Kulturkanon i undervisningen
 

Lektion 1

SLØJD - GRUNDSKOLEN

slutmål:

Design og produkt

- vurdere et færdigt produkt ud fra en æstetisk og funktionel synsvinkel

Kulturteknikker:

- forholde sig til håndværkets betydning i forskellige samfund.

 

 

 

Inspiration

 

Oplæg af læreren om stolen!

Følgende oplæg skal give eleverne et indblik i, at en stol kan have flere forskellige funktioner og æstetiske udtryk, ligesom der gennem tiderne har været mange bud på, hvordan en stol kan konstrueres.

Oplægget skal endvidere danne baggrund for, at eleverne får et vist indblik i håndværk og designprocesser, så de får enkle forudsætninger for at designe deres egen stol.

 

Det vil være inspirerende, at lærerens oplæg suppleres med fotos af forskellige stoletyper, og at han evt. medbringer et par rigtige stole, som eleverne kan prøvesidde.

 

Stolen har gennem historien haft mange forskellige udtryk. Stolen er en konstruktion udført i et eller flere materialetyper, med det formål at en person kan sidde i den. Derfor har den først og fremmest et funktionelt udtryk. Den kan være mere eller mindre behagelig at sidde i, afhængig af personens størrelse og krav til komfort, ligesom kravene til hvad personen i stolen skal foretage sig er af betydning. Det funktionelle krav til stolen kan være at sidde ved et skrivebord og arbejde, at sidde ved et bord og spise eller at sidde og slappe af med en god bog.

 

Der bør fortælles om, hvordan en stol er sat sammen rent håndværksmæssigt. At dele eksempelvis kan tappes, slidses, limes og skrues sammen, og at en stol i de fleste tilfælde har sarg, som styrker stabiliteten.

 

Ud over det rent funktionelle udtryk har stolen også et formmæssigt udtryk. Dette hænger til en vis grad sammen med det funktionelle, forstået således at der er visse grænser for hvor meget, man kan ændre det formmæssige udtryk, uden at man samtidig ændrer stolens funktionelle karakter.

Stolens formmæssige udtryk handler om, hvilket synsmæssigt indtryk den giver. Hvordan virker den i størrelse, hvilke linjer går igennem stolen og hvilke materialetyper er valgt?

Med andre ord: Er den let eller tung? Virker den stiv eller blød? Er der meget træ, plast eller stål, er der flet, stof, puder eller hynder?

 

Samlende kan man sige at:

Funktionen handler om:

  • siddekomfort i stolen
  • at kunne foretage sig noget bestemt fra stolen
  • den håndværksmæssige konstruktion af stolen

 

Formen handler om:

  • stolens størrelse
  • stolens former
  • stolens farvemæssige udtryk

 

Det designmæssige udtryk handler derfor om: Form, Farve og Funktion.

 

Hvis vi ser på stolens historie fra middelalderen og frem til i dag, vil vi se, at stolen har haft mange forskellige udtryk. Men alligevel er der flere sammenfald end forskelligheder. Generelt har vi altid arbejdet med tre eller fire ben, et sæde, evt. ryg og et par armlæn. Vi har så eksperimenteret med forskellige materialer og form og størrelse på de forskellige dele af stolen. Grunden hertil er, at det parameter som trods alt er styrende, er den menneskelige krop.

 

Eksempler på stole i historiens løb:

Middelalderen

Blandt Middelalderens bevarede inventar stammer det værdifuldeste fra kirkerne, som fx de høje gotiske korstole med gotisk billedskærerarbejde fra 1400-tallets slutning.

 

Renæssancen

Renæssancens møbeltyper er relativt få. Stolene er klapstole i saksform eller højryggede monumentale armstole. En karakteristisk stol fra 1600-tallet er den tunge egetræsstol med snoede eller glatte ben og sarg, men altid med den simple firkantede ryg og polstring dækket af skind eller broderet betræk.

 

Barok

Barokstilen falder inden for møbelkunsten i tidsrummet omkring 1650-1720. Der er tale om en reaktion mod renæssancens overdrevne, ofte teateragtige udvendige detaljering.

Det typiske for barokstilen er opfattelsen af møblet som et samlet hele, med enklere, stærkere, men ofte voldsommere virkemidler. De finere møbler fik intarsiaarbejder med ibenholt, skjold af skildpadde, messing, tin og forgyldt bronze i komplicerede dekorationer. Stole blev forgyldt, og som andre møbler var de ofte overdimensionerede og passede slet ikke til det menneskelige mål.

 

Kinesisk møbelkunst

I 16- 1700 tallet kommer den kinesiske møbelkunst til at spille en rolle i Europa, pga. den øgede skibstrafik til fjerne egne. De kinesiske møbler danner inden for den samlede møbelkunst en gruppe med et forfinet asiatisk præg, som fx elegante armstole af palisander, rosentræ, ibenholt eller simplere materialer. Stolen er som oftest hård og stiv, bestemt til at give en ceremoniel holdning, men kan samtidig også være meget yndefuld.

