Kulturkanon i undervisningen
 

Analyse og fortolkning

Analyse

Vor Frue Kirke rummer tydelige træk fra alle de 3 hovedkilder til oplysningstidens klassicistiske arkitektur:

 

1. Den europæiske antikbaserede tradition ses f.eks. i det serlianske vindue, sådan som det blev beskrevet af Sebastiano Serlio i renæssancen, og som det ses på Vor Frue Kirkes tårn.

 

2. Den franske revolutionsklassicisme repræsenteres frem for alt gennem bygningens overordnede karakter som sammensat af rumgeometriske grundformer: kubus, halvcylinder, kugleudsnit samt af de nøgne, uudsmykkede vinduesåbninger. I kirkens indre giver det kassette-udsmykkede tøndehvælv klare associationer til Boullés forslag til et bibliotek, 1780-91.

 

3. Den arkæologiske klassicisme, som altså gennem ekspeditioner til Grækenland og Vestlilleasien, eller besøg og opmålinger i det græske Syditalien (Pæstum) prøver at genoplive den antikke arkitektur.  C. F. Hansen var på en sådan rejse til Rom, som blev ham tildelt af det kongelige fond ”Ad usos publicos”.

 

Et direkte eksempel på den arkæologiske klassicisme ses frem for alt i kirkens doriske tempelfront, som formentlig er direkte inspireret af de græske templer i Pæstum i Syditalien. Selve kirkerummet giver med sine ”to etager” (i.e. arkademurene og den øvre søjlestilling) mindelser om cellaen i det såkaldte ”Poseidon tempel” i Pæstum. I templets indre var der ganske vist tale om to søjlestillinger over hinanden, men denne mulighed synes faktisk at have været i C.F. Hansens tanker på et tidligt tidspunkt i projekteringen.

 

Fortolkning  

Hvorfor vælger C.F. Hansen og hans danske og udenlandske samtidige (som f.eks. C.F. Harsdorff, Jardin i Danmark, Boullé og Ledoux i Frankrig, Schinkel og von Klenze i Tyskland, Smirke og Soane i England og Thomas Jefferson i USA) nu det klassicistiske formsprog?

 

Det gør de, fordi tiden, som de lever i udgør det store, kritiske opgør med monarkierne, fyrsterne og den katolske kirkes autoritære regimer. Med klassicismen søgte de mest moderne at skabe en arkitektur, der byggede på samme grundegenskaber, som arkitekturen gjorde i Antikken, - i en periode, hvor menneskene havde været frie, selvstændige og oplyste samfundsborgere i et mere retfærdigt samfundssystem.

 

I den tid, som ligger i forlængelse af den amerikanske uafhængighedserklæring og den franske revolution vælger man således en moderne og areligiøs arkitektur som udgangspunkt for de demokratiske samfundsinstitutioner. Dette genoplivede ”klassiske” formsprog, som kan tjene den ideale verdensorden, må nødvendigvis samtidig være en modsætning til det formsprog, som den katolske kirke og fyrsterne benyttede sig af, altså barokken og rokokoen, med dens ”falske”, overdrevne og overfladiske pragt og tomme elegance, hvor ornamenter og kuriositeter bød på tom underholdning og iscenesættelse, som slørede bygningernes enkle basale bestanddele.

 

C. F. Hansen var stærkt inspireret af denne strømning. Det er ikke for ingenting, at man kan tale om Hansens hovedstad. Der går, som nævnt, en næsten lige linie fra Vor Frue Kirkes doriske tempelfront over Nytorv med Råd- og Domhusets joniske søjlefront til Christiansborg Slotskirke. Denne linie sluttede før branden i 1884 ved Christiansborg Slotsplads, hvor Hansens udgave af Christiansborg Slot stod med sin korinthiske søjlefront.

 

Med Hansens byggerier og med Vor Frue Kirke i særdeleshed har vi altså monumenter fra denne epoke i historien stående som vant møblement i vort bybillede. Vi tænker ikke nærmere over det anvendte klassiske formsprog, fordi vi gennem klassicismens byggerier er så kendte med dette formsprog og opfatter tempelfronter og tøndehvælv som vort eget. Vi undrer os ikke over at ”The White House” eller bygningerne på Capitol Hill i Washington er udstyret med joniske eller korinthiske søjler eller at Århus Banegård, Fyns Kunstmuseum og Haahrs hovedsæde i Vejle illuderer et græsk eller romersk tempel. Netop derfor er det en nyttig øvelse at foretage en baglæns bevægelse gennem arkitekturens historie til dette formsprogs rødder og måske også gøre en projicering frem til vore egne dage og stille sig spørgsmålet: ”Bruger vore dages arkitekter dette formsprog eller dele af det, i deres egen formgivning af bygninger?” Og lige så vigtigt må man stille sig spørgsmålet ”hvorfor?”

 

Se også kulturkanonens hjemmeside.

 

Poul Pedersen, Syddansk Universitet

Thomas Aagaard Kristensen, Sct. Knuds Gymnasium