Kulturkanon i undervisningen
 

Billedanalyse

”Det store Relief” (1893 -1928)

Relieffet er bygget op med tre store figurgrupper i dybt relief, nogle af dem er næsten i 3D, bortset fra ryggen, som smelter sammen med det bagvedliggende relief. De store figurgrupper ses på baggrund af et fladt relief, som viser nøgne menneskeskikkelser, som synes at blive slynget rundt om relieffets centrum. Figurgrupperne er konstruerede i hver deres skalaforhold, de to store midterfigurer, Forstand og Følelse er i tydelig overstørrelse i forhold til beskueren, den gamle kunstner og kvinden er lidt større end normalt, manden i kvindeklæder er lidt større og kvinden i rustning er lidt mindre end beskueren, det unge forgyldte par er lidt under normalt store mens baggrundens menneskeskikkelser er en anelse mindre end det gyldne par.

 

Når figurerne er i forskellig skala, ser man dem som symbolske figurer med hver deres betydning. Et fælles rum at agere i er svært at forestille sig.

 

Jo større figurerne er, desto mindre handler de. Følelse og forstand er således vokset delvist sammen med relieffets baggrund, armenes gestus er stivnet, ansigterne udtryksløse, følelsesfiguren har lukkede øjne som synes at vende blikket indad.

 

Den gamle kunstner og kvinden er også stivnede i hver deres gestus, kunstnerens højre udstrakte arm synes at referere til hele relieffets sceneri mens kvinden med sin krop viser hengivelse.

 

Den gamle kunstner er klædt i Willumsens særlige unisex dragt, mens kvinden blotter sit bryst. Skal scenen tolkes erotisk? Eller skal kvinden også forstås symbolsk som det kvindelige eller som en muse?

 

Manden i kvindeklæder og kvinden i mandeklæder er i færd med at tage afsked, kvinden skal i krig og manden prøver at holde hende tilbage. Her ser vi en slags handling, kvinden blotter tænder og manden klynker. Men denne gruppe skal også forstås symbolsk, den er en parodi, den skal underholde beskueren. Parodien er sarkastisk og viser hen til den store figur til højre, forstanden, som Willumsen kritiserede for at være kold og sarkastisk.

 

Det gyldne par viser en forening mellem det mandlige og det kvindelige, ikke en erotisk forening, snarere viser den hvilken styrke det maskuline og det kvindelige har, når det forenes, enten i samarbejde eller i det enkelte menneske. Deres ben ser ud som om de bevæger sig i en slags gang, men samtidig er benene filtrede ind i hinanden. Begge har løftede albuer, manden aggressivt, kvinden mere tankefuldt eller i forsvar.

 

Relieffets små figurer er alle passive, de ligger og iagttager eller de suges ned i en malstrøm, som sender nogle ned mod relieffets bund, mens andre stiger op mod det gyldne par.

Hvis man ser figurgrupperne som poster i et spil og de små figurer i relieffet som brikker, så bevæger de sig gennem parodien, og slynges ned under forstanden og følelsen, for endeligt at blive hævet op mod fremtiden.

 

Måske skal figurerne prøve at få deres forstand og følelse til at harmonere? To figurer synker eller kastes ned mod bunden. Hvad bliver der af dem? En figur synes at svæve op mod det gyldne par.

 

Relieffet er lavet af flerfarvet marmor, andre stenarter og forgyldt bronze. Materialerne er med til at gøre relieffets udtryk meget sammensat, der er forskelle i størrelse, i farver, i materialer, i hvor meget figurerne synker ned i relieffet. Nogle figurer er helt ubevægelige symboler mens andre bevæger sig eller bevæges rundt i relieffets energistrøm.

Ingen af figurerne har blikket rettet mod beskueren, nærmest kommer forstanden, som stirrer direkte gennem iagttageren og ud i uendeligheden.

Beskueren bliver ikke inviteret indenfor, forsøger man at trænge sig på, vil man blive mødt med afgrund og fortabelse. Relieffets størrelse på over 4 x 6m. er også med til skabe afstand, man må holde sig på afstand og kigge opad for at kunne overskue det.

 

Frants Mathiesen