 

Engelske møbler – 1690-1780

Nogle almene europæiske stilnavne lader sig ikke hæfte på disse møbler. De opdeles bekvemt efter hovedtræsorten, der er brugt. Kendetegnet for disse stole er deres naturlige brugbarhed, deres afbalancerede proportioner, den enkle og karakterfulde behandling af detaljen og den håndværksmæssige klare konstruktion i de bedst egnede materialer. Fra denne periode kendes windsorstolen og øreklapstolen med broderet betræk. Vi ser her mange valnød- og mahognistole.

 

Rokoko – 1730-1770

Rokokoen er oprindelig fransk.

Kendetegnet for rokokostilen er, at den rette linje undgås, klarest udtrykt i stolene, hvis bløde kurver løber over i hinanden. Linjeforløbet understreges yderligere gennem de plastisk skårne profiler. De bedste rokokomøbler er fint proportionerede efter det menneskelige legeme.

Efterhånden får vi en hjemlig dansk rokokostil, hvad bl.a. en lang række bevarede rokokostole i kirkerne vidner om.

 

Nyklassicismen – midten af 1700-tallet til midten af 1800-tallet

Nyklassicismen er en reaktion mod rokokoen og indfører en strengere arkitektonisk opbygning af møblet med accentuering af det bærende og det bårne. Fra Sverige kendes den Gustavianske stil. I Danmark tegnede arkitekten M. G. Bindesbøll en serie fine møbler. (Hans søn Thorvald Bindesbøll indgår i den danske kulturkanon)

Den såkaldte ”danske empire”, der udvikledes under Frederik d.6. i begyndelsen af 1800-tallet, kendetegnes af en vis strenghed og stivhed. Stolene er af en spartansk magelighed, armene fortsætter fra ryggen i en blød kurve over i forbenene.

 

 

Stoletyper som vi kan kalde gængse i dag, og som vil vække genkendelse hos eleverne:

Malkestole på tre ben

Praktisk let stol som kan flyttes fra ko til ko, under malkningen. En stol med tre ben kan aldrig vippe, hvilket gør denne stol ideel på et ujævnt staldgulv.

 

Stabelstole

Stabelstole vandt indpas i 50´erne med bl.a. Arne Jakobsens stole. Det er lette og funktionelle stole, der hurtigt og nemt kan ryddes af vejen og dermed give plads til andre aktiviteter i rummet. Fx benyttes de i udpræget grad i kantiner og aulaer, men viser også deres anvendelighed i det private hjem, hvor de er pladsbesparende. Pantonstolen er en stabelstol.

 

Bambusstole

Lette stole, oprindelig fra tredjeverdens lande. Udtrykker eksotisme og sydens afslappethed. Bruges ofte i havestuer eller sommerhuse.

 

Plaststole

Typisk er der her tale om lette havemøbler til en meget gunstig pris. Kan som regel stables og de produceres i varierende former og farver. Disse stole er i sig selv ikke komfortable at sidde i, og suppleres derfor altid med tykke hynder. Pantonstolen er også en plaststol, men må siges at høre til i den luksuøse klasse.

 

Wienerstole

Produceret fra omkring år 1900. En stol der har vist sig at være evig aktuel. En forholdsvis let og meget harmonisk og pæn stol. Stellet er opbygget af bøjede rundstokke og sædet af rørflet eller krydsfiner. Den er produceret i et ukendt antal eksemplarer over hele verden og synes ikke at blive umoderne.

 

Kontorstole

Et meget bredt begreb. De første kontorstole var uden hjul, men siden kom hjulene på. Problemet var dog at stolen var vanskellig at manøvrere. Med den danske opfindelse af Kevi-hjulet, indgår i kulturkanonen, fik man endelig den ideelle løsning på at kunne sidde godt i forhold til et skrivebord og samtidig have mulighed for at kunne flytte stolen i alle retninger uden problemer.

 

Taburetter

Taburetten er en simpel lille stol uden ryg og armlæn. Bruges ofte i børnehaver og skoler, fordi den er let at flytte rundt med og som regel stabelbar. Sædet er ofte rundt, og da der ofte ikke er noget ryglæn, kan taburetten placeres uden hensyn til hvordan personen sætter sig på den.

 

 

Håndværkere, arkitekter og designere arbejder med at skabe gode og idérige løsninger på de krav, som brugerne stiller, eller de udtænker totalt nye og anderledes produkter, for at afprøve nye teknikker. Ønsket om at sætte en debat i gang og bryde med gammelkendte konventioner kan også udmønte sig i nye og spændende løsninger på en opgave.

 

Den moderne teknologi sprænger tidligere fastlåste grænser, hvad angår de konstruktionsmæssige muligheder. Et eksempel herpå er anvendelsen af formspænding af krydsfinerplader i 50´erne, som blev en kæmpesucces med danskeren Arne Jakobsens 7´eren, Myren og flere stoletyper.

I 1990´erne udviklede man en ny formspændingsteknik, hvor man ved et kolossalt højt tryk formåede at bøje massivt træ i endog kraftige vikler uden brud.

Opfindelse af plastmaterialet i slutningen af 2.-Verdenskrig har naturligt også ført til brug af dette materiale i stoleproduktionen. Tænk bare på de tusinder af plaststabelstole der står på landets terrasser om sommeren.

 

Litteratur:

Wanscher, Ole: Møbelkunstens historie, Thaning og Appels forlag. 1941

 

Se også kulturkanonens hjemmeside.

 

Jan Liin Jessen