Kulturkanon i undervisningen
 

Filmens handling

Filmens handling foregår i den norske by, Kristiania (nu Oslo) i 1890, hvor en ung kunstner forsøger at få gang i sit skriveri, men han kan ikke koncentrere sig, fordi han konstant er sulten. Hovedpersonen i filmen har ikke noget navn, men vi ser gennem hele filmen handlinger og begivenheder med hans øjne eller med ham i centrum. Vi følger hovedpersonen, fra han står ved et rækværk på en bro i byen og forsøger at skrive, til han som den sidste handling i filmen går om bord på et skib og stirrer ud over havet, væk fra byen. Imellem disse 2 scener, åbnings- og slutscene, følger vi ham i hans fortvivlede og desperate forsøg på at komme igennem dagene i en balance mellem stolthed og ydmygelse. Han spiser hundemad, han lyver for sine venner, han snakker med sine sko, han besøger gentagne gange pantelåneren for at pantsætte vest, briller og knapper, han søger arbejde forskellige steder, han skriver og får antaget en artikel i en lokal avis og får endda 10 kr. for arbejdet, men han forærer straks pengene væk.  Han betages af en smuk kvinde, som han har set på gaden, og som han kalder Ylajali. Hun fascineres på en eller anden uforklarlig måde også af ham på trods af hans usle udseende og lasede påklædning. Hun inviterer ham hjem, men også det ender i afvisning, ydmygelse, falsk stolthed og fortabelse. Han kan ikke forholde sig til følelser og berøring og seksualitet, og da han bliver smidt ud af sit værelse, tvinges han i en ydmygende scene til at overvære den grove udgave af seksualitet og menneskelig fornedrelse, da han gennem en dørsprække ser den gamle bedstefar i huset, hvor han har boet en nat, være tvunget til at overvære et samleje. Han ser ingen anden udvej end at forlade Kristiania. Ingen forlader Kristiania ”denne forunderlige by … før han har fået mærker af den”, som der indledningsvist står i romanen. Det kunne være en hvilken som helst europæisk storby i slutningen af 1800-tallet, hvor industrialisering og sammenstuvning af mennesker i voksende storbyer prægede udviklingen. Flere personer opfordrer i løbet af fortællingen hovedpersonen til at vende tilbage til landet, hvor han kom fra, men først i den yderste fornedrelse og tæt på fortabelse, forladt af al tro søger han hyre på et skib og rejser fra byen - uden at vi ved noget om, hvor han rejser hen.

 

Se også materialet på kulturkanonens hjemmeside.

 

 

Hans Oluf Schou