Kulturkanon i undervisningen
 

Johan Jacobsen

Johan Jacobsen (f. 14.3.1912 † 7.7.1972) var i 1940’erne en af de mest lovende unge filminstruktører i Danmark. Ebbe Neergaard skrev i november 1948 om ham: ”Johan Jacobsen er et af dansk films store håb, ja mere: en stor kunstnerbegavelse” (s. 178, ”Dansk spillefilm og udlandet”). Han var med til at bringe hverdagsrealismen ind i dansk film – som vi f.eks. ser det i Soldaten og Jenny.

 

Johan Jacobsens læremester var den fremtrædende stumfilminstruktør A.W. Sandberg, men i sine unge år arbejdede han også for Lau Lauritzen sen. og jun. samt Alice O’Frederics hos filmselskabet Palladium. I midten af 1930’erne var han i en periode i London som klipper på postvæsenets filmafdeling, der blev ledet af en af den engelsk dokumentarismes helt store skikkelser, John Grierson.

 

Johan Jacobsen var i sin karrieres start en særdeles produktiv instruktør - alene i perioden 1940-46 instruerede han 12 film, hvilket er enestående i dansk film – især når man også tager deres kvalitet i betragtning: ”Jeg husker en periode under besættelsen, da jeg havde optagelser hver dag til én film og manuskriptmøde hver anden aften på den næste, mens jeg hver anden nat klippede min forrige film til. Jeg måtte tage min tilflugt til ferietabletter, antallet steg fra dag til dag, og jeg oplevede min hidtil eneste periode som narkoman. Men heldigvis opdagede jeg, at jeg blev vanskelig af det, til sidst direkte ondskabsfuld over for alt og alle. Så bad jeg mig fri et helt døgn, sov 18 timer i én køre, og siden har jeg været kureret for den slags” (Billed Bladet, august 1971).

 

Da Johan Jacobsen foreslog Palladium en filmatisering af sin egen bearbejdelse af Soyas skuespil ”Brudstykker af et Mønster” blev det forkastet. Så Jacobsen forlod selskabet og dannede i stedet et konsortium for selv at producere Soldaten og Jenny, som han kaldte sit manuskript. Det blev John Olsen op filmselskabet Saga, der lagde studier til filmen og ydede lån og økonomisk støtte så den kunne produceres. Derudover kom konsortiet på otte anparter (hvoraf Poul Reichhardt tegnede sig for to, Bodil Kjer for en, og også John Olsen selv havde én). Soldaten og Jenny var med til at redde Saga, der tidligere på året var blevet truet med en fratagelse af produktionsbevillingen fordi de lavede for få og for ringe film. Den film, som Palladium havde sagt nej til, blev nemlig Sagas største succes i perioden 1945-48 og indspillede flere penge end de to film, Palladium lavede samme år. Desuden blev Soldaten og Jenny præmieret med tre Bodil-priser i foråret 1948.

For Soldaten og Jenny fik Johan Jacobsen tildelt en kvalitets- og produktionspris på 100.000 kr (svarende til mindst 2. mio. i 2005-penge) af Undervisningsministeriets Filmfond. Men det var som om Johan Jacobsens største filmsucces samtidig blev begyndelsen til enden. Efter tildelingen af kvalitets- og produktionsprisen begyndte et tovtrækkeri med John Olsen på Saga om hvem der skulle have pengene - instruktøren eller hovedproducenten? Olsen klagede til Justitsministeriet, men det var Jacobsen der fik medhold. Sagen førte til at tre af de fire store filmselskaber boykottede Jacobsen, og instruktøren bestemte sig for at bruge pengene på at indrette sit eget studie i Nærum - Flamingo Studio.  De film Johan Jacobsen producerede i dette regi havde ikke succes, og det lykkedes ham aldrig at lave en film på højde med de bedste værker fra 40’erne.

 

Kilder:

  • Jørholt, Eva: 1940-49 - Voksen, følsom og elegant
  • Neergaard, Ebbe: Dansk spillefilm og udlandet
  • Piil, Morten: Danske filminstruktører
  • Schmidt, Kaare: Filmanalyse og dansk filmhistorie – En analyse af den danske film ’Den Usynlige Hær

 

 

Se også materialet på kulturkanonens hjemmeside.