Rewentlows liv, men bygningen havde tjent sit formål: Den havde hjulpet Rewentlow op i samfundsordenens top på samme måde, som Kingos digtning banede ham vejen i præstegerningen.

 

Det typiske for bygnings- og havearkitektur i barokken er symmetrien. Stilen skal udtrykke orden og magt. Det er evnen til at underlægge sig omgivelserne, herunder naturen, der kendetegner en magtfuld hersker. I bygningsarkitektur er det tydeligt i stilen på bl.a. Danmarks ældste posthus, Postgården i København.

 

Også Charlottenborg er præget af stærk symmetri: Bygningen udstråler magt og vælde, og man føler sig ikke særligt stor, når man står foran hovedporten og rækker op efter håndtaget.

 

Haveanlæg

Clausholms haveanlæg er det første barokanlæg i Danmark. I lille størrelse ses symmetrien igen. Naturen er tilklippet og tilpasset den menneskelige betvinger af uordenen. (Se: http://www.clausholm.dk)

 

 

 

 

 

I en noget større skala udfoldes barokstilens symmetri i Barokhaven ved Frederiksborg Slot i Hillerød. (Se Slots og ejendomsstyrelsens hjemmeside under Frederiksborgs Slotshave)

 

Det er værd at lægge mærke til snydeperspektivet på 3. etage ved afslutningen op mod spejldammen i havens nordlige ende. Indsnævringen af havegangen og de afkortede etagehøjder mellem 1. og 2. og 2. og 3. etage skal give indtryk af et større anlæg og en verden, der strækker sig lige så langt som kongens magt – og noget længere end han havde råd til!.

Gå en virtuel tur i Barokhaven her: Du kan gå på både 1. og 3. etage af haven. 

 

Slotte, haver og parker

Dette er fortsættelsen af forslag til ud-af-huset aktiviteter i relation til undervisningen i og omkring Jammers Minde, barokken og enevælden.

 

C. Nordsjælland:

Barokslotte uden for København:

  1. Frederiksborg Slot med Barokhaven (Klik for større billede).

 

 

 

  1. Fredensborg slot fra 1719.

 

Slotshaven er blevet delvist restaureret til den oprindelige barokstil.

 

Klik for større billede

 

 

 

 

 

 

 

 

  1. Eremitageslottet i Dyrehaven 1734-36. (Se evt.: http://www.kongehuset.dk under Erimitageslottet).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

D. Jylland

Clausholm (Internt link til Barokarkitektur) fra 1693-94, 13 km. sydøst for Randers, nær Hadsten. (Se evt.: http://www.slotte-herregaarde.dk , hvor der findes en oversigt over herregårde og slotte i Danmark) eller : http://www.clausholm.dk under historie.

 

 

 

 

 

 

Se også materialet på kulturkanonens hjemmeside.

 

 

 

 

Peter Hartmann