Kulturkanon i undervisningen
 

Undervisning 6

”Den lille Havfrue ”, H.C. Andersen som intertekst

Ligesom H.C. Andersen i begyndelsen var inspireret og påvirket af folkeeventyrene, er andre kunstnere blevet påvirket og inspireret at H.C. Andersens eventyr. Når tekster på denne måde tydelig er inspireret af, citerer eller parodierer andre kendte tekster, er der tale om intertekstualitet. Hvilken betydning giver det både for H.C. Andersens eventyr og for nyere tekster, at de mere eller mindre åbenlyst genbruger, refererer eller forholder sig til ”Den lille Havfrue”.

 

Grundskolens indskoling

Begyndelsen og slutningen af Disney-tegnefilmen ”Den lille Havfrue”, 1989, kan vises, og man kan drøfte hvorledes tegnefilmen adskiller sig fra eventyret.

 

Havets sang, som er en billedbogsudgave af tegnefilmen af samme navn, kan læses højt. Det er en billedbogsudgave af Bent Hallers bog Silke. Et forvandlingseventyr (1991), der handler om en pige, der langsomt forvandles til havfrue. Eleverne kan finde træk fra H.C. Andersens eventyr.

 

Grundskolens mellemtrin

Bent Haller har skrevet børneromanen Silke. Et forvandlingseventyr (1991), hvor hovedpersonen er en nutidig pige, Silke, som har en hudsygdom, der gør, at hun kun kan holde ud at opholde sig i havvand. Langsomt forvandles Silke til en havfrue: Hun får bl.a. havfruehår og udvikler en hale med fiskeskæl, og hun opøver evnen til at kommunikere med havets dyr. Til gengæld mister hun sit menneskelige sprog og må til sidst tage afsked med sine forældre for at forsvinde i havet. Det er oplagt at diskutere, hvordan Bent Haller har ladet sig inspirere af H.C. Andersen, og hvilke afgørende ligheder og forskelle der er mellem det gamle og det moderne eventyr.

Bogen findes ligeledes som tegnefilm med titlen Havets sang (købes hos www.dfi.dk ) og som en billedbog lavet over tegnefilmen.

 

Grundskolens overbygning

Forfatteren Jan Sonnergaard har skrevet en novelle med titlen ”Den lille Havfrue”. Novellen er en moderne udgave af H.C. Andersens eventyr. Sonnergaard skrev novellen i anledning af H.C. Andersens 200 års fødselsdag, og teksten blev bragt i Ud & Se i februar 2005, og den findes i antologien Reisekammeraten og andre H.C. Andersen-historier i nye klæder, Peoples Press 2005.

 

Hvordan fortolker Sonnergaard H.C. Andersens eventyr i en nutidig sammenhæng?

 

Bent Haller har skrevet børneromanen Silke. Et forvandlingseventyr (1991), hvor hovedpersonen er en nutidig pige, Silke, som har en hudsygdom, der gør, at hun kun kan holde ud at opholde sig i havvand. Langsomt forvandles Silke til en havfrue: Hun får bl.a. havfruehår og udvikler en hale med fiskeskæl, og hun opøver evnen til at kommunikere med havets dyr. Til gengæld mister hun sit menneskelige sprog og må til sidst tage afsked med sine forældre for at forsvinde i havet.

 

Det er oplagt at diskutere, hvordan Bent Haller har ladet sig inspirere af H.C. Andersen, og hvilke afgørende ligheder og forskelle der er mellem det gamle og det moderne eventyr.

 

Ungdomsuddannelserne

En intertekst er en tekst, der indeholder elementer fra en anden eller andre tekster. F.eks. kan man ofte genkende et gammelt billede i et nyt. I kender måske den amerikanske gyserfilm Scream fra 1996, på filmplakater for denne film sås en maske på sort baggrund. Den maske var nok ”lånt” fra den norske maler Edvard Munchs 1890’er-maleri Skriget.

 

Søg i Googles billeddatabase, hvor I både kan se maleriet Skriget og filmplakaten for filmen Scream.

 

Filmplakaten Scream er altså en intertekst. At plakaten låner træk fra maleriet Skriget, betyder, at begge tekster bliver udvidet, og næste gang vi ser Munchs maleri, læser vi måske vores oplevelser af Scream ind i maleriet.

 

Flere af H.C. Andersens tekster har leveret lån til andre tekster. Bl.a. ”Den lille Havfrue”. I skal arbejde med to af disse intertekster, nemlig Disneys tegnefilmsversion fra 1989 – The Little Mermaid og Jan Sonnergaards novelle fra 2005 ”Den lille Havfrue” (findes i Reisekammeraten og andre H.C. Andersen-historier i nye klæder, Peoples Press 2005.

 

  • Se nu Disneys tegnefilm, og læs både H.C. Andersens eventyr og Jan Sonnergaards novelle.
  • De to nyere versioner (tegnefilmen og novellen) formidler ikke H.C. Andersens eventyr, men sig selv. Hvilke budskaber har de to hver for sig?
  • Hvordan er de to nyere versioner påvirket af deres moderne tid i handlinger og budskab?
  • Diskuter, hvordan jeres forståelse af H.C. Andersens eventyr bliver påvirket af de to intertekster.
  • Diskuter, om de to nyere versioner har givet H.C. Andersens havfrue nyt liv og aktualitet

 

  • Kender I andre intertekster?

 

 

Se også materialet på kulturkanonens hjemmeside