Kulturkanon i undervisningen
 

Undervisningsforløb D

MEDIEFAG - STX

B- niveau

- anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film

- anvende forskellige analysemetoder

- anlægge et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv på film

 

Den politiske film

(Mediefag, dansk, engelsk, samfundsfag, historie, billedkunst, religion, filosofi, psykologi)

 

Den moderne heksejagt

  • Carl Th. Dreyer mente ikke, at han lavede en politisk film. Men ubevidst eller ej er det oplagt at se filmen som en kommentar til 2. verdenskrig. Midt i den værste besættelsestid blev den af mange opfattet som en anti-nazistisk allegori
  • ”Kender du andre hekse?” Sådan lyder et alvorligt spørgsmål til Herlofs Marte under det brutale forhør. Et lignende spørgsmål dukker op i Arthur Millers berømte skuespil, The Crucible/Heksejagt (1953), som har meget til fælles med historien og det menneskelige drama i Vredens Dag. Bl.a. angsten for den menneskelige seksualitet samt det voldsomme massehysteri, der følger med
  • The Crucible kan ses som en politisk kommentar til Joseph McCarthys heksejagt på amerikanske kommunister. Akkurat som George Clooneys sort-hvide film, Goodnight, and Good Luck (2005)
  • Frygt og angst kan også ses som tematiske grundmotiver i de fleste af Dreyers film
  • Sammenlign med Fritz Langs amerikanske lynch-film Fury/Hævneren (1936). Den tyske instruktør prøvede med denne film at fortælle om massehysteriet som en smitsom sygdom, der ikke kun hører hjemme i 1930’ernes, fascistiske Tyskland

 

Er du med eller imod os?

  • Mennesket fanget i et religiøst, klaustrofobisk fængsel
  • Det er oplagt at se på tidløse og aktuelle temaer som magt, frygt, intolerance, paranoia, social undertrykkelse og individets kamp mod systemet. I Vredens Dag følger Anne ikke landsbyens stramme moralkodeks, og det koster, for ”er du med os eller imod os”?
  • Det kunne også være interessant at diskutere det aktuelle spørgsmål, ”om man skal blande politik og religion?”Den såkaldte ”præsteret” i Vredens dag ses også i Oskar og Josefine (2005), bl.a. med en tidsrejse tilbage til 1620. Filmen handler også om religiøs fanatisme og heksebrænding, og fokuserer ydermere på moralske dilemmaer og kampen mellem det gode og det onde. Apropos en præsteret, kunne man omtale hele diskussionen om ytringsfrihed og debatten om Thorkild Grosbøll, der kom for en præsteret.
  • Hvad er definitionen på ytringsfrihed? Både anno 1623 og anno 2006

 

 

Se også materialet på kulturkanonens hjemmeside.