Kulturkanon i undervisningen
 

En kort biografi

Leonora Christina Ulfeldt blev født den 8. juli 1621 på Frederiksborg Slot som datter af Christian den Fjerde og Kirstine Munk. Hendes tidlige barndom var præget af store konflikter mellem forældrene, der efter voldsomme stridigheder brød med hinanden i 1630. Knap 10 år gammel blev hun forlovet med adelsmanden Corfitz Ulfeldt, der var 15 ældre. I 1536 blev de gift. Hun var da 15 år. Se mere om personerne og historien her (internt link ved klik på ordet til historieafsnittet: Rigsrådet og kongen)

 

De nygifte slog sig ned i København. Ulfeldt steg hurtigt i graderne i svigerfaderens administration og nåede i 1643 posten som rigshovmester. Han var dermed rigets øverste embedsmand og ansvarlig for økonomi og finanser. En stilling, der gjorde ham til landets mest indflydelsesrige person næstefter kongen. Leonora Christina udviklede sig i de følgende år til en elegant og kultiveret verdensdame. Som en del af datidens jet-set rejste ægteparret Ulfeldt jævnligt i Europa, og ved hofferne rundt omkring vakte hun betydelig opmærksomhed og beundring.

 

Frem til Christian den Fjerdes død i 1648 levede Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt et efter tidens forhold glamourøst liv – omend præget af magtkampe, politiske intriger og krig mod Sverige. Se mere om sverigeskrigene her. Den nye konge, Frederik den Tredje, som var Leonoras halvbror, og Corfitz Ulfeldt kunne ikke udstå hinanden. I 1650 blev Ulfeldt beskyldt for bedragerier over for statskassen. Kongen foranstaltede en undersøgelse, hvorefter Ulfeldt og Leonora og deres børn flygtede til Sverige. Parret fulgte den svenske konge Carl Gustaf på hans felttog mod Danmark, der endte med dansk nederlag og den ydmygende Roskildefred i 1658. Se mere om Roskildefreden her. Ulfeldt deltog i fredsforhandlingerne på svensk side og fik som led i fredsslutningen sin ejendom og formue tilbage, som Frederik den Tredje ellers havde konfiskeret. Han og Leonora var imidlertid ikke velsete i København og bosatte sig derfor i Malmø.

 

Ulfeldt ragede kort efter uklar med Carl Gustaf, der rejste forræderisag mod ham. Samtidig blev Ulfeldt alvorligt syg, og Leonora førte hans sag med stor dygtighed. I 1660 flygtede han og Leonora igen. Denne gang til København, hvor de omgående blev fængslet og siden interneret på Hammershus på Bornholm. Her var de genstand for en barsk behandling – især efter et farligt og dramatisk flugtforsøg. Efter halvandet år indgik Ulfeldt forlig med kongen, hvorefter Leonora og han kom i en slags mild husarrest på Fyn.

 

Leonora Christinas taksigelsesdokument til Maribo Kloster, fordi de vil huse hende i alderdommen. (Foto fra Frederiksborg Slots særudstilling om Leonora Christina)

 

I 1662 fik Ulfeldt af helbredsårsager tilladelse til en kurrejse sydpå. Han benyttede tilsyneladende rejsen til at iværksætte forskellige sammensværgelser mod den danske konge og kunne derfor ikke vende hjem. Ulfeldt og Leonora slog sig ned i Brügge (i vore dages Belgien), men manglede penge. Leonora rejste derfor (i 1663) til London for at få et tilgodehavende udbetalt hos den engelske konge. I stedet for at give Leonora de penge, han skyldte hende, overlod kongen hende til den danske ambassadør i London, som lod hende transportere til København som fange. Ved ankomsten blev hun indsat i Blåtårn. Se mere om Blåtårn her på Københavns Slot. Det blev begyndelsen til 22 års fangenskab for hendes vedkommende, mens Ulfeldt døde i Tyskland et halvt år senere.

 

Under de første syv år af Leonoras fængselsophold blev der ikke taget nævneværdige hensyn til hendes status, og hun blev udsat for mange store og små chikanerier. Da Frederik den Tredje døde i 1670, var den nye konge, Christian den Femte, stemt for at løslade hende, men enkedronning Sophie Amalie, der hadede Leonora, forhindrede det. Dog blev vilkårene mildere. Leonora fik en celle mere (med vindue), bøger, et lille klaver og et vist rådighedsbeløb. Først da Sophie Amalie døde i 1685 blev Leonora løsladt. Resten af sit liv tilbragte hun i Maribo Kloster, hvor hun døde i 1698, 77 år gammel.

 

I løbet af de 22 år i Blåtårn skrev Leonora Christina det selvbiografiske værk Jammers Minde, som hun siden færdiggjorde og samlede til en bog under opholdet i Maribo Kloster. Se mere om Jammers Minde her.

 

 

Se også materialet på kulturkanonens hjemmeside

 

Stig O. Carlsen