Kulturkanon i undervisningen
 

Undervisning 5

”Den lille Havfrue”, H.C. Andersen og tiden

H.C. Andersens tid (1805 – 1875) var kulturhistorisk set præget af en national oprustning og en fornyet interesse for dansk og nordisk oldtid samt for sprogets og folkets oprindelse. I starten af 1800-tallet havde det danske rige lidt flere ydmygende nederlag, bl.a. måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814. Flere af datidens digtere og malere begyndte at dyrke landets og folkets indre skønhed; Hvad udad var tabt skulle indad vindes.

 

Kultur- og litteraturhistorien benævner H.C. Andersens tid som romantikken, i den romantiske digtning er det fantasi og følelse, der er det vigtigste. I løbet af 1820erne bevæger romantikken sig dog over i en lidt mere jordnær og delvis kritisk poetisk realisme eller romantisme. Denne periode er også blevet karakteriseret med begrebet Biedermeier-kultur. Et begreb fra samtidigtysk kultur, der dækker over en småborgerlig, verdensfjern og provinsiel livsanskuelse.

 

Grundskolens indskoling

Til at give eleverne kendskab til tiden kan der bruges billeder af H.C. Andersen. Især billeder, hvor han læser op for både børn og voksne. Vibeke Stybes bog Børnene kyssede mig kærligt. H.C. Andersen og børnene (2004) er rig på sjove anekdoter og billedmateriale.

 

En anden indgang til tiden kunne være at synge nogle af de samtidige salmer og sange for børn, fx B.S. Ingemanns ”I østen stiger solen op” og Julius Gersons ”En lille nisse rejste” og fortælle om baggrunden for sangene. Flere sange fra denne periode er H.C. Andersens ”Danse, danse, dukke min” og ”Moderen med Barnet” (med førstelinjen Hist, hvor vejen slår en bugt).

 

Også oplæsning af passager fra bogen Den Fattige dreng fra Odense. En bog om H. C. Andersen af Hjørdis Varmer vil være egnet. Man kan tale med eleverne om, hvordan det var at være barn dengang. Hvad havde man at underholde sig med?

 

Grundskolens mellemtrin

En indgang til tiden kan være billeder af H.C. Andersen og eksempler på Guldaldermalerier

Oplæsning af dele af Villy Sørensens billedbog om H.C. Andersen, En ensom Fugl: H.C. Andersens livs historie fortalt for børn (Agertoft 2000), samt tv-udsendelsen H. C. Andersen Historien om en digter 1 (DR 2005, kan fås på det lokale Amtscenter) kan medvirke til at give eleverne et indtryk af tiden og H.C. Andersens liv.

 

I antologien Digt og Klogskab, Center for børnelitteratur 2003, findes samlinger af datidens børnelitteratur, der for det meste bestod af eventyr og moralske fortællinger.

Heinrich Hoffmanns Den store Bastian ville være god at læse op fra, så eleverne kan høre forfatterens ironi over, hvad datiden forestillede sig var passende for børn. Det kunne også give anledning til at drøfte, hvad der var nyt og anderledes i H.C. Andersens eventyr.

 

Omtale og afsyngning af B.S. Ingemanns Morgensange for Børn, der udkom samme år som ”Den lille Havfrue”, vil også kunne give indsigt i samtiden. Morgensangene blev skrevet til brug i asyler for børn, dvs. datidens daginstitutioner.

 

Grundskolens overbygning

H.C. Andersen udgav de første af sine eventyr i 1835. Fra 1835-42 udkom eventyrene i små hefter under titlen Eventyr fortalte for børn. Efter 1842 tog han ”for børn” væk, og de efterfølgende samlinger af eventyr og historier var ikke henvendt til en speciel målgruppe. Det bliver stadigvæk diskuteret verden over, om H.C. Andersens tekster er for børn eller for voksne. Der er en tendens til, at man i den engelsksprogede verden betragter H.C. Andersen som en børneforfatter, mens man i Norden (i hvert fald i forskningen) ser på Andersen som en filosofisk og kompliceret forfatter, som bedst forstås af voksne.

 

Eventyret var en populær genre i den romantiske periode, og det var almindeligt, at forfatterne forholdt sig frit til genren, sådan som H.C. Andersen også gør i ”Den lille Havfrue”. H.C. Andersen regnede ikke selv med, at eventyrene skulle blive hans helt store gennembrud. I den periode, hvor han skrev de første eventyr, udgav han også sine romaner. Naturvidenskabsmanden H.C. Ørsted, som var H.C. Andersens gode ven og støtte, sagde til ham, at romanerne ville gøre ham berømt, men eventyrene ville gøre ham udødelig.

  

Diskutér, om eventyrene er for børn eller ikke. Hvilke andre eventyr og eventyrforfattere kender man fra denne periode? 

 

Det kan være en opgave at finde ud af, hvad der skete i Danmark og i Europa omkring 1837.

 

Det er oplagt fx at læse tekster af Brødrene Grimm, H.V. Kaalund og B.S. Ingemann,

se på skulpturer af Thorvaldsen (fx på Thorvaldsens Museum i København) og analysere malerier af de danske guldaldermalere.

 

Ungdomsuddannelserne

Man kan fx arbejde med periodebetegnelser som romantik, romantisme, poetisk realisme og biedermeier.

 

Gruppearbejde.

  • Vælg en ordstyrer og en referent. I gruppen skal I forberede jer på samtale i plenum.
  • Hvordan vil I karakterisere ”Den lille Havfrue”?

 

Begrebet biedermeier er jo ikke på samme måde som romantikken og romantismen benævnelse for en periode eller epoke, det er mere benævnelsen for en stilretning. En del litteratur indeholder biedermeier-elementer.

 

  • Diskuter, hvordan disse elementer vil kunne komme til udtryk i litteraturen. Kender I eksempler på biedermeier i litteraturen?
  • Når I ser eksempler på biedermeier-stil i møbler, indretning og kunst er det måske muligt at forklare biedermeier som stil i litteraturen. Find sådanne eksempler, se bl.a.: Googles billeddatabase. Skriv biedermeier i søgefeltet.
  • Finder I biedermeier-elementer i ”Den lille Havfrue”?
  • Lav et illustrerende maleri til ”Den lille Havfrue”.

 

Se også materialet på kulturkanonens hjemmeside