Kulturkanon i undervisningen
 

Opgave 5

MEDIEFAG - STX

B- niveau

- anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film

- anvende forskellige analysemetoder

- anlægge et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv på film

 

Sult og Peter Seeberg

Fag: dansk og mediefag

 

Forfatteren Peter Seeberg skrev manuskript til filmen, mens Henning Carlsen selv ville skrive drejebogen. Peter Seeberg var på det tidspunkt en af Danmarks mest markante forfattere fra 1950’er generationen, som også omfattede forfattere som Klaus Rifbjerg og Villy Sørensen. Seeberg var stærkt påvirket af eksistentialistiske filosoffer som Sartre og Camus.

 

  • Vælg en novelle fra Peter Seebergs novellesamling ’Eftersøgningen’ (1962), f.eks. ’Kapitulation’, og sammenlign novellens hovedperson med hovedpersonen i Sult:  Hvad søger de efter, hvorfor er de fortvivlede, og hvad synes de hver for sig er meningen med livet?
  • Den franske eksistentialist Albert Camus sagde, at det eneste virkelige spørgsmål for et menneske her i livet er spørgsmålet om selvmord eller ej! Diskutér hvad hovedpersonen i Sult ville svare på det spørgsmål.
  • En udvidelse af ovenstående opgave ville være at læse Seebergs roman ’Fugl føde’ (1957) og sammenligne hovedpersonen Toms forhold til livet og det projekt han bliver stillet over for, han vil nemlig også være forfatter. Projektet går ud på, at han vil få titusinde kroner, hvis han kan skrive noget, der er vigtigt og virkeligt, og det vil sige noget han tager alvorligt. En problemstilling, der ville være spændende at sammenligne med tematikken i Sult.

Kilde:

  • Peter Seeberg: Eftersøgningen (1962)
  • Peter Seeberg: Fugls føde (roman, 1957)
  • Albert Camus: Sisyfosmyten

Link:

 

Hans Oluf Schou