Kulturkanon i undervisningen
 

Filmens dramaturgi

Sult er en vanskelig tilgængelig film på den måde, at den ikke har en almindelig fremadskridende narrativ struktur. Filmen befinder sig dårligt i de sædvanlige modeller for fortællestruktur. Filmen har en begyndelse og en slutning, og der er en handling, som peger frem mod en slutning. Men filmen befinder sig snarere i det felt af film, som Ib Bondebjerg betegner som de lyrisk-associative, hvor det her er tankens indfald, personens subjektive opfattelse og tolkning af en kaotisk omverden, der bestemmer, hvor vi skal hen. Sådan er strukturen, og selv om det ikke gør den svær at følge med i, er der ingen normal spændingsopbygning, intet point of no return og ingen optrapning frem mod et klimaks. Det betyder ikke, at det ikke er spændende for førstegangsseeren at følge med i historien og vente på, hvad der mon skal ske med denne vanvittige og irrationelle mand, men det er på et brudt og modernistisk plan.

 

Links:

 

Kilde:

  • Ib Bondebjerg: Elektroniske fiktioner. Tv som fortællende medie (1993)

 

 

Se også materialet på kulturkanonens hjemmeside.

 

Hans Oluf Schou