Kulturkanon i undervisningen
 

Sekvensliste

Sekvens 1: Kristiania 1890

 

  • Introducerer hovedpersonen, som står ved et rækværk og forsøger at koncentrere sig om at skrive – tilsyneladende et essay med overskriften: ’Fremtidens forbrydelser’ – han spiser et stykke af skrivepapiret – sultproblematikken er hermed vist.
  • En tur rundt i gaderne angiver miljøet og byen, mennesker omkring ham som stirrer og et glimt af kvinden, som han senere møder og lærer at kende.
  • Møder en kunstnerven, som han følges med på madkøkken, uden at han selv spiser. Han er for stolt til at indrømme, at han er sulten.
  • Han sidder på en bænk i en park (hvor han gentagne gange befinder sig) og jager i vanvid en gammel herre, der sætter sig på bænken, væk – og han spørger for første gang en betjent om, hvad klokken er (gentages flere gange)
  • Han søger forgæves arbejde hos brandkorpset.

 

Sekvens 2

 

  • Han er hjemme på værelset – er sulten og spiser støv.
  • Han er rastløs og skriver en ansøgning til en bogholder stilling, han har set på et avisopslag.
  • En dreng overtales til at aflevere ansøgningen hos købmanden.

 

Sekvens 3

 

  • Han følger efter 2 kvinder, som går tur igennem parken, hvos han sidder på bænken og skriver.
  • Han følger efter dem ind i byen og tiltaler den ene af dem – ”de taber bogen”. Kalder hende ’Ylajali’.

 

Sekvens 4

 

  • Han kigger på ure og trækker sit eget imaginære ur op.
  • Han løber efter hund med kødben.
  • Hallucinerer om kvinden og vågner på en bænk.
  • Hjemme på værelset, hvor der ligger en seddel om, at han skal forlade værelset i morgen.
  • Han drømmer om en hund og et kødben, som han prøver at få fat i.
  • Han vågner og skriver en artikel, som han jublende tror er hans første mesterværk.
  • Han smides ud af værelset, pakker sit beskidte og slidte vattæppe og går på gaden, hvor folk stirrer på ham – han får vattæppet pakket ind, ’fordi der ligger en fin vase indeni’.

 

Sekvens 5

 

  • Han afleverer artiklen på avisredaktionen – skal komme igen kl. 3
  • Møder en velklædt bekendt, som han lyver for.
  • Pantsætter sin vest for i stolthed at kunne give 1 kr. til en halt tigger – ser også kvinden igen.
  • Vil skrive igen på bænken, men har glemt blyanten i vesten. Fortæller pantelåneren, at denne blyant har skrevet et 3-bindsværk om Videnskaben i filosofien.
  • Indklip med folk, der læser om mundaflæsning på avissider.

 

Sekvens 6

 

  • Han får afslag på bogholderstillingen.
  • Han farer forvirret rundt i opgange og leder efter imaginære personer
  • Tigger et kødben og spiser det – fortvivles/græder – og spørger igen til klokken – redaktøren er ikke kommet.
  • Hos kunstmaleren, som har damebesøg.
  • Kvinden og hendes søster er på fin café – hun ser ham uden for og forlader caféen.
  • Han har ikke noget sted at sove og går rundt i de mørke og kolde og dunkelt belyste gader – han er nede under en bro, mens hun i en droske leder efter ham oven for.
  • Han falder i søvn på gaden og drømmer om at være ’verdens lykkeligste menneske’ i  morgen.

 

Sekvens 7

 

  • Næste dag besøger han igen pantelåneren for at pantsætte sine briller – tæppet sender han til købmanden, som ikke ville ansætte ham.
  • Han sidder på sin bænk i parken og fortæller en gammel mand en historie om hvor han bor, i samme hus som en vis hr. Hippolati, der har opfundet den elektriske salmebog.
  • Manden går, og hovedpersonen beder om et tegn fra Gud - og det får han i form af en krybende regnorm.
  • Han tager en droske og kører igen rundt til imaginære personer. Stopper ved en opgang, hvor der er ’udlejning for rejsende’ – reserverer et værelse.

 

Sekvens 8

 

  • Kvinden ser ham igen på gaden.
  • Hos pantelåneren forsøger han at pantsætte sine jakkeknapper – han er fortvivlet og afsværger Guds eksistens – og han ser igen omverden i tåger.
  • På redaktionen får han ros – han skal skrive om og vil så få 10 kr. – han er glad.
  • På værelset, hvor han igennem gulvrevnerne ser familien spise.
  • Det er aften, og han skriver på gaden, hvor kvinden opsøger ham, de går rundt og slutter med at kysse.
  • Han køber lys, så han kan skrive – og får ved en fejltagelse penge tilbage uden at have betalt.
  • Han spiser, men kan ikke og kan heller ikke modtage venlighed fra en imødekommende pige.
  • På værelset kan han ikke skrive, ødelægger lyset og falder i søvn.
  • Næste dag går han til købmanden, hvor han købte lys og beder ham skamme sig over, at      han snød sig selv – pengene har han givet til en fattig kone.
  • Han er på havnen, hvor han ser et skib og spørger til det hos den halte tigger – en antydning (set up) af slutningen.

 

Sekvens 9

 

  • Han mødes efter aftale med kvinden – og de går op i hendes lejlighed, hvor de starter med at pjatte lystigt, men han er klodset og falder.
  • Hun beskylder ham for at være tilbageholdende – hun lægger op til ham – han kysser hende og vil kysse hendes bryster, men så opdager hun at han taber hår.
  • Han bliver bedt om at gå, føler sig ydmyget og ussel, men forsøger at bevare sin stolthed.
  • Hun slutter med at give ham et knus – han går stolt derfra og ser slet ikke hendes ensomhed.

 

Sekvens 10

 

  • Han kommer hjem til værelset, som er lejet ud til anden side – han kan sove i værtindens overfyldte lejlighed, hvor han overværer ydmygelsen af den gamle bedstefar.
  • Ved rækværket igen (fra starten) – den bekendte går forbi, og hovedpersonen er uforskammet.
  • Ser kvinden gå forbi med en anden mand – hun hilser ham, og han hilser tilbage (hvad er hun for en?)
  • Han ser hende i tåger neje og omfavne den ny mand.
  • Vender hjem til værelset for at skrive lidt, men smides ud og tvinges til at lure på en samlejescene, hvor den gamle bedstefar er tilskuer – han væmmes.
  • Et bud kommer med penge til ham – han smider dem i hovedet på værtinden, som netop har skubbet ham ned af trapperne og ud på gaden.
  • Han vil fortsætte med at skrive på gaden, men bliver vanvittig og smider papiret, river det i stykker og råber ’jeg er fortabt’ – betjenten redder ham, bringer ham til fatning, og han spørger for sidste gang ’hvad er klokken?’
  • Han går ombord på et skib og kigger ud over forenden, lettet, let smilende og måske åben.