Kulturkanon i undervisningen
 

Undervisning 3

”Den lille Havfrue” - H.C. Andersen og sproget

Sproget hos H.C. Andersen har altid været diskuteret. Det har været sagt om H.C. Andersen, at han både skrev helt mundret og hverdagsagtigt, samtidig med at han var en stor sprogfornyer.

Men skrev H.C. Andersen for børn eller voksne? Kan man tillade sig at ændre på sproget i nye gengivelser af H.C. Andersens tekster? Eller er det ligefrem nødvendigt for teksternes overlevelse og for udbredelsen blandt moderne læsere?

 

Selv skrev H.C. Andersen om sin eventyrdigtning, at den for ham var repræsentanten for al poesi, og at man måtte kunne bruge både det barnligt fortællende og det naturbeskrivende sprog.

 

Grundskolens indskoling

Elever og lærer kan lave en fælles samling af ord. Det kan være særlige ”eventyrord”, som kan bruges i forbindelse med læse- og stavetræning. Og som eleverne kan bruge til at fortælle/skrive/tegne deres eget eventyr. De fleste vil nok være substantiver; men man kunne bede eleverne gå på jagt efter beskrivende adjektiver.

 

Man kan også indsamle ukendte, underlige og gamle ord fra eventyret – H.C. Andersen-ord.

 

Grundskolens mellemtrin

Til at arbejde med måden H.C. Andersen bruger sproget på kan man anvende indledningen til eventyret (se under 3.3). Eleverne laver to kolonner, hvori de skriver de substantiver, der bruges i den indledende beskrivelse. I den ene kolonne noteres ord, der hører til hav. I den anden ord, der hører til land. Hvorfor bruges der så mange ord fra ”land” til at beskrive havet?

 

Ligeledes kan eleverne indsamle anderledes ord fra teksten. Dernæst drøftes ordene. Er der tale om gamle ord, der er gået ud af brug? Er der tale om gamle stavemåder, gamle bøjningsformer? Herved bliver eleverne opmærksomme på sprogets udvikling og nogle ords afvikling.

 

Grundskolens overbygning

I ”Den lille Havfrue” maler H.C. Andersen nærmest med ord. Den indledende beskrivelse gør, at man ser hele scenariet levende for sig. Herunder citeres indledningen fra den originale tekst, som er hentet fra Arkiv for Dansk Litteratur (www.adl.dk ):

 

"Den lille Havfrue"

"Langt ude i Havet er Vandet saa blaat, som Bladene paa den dejligste Kornblomst og saa klart, som det reneste Glas, men det er meget dybt, dybere end noget Ankertoug naaer, mange Kirketaarne maatte stilles ovenpaa hinanden, for at række fra Bunden op over Vandet. Dernede boe Havfolkene.

Nu maa man slet ikke troe, at der kun er den nøgne hvide Sandbund; nei, der voxe de forunderligste Træer og Planter, som ere saa smidige i Stilk og Blade, at de ved den mindste Bevægelse af Vandet røre sig, ligesom om de vare levende. Alle Fiskene, smaae og store, smutte imellem Grenene, ligesom heroppe Fuglene i Luften. Paa det allerdybeste Sted ligger Havkongens Slot, Murene ere af Coraller og de lange spidse Vinduer af det allerklareste Rav, men Taget er Muslingskaller, der aabne og lukke sig, eftersom Vandet gaaer; det seer deiligt ud; thi i hver ligge straalende Perler, een eneste vilde være stor Stads i en Dronnings Krone.

Havkongen dernede havde i mange Aar været Enkemand, men hans gamle Moder holdt Huus for ham, hun var en klog Kone, men stolt af sin Adel, derfor gik hun med tolv Østers paa Halen, de andre Fornemme maatte kun bære sex. - Ellers fortjente hun megen Roes, især fordi hun holdt saa meget af de smaa Havprindsesser, hendes Sønnedøtre. De vare 6 deilige Børn, men den yngste var den smukkeste af dem allesammen, hendes Hud var saa klar og skjær som et Rosenblad, hendes Øine saa blaa, som den dybeste Sø, men ligesom alle de andre havde hun ingen Fødder, Kroppen endte i en Fiskehale.

Hele den lange Dag kunde de lege nede i Slottet, i de store Sale, hvor levende Blomster voxte ud af Væggene. De store Rav-Vinduer bleve lukkede op, og saa svømmede Fiskene ind til dem, ligesom hos os Svalerne flyve ind, naar vi lukke op, men Fiskene svømmede lige hen til de smaae Prindsesser, spiste af deres Haand og lode sig klappe.

Udenfor Slottet var en stor Have med ildrøde og mørkeblaae Træer, Frugterne straalede som Guld, og Blomsterne som en brændende Ild, i det de altid bevægede Stilk og Blade. Jorden selv var det fineste Sand, men blaat, som Svovl-Lue. Over det Hele dernede laae et forunderligt blaat Skjær, man skulde snarere troe, at man stod høit oppe i Luften og kun saae Himmel over og under sig, end at man var paa Havets Bund. I Blikstille kunde man øine Solen, den syntes en Purpur-Blomst, fra hvis Bæger det hele Lys udstrømmede.

