Kulturkanon i undervisningen
 

Relieffet som skulpturtype

Relief kommer af det italienske ord rilievo, der betyder 'en forhøjning' eller 'det fremhævede'. Et relief er en ikke-fritstående skulptur som enten står ud fra en baggrundsflade eller er sænket ned i den. Relieffet er kendetegnet ved både at være beslægtet med det todimensionale billede og den tredimensionale skulptur, dog hører det ind under kategorien skulptur.

 

Relieffet minder om det todimensionale billede, idet det ofte er begrænset af en ramme og beregnet til at hænge på en væg. I nogle relieffer arbejder man også med illusoriske rumvirkninger på samme måde som man gør i billedet, for eksempel ved hjælp af linjeperspektiv eller repoussoir.

 

På samme måde som med den tredimensionale skulptur benytter relieffet sig af de lys- og skyggevirkninger, der dannes, når man arbejder med flade og dybde i rumlige former. Det er netop lys og skygge, der får os til at se formerne i et relief, ligesom det er tilfældet med den fritstående skulptur. Hvordan vi oplever formerne afhænger af måden lyset falder på, for eksempel er det lettere at se formerne hvis lyset kommer ind fra siden end forfra. Lys og skygge giver forskellige udtryk i forhold til udformningen af relieffet: Skarpe kanter giver markante overgange mellem lys og skygge, hvorimod afrundede kanter giver glidende overgange mellem lys og skygge.

 

Almindeligvis taler man om tre former for reliefarbejder: Højrelief (hautrelief), lavrelief (basrelief) og hulrelief.

 

Et højrelief (hautrelief) står kraftigt frem fra fladen, fordi der er hugget meget materiale væk bag ved figurerne. Figurerne synes dermed at være næsten fritstående som eksempelvis figurer på en gotisk katedral. Eksempel fra Notre Dame, Chartres, Frankrig

 

Lavrelieffet (basrelief) er derimod svagt fremhævet, fordi kun lidt materiale er fjernet fra fladen, og rummet angives ved hjælp af linjeforløb eller mindre niveauforskelle, et eksempel er Lorenzo Ghibertis relieffer på Paradisporten i Baptisteriet i Firenze. Eksempel fra Paradisporten.

 

Hulrelief ses især i oldegyptisk kunst, eksempelvis gravrelieffer, hvor motivet er fældet ned i fladen, så det danner et 'negativ'. Eksempel på egyptisk hulrelief fra Amarna

 

http://www.wga.hu/ (search: ”Chartres Cathedral”)

http://www.artchive.com/ (search: Lorenzo Ghiberti)

http://www.amarna.co.uk/ (the amarna site)

 

Litteratur og links

  • Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen: Hvad hånden former, Systime (2003), pp. 153 - 154 - Egnet til brug i undervisningen
  • Britt og Mart Tiemensma: Grundbog til billedkunst, Systime (1998), pp. 169 - 70 - Egnet til brug i undervisningen (dog en meget kort tekst).

 

Se opgave 6

 

Rikke Bergmann Johansen