Kulturkanon i undervisningen
 

Filmens kontekst

Filmen Sult er lavet i midten 1960’erne, hvor dansk film var påvirket af den franske nybølge/ nouvelle vague med de 2 centrale instruktører, Francois Truffaut og Jean-Luc Goddard, der godt nok var meget forskellige, men i hvert fald havde været med til at bringe virkelighed og enkelhed tilbage i film og filmsprog. Også den italienske neo-realisme fra slutningen af 1940’erne var en del af påvirkningen med dystre fremstillinger, filmet on location, af hverdagsliv i Italien i en problemfyldt efterkrigstid. Bl.a. disse påvirkningen havde allerede i starten af 1960’erne resulteret i flere spændende danske film, der skildrede moderne danskeres liv i en moderne og fremmedgjort verden, som var svær at orientere sig i: Weekend og Der var engang en krig af Palle Kjærulf-Schmidt og Klaus Rifbjerg var to af dem.

Sult er baseret på en roman fra 1890 med et tydeligt samtidspræg, men samtidig er det en fortælling om en kunstners problemer med at overvinde sig selv og sin stolthed og en almen historie om menneskelig kontakt og forsøget på at finde meningen med en meningsløs tilværelse.

Derfor var det vigtigt for Carlsen at gøre historien tidløs, samtidig med, at den stadig skulle foregå i den norske hovedstad i 1890. Historien skulle foregå i sin samtid, men samtidig skulle den være almen og nutidig i en moderne tid. Romanen skrives og foregår i slutningen af det moderne gennembrud og ved begyndelsen af modreaktionen, symbolismen, hvor det sjælelige igen fik en plads i kunsten efter tiden, hvor problemer skulle sættes til debat. Hamsuns digter er i familie med de store tvivlere hos Johannes V. Jensen og Pontoppidan fra slutningen af 1800’tallet, Mikkel Thøgersen i romanen Kongens fald og Per Sidenius fra romanen Lykke-Per, hvor gudstro og religion må vige for meningsløshed og ensomhed. Og længere tilbage også i familie med J.P. Jacobsens karakter Niels Lyhne, der dør ensom og gudløs efter at have mistet alt. Gud er død, som Nietzsche proklamerede tidligere i århundredet. Hamsuns roman er ikke en samfundsdebatterende roman, men en roman om eksistensvilkår. Carlsens film er tro mod denne tone i romanen, og forsøger at almengøre det for et moderne publikum i midten af 1960’erne, hvilket ifølge den amerikanske forfatter Paul Auster lykkes utrolig godt.

 

Links:

Kilde:

  • Samtale med Paul Auster. (Bonusmateriale, DVD

 

Hans Oluf Schou