Kulturkanon i undervisningen
 

Baggrund

Hvorfor tog det Willumsen så mange år at lave relieffet?

Willumsens ide med reliefffet ændrede sig efterhånden. Først skulle det være en udsmykning til en bar i Chigago i USA, hvor han havde set mange flotte og dyre udsmykninger. Senere flettede planerne med værket sig sammen med Willumsens planer for, hvordan han kunne gøre verden til et bedre sted, ved at vise hvilke  mål menneskene kunne arbejde henimod. Men han kunne ikke finde disse mål, og han brugte år af sit liv på at spekulere over dette spørgsmål.

 

Først i 1923 bevilligede staten penge til at relieffet kunnne blive hugget i marmor.

Oprindeligt skulle relieffet være lavet i keramik, men Willumsen følte sig for gammel til at modellere, glasere og brænde så stort et relief. Det var umuligt at brænde så store ting, så relieffet skulle være lavet i mindre stykker og meget kunne gå galt ved brændingen og senere når stykkerne skulle glaseres.

I stedet blev relieffet hugget ud i Carrara i Italien, som er berømt for sine dygtige håndværkere. Willumsen lavede i en gipsmodel i fuld størrelse og han tog selv til Italien og overvågede hvordan arbejdet skred frem. Her følte han sig næsten i familie med Thorvaldsen og andre store billedhuggere, som før ham havde fået udhugget deres skulpturer her.

 

Frants Mathiesen