Kulturkanon i undervisningen
 

Undervisningsforløb A

MEDIEFAG - STX

B- niveau

- anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film

- anvende forskellige analysemetoder

- anlægge et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv på film

 

 

Magtens Billeder

(Mediefag, dansk, engelsk, samfundsfag, historie, billedkunst, drama, religion, filosofi, psykologi)

 

Danmark anno 1623

  • Hvordan så Danmark ud i 1623? Hvem havde den økonomiske, politiske og religiøse magt?
  • Hvilke metoder bruger de gejstlige myndigheder til at styrke deres magt? Hvorfor?
  • Sammenlign med året 1943, hvor Vredens Dag fik premiere. Kan man overhovedet sammenligne de to historiske perioder?
  • 1943 var året, hvor nazisterne begyndte at deportere danske jøder. Er det relevant at sammenligne de sortklædte præster med nazister, og de forfulgte hekse med besættelsestidens jøder?
  • Anne vil blive brændt, fordi hun måske, måske ikke er datter af en heks. Hendes familiebånd, oprindelse og herkomst er grunden til denne dødsdom. Minder dette om jødernes skæbne? Hvorfor, hvorfor ikke?
  • Lav en tidsrejse tilbage til et fundamentalistisk og frygtsomt Danmark via fantasy-familiefilmen Oskar og Josefine (Carsten Myllerup, 2005)
  • Hvorfor vil Vredens Dag altid være en aktuel film?

 

Magtens billeder

  • Hvordan kan man synliggøre magt og undertrykkelse i både malerier og på det hvide lærred?
  • Giv eksempler på enkeltscener, hvor Dreyers æstetik fortæller alt om karakterernes indbyrdes (magt)forhold. Fjern eventuelt lyden fra billedet og se derefter kun på det visuelle udtryk
  • Lav en analyse af filmens slutning. Hvorfor er slutningen åben, og hvordan kan man rent æstetisk se, at magtforholdet pludselig skifter?
  • Samspillet og konflikten mellem lys og skygge. Se også på den hollandske malerkunst, især Rembrandt. I hvilke billeder får mørket magt? I hvilket billeder får lyset derimod magt?
  • Læg mærke til skyggerne på Herlofs Martes forpinte ansigt, da hun ligger klar til bålet
  • Forklar de to forskellige typer rum i Vredens Dag. Hvorfor idylliseres mange af udendørsscenerne ude i den danske sommernatur? Og hvorfor emmer indendørsscenerne af indelukkethed og et klaustrofobisk, koldt miljø? Klippes disse forskellige miljøer også på hver sin måde?

 

Magtens korridorer

  • Hvad er magt og autoritet? Se f.eks. dokumentarserien Magtens billeder (DR, 2004), hvor der stilles skarpt på magtforholdene og magtens forskellige ansigter i Danmark: www.dr.dk
  • Den skotske psykiater Ronald D. Laing (1927-89),som grundlagde antipsykiatrien, har sat spørgsmålstegn ved magthavernes definition af normalitet. For måske er det netop den gale, der er klarsynet og i stand til at reagere normalt, i modsætning til resten af samfundet. Er Herlofs Marte og Anne i Vredens Dag de klarsynede kvinder i en brutal mandeverden?
  • Kvinden som udstødt martyr i Vredens Dag, Breaking the Waves (Lars von Trier, 1996) og Sophie Scholl (Marc Rothemund, 2005)
  • ”Systemet over for individet”. Et velkendt tema i Hollywood, bl.a. i filmklassikeren Gøgereden (Milos Forman, 1975), hvor hovedpersonen McMurphy også kæmper mod systemet og bliver et Jesus-lignende offer. Hvorfor er dette rent dramaturgisk et godt og stærkt tema? Lav eventuelt referencer til berettermodellen

 

Hekseprocesser og totalitarismen

  • Sammenlign datidens heksebrændinger med samtidens totalitære styrer og religiøse fundamentalisme
  • "Det eneste, vi bør frygte, er frygten selv." Sådan sagde den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt i sin berømte tiltrædelsestale i 1933. Giv nutidige eksempler på, hvordan magt og frygt går hånd i hånd
  • Sammenlign frygten for hekse med samtidens sejlivede vandrehistorier. Er massehysteriet i Vredens Dag en slags vandrehistorie?
  • Hvad sker der, når det hjemlige bliver uhyggeligt og fremmed? Sigmund Freud skrev om dette i sit berømte essay Das Unheimliche fra 1919. Både for Absalon, Herlofs Marte og Anne i Vredens Dag bliver det hjemlige og velkendte uhyggeligt og fremmed. Hvordan?

 

Er Gud død?

  • Er Gud fraværende i Vredens Dag? Sammenlign med dødsangsten og dommedagsstemningen i Ingmar Bergmans Det syvende segl (1957) samt Nietzsches og Kierkegaards idéer
  • Præsten Absalon begynder at tvivle på sin tro. Sammenlign med Henning Carlsens filmklassiker Sult (1966) og hovedpersonens forhold til Guds eksistens. Sult er også med i filmkanonen
  • Hvordan skal man tolke slutningen i Vredens Dag? Er den præget af realisme eller det overnaturlige som i slutningen af Breaking the Waves (1996)?
  • De syv dødssynder: Hovmod, Misundelse, Vrede, Dovenskab, Gerrighed, Frådseri og Utugt. Hvordan kommer disse til udtryk i Vredens Dag? Hvilke karakterer repræsenterer især dødssynder som vrede og misundelse? Sammenlign med John Miltons Det tabte paradis (1667), Pieter Bruegels maleriske helvedesvision Dødens triumf (1562) og David Finchers apokalyptiske og moderne film noir Se7en (1995) www.ekkofilm.dk
  • Hvorfor ser den vage og ubeslutsomme Martin på kærligheden og forelskelsen som en synd? Hvordan harmonerer dette med Annes syn på deres erotiske forhold?

 

Se også materialet på kulturkanonens hjemmeside.