Kulturkanon i undervisningen
 

Fattigdommen

Ditte vokser op hos sine fattige bedsteforældre indtil hun er 9 år gammel. Søren Mand har været fisker uden egen båd. Hans løn er således en del af den fangst han er med til at hente hjem. Maren har lidt hjemmeproduktion; hun spinder garn til vævning. Han og Maren har fået 8 børn. De kommer fra en fin slægt, men har været ude for en social deroute, nedtur.

 

Det var farligt at være barn. Børnedødeligheden var stor. Omkring hvert femte spædbarn døde. Større børn kunne få livstruende og invaliderende sygdomme som tuberkulose og skarlagensfeber, en almindelig børnesygdom.

Det var også farligt at føde børn. Mange døde i barselsseng. Men fordi prævention først blev almindelig i 1950’erne, fik kvinder mange børn, mange munde at mætte.

 

Ditte kommer til som stor pige at bo med sin mor og nye far i Skadereden som er et hus i en landsby uden jordtilliggende. Lars Peter har dog en vogn og en hest (Store Claus). Derfor kan han køre rundt og lave lidt forretning. Senere bliver han fisker – men igen uden egen båd = produktionsmiddel. Det er altså svært for ham at forbedre sin sociale situation.

 

Som Søren Mørch skriver i Den ny Danmarkshistorie 1880 – 1960:

 

”Det er karakteristisk for et u-land, at mere end halvdelen af befolkningen er beskæftiget med primær produktion, dvs. landbrug, fiskeri, jagt eller råstofudvinding.” 

Derfor har sult og fattigdom været et grundvilkår i Danmark helt op i det 20. århundrede. Først i 1960’erne arbejdede flere danskere i industrien end i landbruget.