En af måderne, man kan arbejde med sproget på, er at koncentrere opmærksomheden om bestemte ordklasser, fx adjektiverne. Hvilke adjektiver bruger H.C. Andersen, og hvilken effekt har de? Hvilke adjektiver bruges fx om den yngste af Havkongens døtre (Den lille Havfrue)? 

Billedsproget er et andet sprogligt forankringspunkt. Man kan finde eksempler på Andersens billedsprog og diskutere, hvad det betyder for teksten. Allerede i første linje har man den første sammenligning mellem havets blå farve og den smukkeste kornblomst. Hvad betyder det, at havet sammenlignes med en blomst/naturen? 

 

Det vil sikkert også falde naturligt at tale om det gamle sprog. Hvad gør de gamle stavemåder og bøjningsformer ved teksten? Er det hensigtsmæssigt at læse teksten med original eller moderne retskrivning? 

 

Ungdomsuddannelserne

Sprog 1:

I den nye bekendtgørelse for dansk er fagets sproglige dimension blevet styrket. Et af bekendtgørelsens faglige delområder er ”sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker”. H.C. Andersen har et helt unikt sprog, og på den baggrund er det også relevant at arbejde med det område, når man beskæftiger sig med eventyrene.

Jens Andersen har bearbejdet en række af H.C. Andersens eventyr (Jens Andersen: H.C. Andersens glemte eventyr, Gyldendal 2000), og med disse tekster som udgangspunkt kan man finde spændende vinkler på såvel sproganalyse og produktion af tekst.

 

Konkret kan et forløb indledes med højtlæsning af et eventyr. Som tema sættes der fokus på skrivestilen, og dykker man ned i teksten, så kan udgangspunktet være ordklasser. For at give eleverne et grundlag at arbejde ud fra læses et uddrag af Jesper Tveden: Hvad sproget gør - : H.C. Andersen og folkeeventyrene (Dansklærerforeningen 2004), dels afsnittet om de sproglige elementer, der vil være relevante at fokusere på i en analyse, og dels et eksempel på en sproglig analyse.

 

Herfra udvikles forløbet, så klassen i fællesskab analyserer ”Den lille Havfrue”. Konkret kan en opgave se sådan ud:

  • Opstil en oversigt over ordklasser.
  • Lav et skema

 

Ordklasse

Substantiver/navneord

Verber/udsagnsord

Adjektiver/tillægsord

Teksteksempel..

Havfruen

Svømmede

Forunderligste

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  • Find eksempler fra ”Den lille Havfrue” og placer de enkelte ord i de rigtige felter.
  • Diskuter herefter, hvilken betydning det har, at man anvender de forskellige ordklasser.

 

Herfra kan arbejdet gå flere veje!

 

En vej videre er at læse et Jens Andersen-bearbejdet eventyr og sammenligne teksten sprogligt med en original H.C. Andersen-tekst. Målet vil være, at eleverne bearbejder et afsnit af ”Den lille Havfrue”, så det får et ”nutidigt” sprog. Efterfølgende vil en refleksion over, hvilke valg man træffer, når man omskriver, indgå som en del af opgaven.

 

En anden vej i opgaven kan være at inddrage Ib Michaels ”Hajskygger” (Fortælling fra Ib Michael: Atkinsons biograf – en vandrehistorie, Gyldendal 1998).

Man kan her lave en sammenlignende sproganalyse.

 

Opgaverne med refleksioner over de iagttagelser, der er gjort, og hvilken konsekvens det har for omskrivningen, skal indgå i elevernes portfoliomapper.

 

Sprog 2:

Gruppearbejde: H.C. Andersen og det sproglige – ”Grantræet”

 

I skal arbejde med sproget hos H.C. Andersen og med sproget i nyere genskrivninger af hans tekster. På nedennævnte web-adresse kan I høre eksempler på rap-musikversioner af flere af H.C. Andersens eventyr: www.mcandersen.dk (albummet skal købes, så de enkelte eventyr kan høres i deres helhed)

 

  • Giv en karakteristik af sproget i teksterne.
  • Hør ”Grantræet” og nedskriv eksempler på typiske udtryk fra rap-musikgenren.
  • Diskuter, om den slags omskrivninger af H.C. Andersens eventyr giver dem fornyet liv og værdi for jer.

 

Læs interviewet med forfatteren og filosoffen Villy Sørensen ”Eventyrets genvej til børneværelset”

og debatindlægget af Anne Marie Løn ”En sang vi tror på” (teksterne findes på Infomedia). 

  • Hvilke synspunkter giver de to tekster udtryk for? Hvad mener I?

 

Læs ”Grantræet” af H.C. Andersen, se www.adl.dk

  • Læs højt for hinanden i gruppen (bare eventyrets første side).
  • Giv en karakteristik af H.C. Andersens sprog.

 

Læs Villy Sørensens version af ”Grantræet”.

  • Læs højt for hinanden i gruppen (bare eventyrets første side).
  • Giv en karakteristik af Villy Sørensens sprog.
  • Lav en sammenligning mellem sproget hos H.C. Andersen og Villy Sørensen. Udvælg en sentens, oplist forskellene og forbered en fremlæggelse i klassen om de sproglige forskelle.
  • Diskuter og forbered selv en omskrivning af ”Grantræet”.

 

Se materialet på kulturkanonens hjemmeside