Kulturkanon i undervisningen
 

Gymnasial

OLDTIDSKUNDSKAB - STX

C- niveau

  • analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster og græske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur
  • vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur

 

Undervisningsforløb i fagene Oldtidskundskab og Almen Studieforberedelse

 

På EMU er der billeder og links til supplerende materiale på denne adresse: www.emu.dk/gym/fag/kl/inspiration/kanon. Se også Kulturkanonens hjemmeside.

 

Oldtidskundskab

Vor Frue Kirke er et oplagt element i perspektiveringsdelen af den kunsthistoriske søjle, hvis den valgte søjle har arkitektur som tema.

 

Omfang og timetal

Forløbet kan gennemføres på ca. 8-12 timer

 

Formål og indhold

Der går en lige linie tilbage til den antikke tematik fra Vor Frue Kirkes klassicistiske tempelfacade og den indre søjlestilling til de græske templer i f.eks. Pæstum/Posidonia. Denne linie kan følges videre over det græske moderland og i videste udstrækning tilbage til den ægyptiske stenarkitektur, som grækerne får direkte kendskab til i forbindelse med grundlæggelsen af handelsstationen i Naukratis i CA 625 f.Kr.

 

Vor Frue Kirke kan benyttes i sammenhæng med doriske templer (Parthenon, Pæstum, Aphaia-templet på Aigina, Apollontemplet i Korinth, Hephaisteion/Theseion, Sounion), men naturligvis også bredere som eksponent for den græske arkitekturs ”revival” under nyklassicismen.

 

Det er en oplagt idé at benytte Vor Frue Kirke i en bestræbelse på at belyse en moderne problemstilling ved at søge tilbage til de antikke rødder. Man kunne for eksempel stille sig selv og eleverne spørgsmålet: ”Hvordan kan man forklare Vor Frue Kirkes formsprog?”.

 

Gennem denne omvendte bevægelse kan man som trædesten tilbage til de antikke forlæg fremdrage eksempelvis revolutionsarkitekten Boullé i forhold til kirkens gennemgående tøndehvælv, som umiskendeligt giver mindelser om Boullés projekt til et bibliotek, 1780-91. Man kan også udpege Ledouxs Porte de La Villette i Paris, som frembyder det enkle Serlio-motiv, der blev benyttet af C. F. Hansen på Vor Frue Kirkes tårn: den helt enkle bue, som støttes af to søjler.

 

Denne del af forløbet indbyder til inddragelse af it: Man kan for eksempel lade eleverne gå på jagt på nettet i et forsøg på at finde disse trædesten til det antikke forlæg. Siden hen kan eleverne præsentere deres resultater for resten af klassen. Det kan føre til en diskussion på klassen af, hvilke elementer der skal være på plads for at man kan tale om arkitektonisk slægtskab.

 

Under dette punkt kan det også være naturligt at beskæftige sig med spørgsmålet om, hvorfor den amerikanske uafhængighedserklæring og den franske revolution mon medfører en ”revival” af det antikke formsprog. For at forklare dette må man nødvendigvis beskæftige sig med ideologi og historiske åbninger, men under alle omstændigheder finder linien dermed tilbage til antikken, til Parthenon og til templerne i Pæstum.

Det vil være oplagt at afslutte forløbet med at se på den nutidige arkitektur. Kan eleverne mon finde eksempler på brugen af det antikke formsprog i deres samtid? Som et fornemt eksempel på brugen af en bue og de støttende søjler kan man fremdrage Carl Petersens indgangsparti til Faaborg Museum og Poul Ingemanns ”Propylon” på Blangstedgård, Odense (1988).

 

Almen Studieforberedelse

Vor Frue kirke kan meget vel være en del af et forløb mellem historie og oldtidskundskab, samfundsfag og evt. dansk, som forsøger at forklare baggrunden for, at antikken bliver ”moderne” i ideologisk forstand, og hvilken betydning oplysningstiden og ”det antikke spejl” har haft for vore dages demokrati.

 

Omfang og timetal

Et sådant forløb kan gennemføres på 8-10 timer.

 

Formål og indhold

Den ideologi, som C. F. Hansens arkitektur knytter sig til, kan forsøges kortlagt gennem den kunsthistoriske vinkel i oldtidskundskabs kunstsøjle, hvis temaet er arkitektur. Her kan man opfylde kravet i læreplanen om at søge rødderne til en moderne problemstilling ved at føre en linie tilbage til antikken. Dette forløb er beskrevet ovenfor.

 

I historie kan man tage udgangspunkt i det demokratiske Athens kendetegn og styreformens virkemåde/funktion i praksis. Derved opfylder man en del af histories kernestof, nemlig punktet ”Antikke samfund”. Oplagte tekster ville ud over grundbogstekster være Thukydids skildring af Perikles’ gravtale, som nok er en af de vigtigste kilder til den ideologi, som lå bag demokratiet i Athen i klassisk tid og bag Parthenon-templet. Denne kan sammenholdes med et uddrag af Pseudo-Xenophons ”Den gamle Oligark”, som er et godt udtryk for den kritik, som blev udtalt mod demokratiet i dets krise mod slutningen af det klassiske 5. århundrede. Gennem forskellige perspektivtekster så som uddrag af Rousseau om ”Samfundspagten”, Constants ”Om de antikke folks frihed sammenlignet med de modernes”, Lincolns ”Gettysburg Adress” og Hal Kochs ”Hvad er demokrati?” kan man kortlægge opfattelsen af det antikke demokrati i senere tider med henblik på at forklare den styreform, vi har i dag. Forløbet kan suppleres med udstrakt billedbrug af f.eks. Jeffersons huse i USA og af ”Magtens huse” i det hele taget. Et godt eksempel kunne være Østrigs parlament i Wien (Theophilus Hansen).

 

Man kan også gøre oplysningstiden til tema og i et samarbejde med dansk forsøge at karakterisere denne periode ideologisk og litterært/kunsthistorisk med fokus på periodens antikke forbillede.

 

I samfundsfags læreplan indgår demokrati i kernestoffet på alle niveauer.

I samfundsfagsdelen kan man derfor i samarbejdet med historie sammenligne de antikke styreformer med de moderne i et forsøg på at kortlægge, i hvor høj grad vort demokrati er en arv eller en nyskabelse. Hvad er det modernes demokratis styrker og hvad er dets akilleshæl?

 

 

Poul Pedersen, Syddansk Universitet

Thomas Aagaard Kristensen, Sct. Knuds Gymnasium