Kulturkanon i undervisningen
 

Instruktøren og filmen

Henning Carlsen sagde i et interview i 1965 i forbindelse med filmoptagelserne:

”Det, der fascinerer mig ved opgaven er, at Sult er en tilstandsbeskrivelse, billedet af et menneske i en absolut situation. Det centrale emne er kontakthunger, den unge fortvivlede fattige mands trang til at vise sit eget værd, meningen med sin eksistens. Han ønsker at gennemleve prøvelsen, søger bevidst vanskeligheder og kvaler for ikke at lide nederlag i kompromiset.”

Carlsen var fascineret af Hamsuns roman og dens totale subjektivisme, hvor alt ses og fornemmes fra hovedpersonens synsvinkel, så man som seer umiddelbart identificerer sig med ham.

”Subjektiviteten blev skabt af, at hovedpersonen hele tiden er til stede på lærredet. Og hvis vi ikke ser ham, ser vi noget han ser” (Danske filminstruktører, s.68)

 

”Henning Carlsen har gennem det meste af karrieren haft en paradoksal position i dansk film. Af hans 14 spillefilm har en enkelt, Sult, en uantastelig klassikerstatus, og den gav ham adgangsbillet til internationale produktioner, som de fleste danske instruktører ellers kun kan drømme om.

Men Sult blev også lidt af en forbandelse. Som Carlsen med karakteristisk selvironi har sagt: ’Altid er jeg blevet mødt med reaktionen: ’Ja, det er meget godt hr. Carlsen, men Sult var nu bedre!’”

Carlsen lavede i 1995 en rimelig vellykket filmatisering af endnu en roman af Knut Hamsun, Pan, hvor det igen er den splittede og fortvivlede mandekarakter, der er i centrum af historien, men ellers er hans filmproduktion en meget ujævn søgen mellem det folkelige og det meget kunstneriske uden at det er blevet til folkelige gennembrud eller varig kunstnerisk indflydelse – med undtagelse af mesterværket Sult.

 

Link

Om Pan: www.danskefilm.dk

Se også materialet på kulturkanonens hjemmeside.

 

Kilder:

Morten Piil: Danske filminstruktører

 

Hans Oluf Schou