Kulturkanon i undervisningen
 

Næranalyser

Det er oplagt at lave en grundig og detaljeret næranalyse af specielt to nøglescener i Vredens Dag: For det første scenen i torturkammeret, hvor Herlofs Marte forhøres, som ikke uden tilfælde minder en hel del om forhørsscenen i Dreyers stumfilmsklassiker, Jeanne d’Arcs lidelse og død (1928). For det andet bør den dramatiske og tvetydige slutscene fremhæves til en analyse. Scenen fra det dystre torturkammer, hvor Herlofs Marte kommer under bødlens ukærlige behandling er både dramaturgisk og æstetisk interessant. I stil med den horisontale kamerakørsel i starten af Jeanne d’Arcs lidelse og død, kommer vi ind i rummet via en bevægelig trackinghen over dommernes ansigter. Det asketiske rum emmer af klaustrofobi på grund af skygger og hvælvinger formet som tillukkede ligkister. Sat på spidsen er der to slags rum i Vredens Dag: Udendørsscenerne foregår som regel i åbne rum, i den danske sommernatur, filmet i harmoniske totaler og i et blødt naturligt lys. Indendørsscenerne, derimod, er lukkede, klaustrofobiske rum. Den tvetydige slutscene er ikke nem at blive klog på. For den rummer ikke et klassisk klimaks med en forløsende udtoning. Dreyer driller tilskueren, idet vi ikke får et entydigt svar på, om Anne nu i virkeligheden er en heks. Se beskrivelsen af de filmiske virkemidlerwww.scoop.mb.dk eller www.dfi.dk.

 

Se også materialet på kulturkanonens hjemmeside.