Kulturkanon i undervisningen
 

Analyse af maleriet - folkeskole

For fagene billedkunst og dansk

 

Udsigt til guldalderens værdigrundlag

C.W. Eckersberg: Udsigt gennem tre af de nordvestlige buer i Colosseums tredje stokværk. Tordenskyer trækker op over byen, 1815-16. Olie på lærred, 32 ×49,5 cm. Statens Museum for Kunst. Se billedet på kulturkanonens hjemmeside.

 

“Jeg har det Forsæt at vil giøre en Samling af de skjøneste af de mange Maleriske Partier af Rom og Omegnen, derpaa har jeg arbeidet heele Foraaret, jeg har alt henved en halv snes smaae Skizer færdige som alle ere malte færdige på Stedet efter Naturen, jeg indskrænker mig især paa Architektoniske Ting... den største Nøyagtighed i Farver, Form og Linier søger jeg at iagttage og haaber derved at kunde giøre Dem og mine Landsmænd et temeligt Tydeligt Begreb om dette skjøne Land, her er det nesten en umuelighed at frasige sig Landskabsmalerie, Naturen er alt for skjøn og pitoresk”.

 

Da Eckersberg den 23. juli 1814 skrev sådan til sin gode ven, kobberstikkeren J.F. Clemens, var landskabsmaleriet, også kaldet friluftsmaleriet, endnu i sin vorden. Her vil vi se på Eckersbergs “Begreb om dette skjøne Land” ud fra en analyse af hans billede af Colosseum.

 

Billedets lange og lidt omstændelige titel fortæller, hvad vi umiddelbart ser. Eckersberg har selv i 1828 fortalt i et udstillingskatalog, hvilke bygninger han har malet i baggrunden:

 

 “Gjennem Buen til venstre sees de fremragende Ruiner af Fredens Tempel (dvs. Konstantins eller Maxentius’ Basilika, der blev påbegyndt af kejser Maxentius 306-310) og bag den, Kirken Maria in Ara Celi (her skulle den tiburtinske sibylle have varslet Kristi fødsel for kejser Augustus: Ecce Ara primogeniti dei) i det fjerne. Gjennem den mellemste Bue sees det saakaldte Neros Taarn (Torre delle Milizie fra 1200-tallet) ved foden af  Quirinalbjerget, og endnu længere tilbage øines Paladset paa Monte Cavallo (pavens sommerpalads påbegyndt 1575). Ligefor Buen til højre ligger Kirken St. Pietro in Vincoli i nærheden af Titus’ Bade”. (Her opbevaredes Peters lænker. Kirken blev restaureret 1475).

 

En klassisk komposition

De mange, spredte indtryk omfatter altså et antikt bygningsværk, to af Roms ældste kirker og et berømt palads. Bygningerne indrammes af Colosseums rolige arkader, hvilket giver maleriet en symmetrisk komposition.

 

Det gyldne snit er med til at forstærke indtrykket af ro og harmoni, idet de to lodrette snit løber langs de to midterste sider af de bærende piller. Det øverste vandrette snit ligger lige under pillernes kragsten, og horisonten løber langs det nederste gyldne snit.

 

Spørger man om, hvorfra motivet er set, bliver svaret i første omgang, at Eckersberg må have befundet sig ude i tomrummet over Colosseums arena, for ellers har han ikke kunne gengive den smalle gangs yderste afslutning. I anden omgang opdager man, at han under sit arbejde må have skiftet synsvinkel, for det er ikke muligt at se ud af den midterste arkade og samtidig få udsigten gennem de to andre med. Han har altså bevidst kombineret udsigten gennem en arkade set lige forfra med en set fra venstre og en set fra højre, idet udsigten over San Pietro dog ligger nordnordøst for Colosseum. Det, der binder de tre forskellige udsigter sammen, er foruden indramningen, at de alle har forsvindingspunkt, hvor valmtagets to synlige flader mødes på den tagryg, der løber langs det nederste gyldne snit. Eckersberg har bevidst skiftet synsvinkel og sammensat udsigterne som en collage, fordi han ville have netop de gamle kirker og renæssancepaladset med på sit maleri fra Colosseum. De må have været nogle af hans foretrukne arkitektoniske værker i Rom pga. deres klassiske udformning.

 

Et resultat af skiftet i synsvinkel er, at udsnittet af Colosseum på maleriet synes konvekst (udadbuet), mens murværket i virkeligheden er konkavt (indadbuet), når man ser det inde fra bygningen. Det ser sådan ud pga. kombinationen af synsvinkler. Eckersberg er bl.a. kendt for sine nøjagtige gengivelser af perspektivet og for at have udgivet af en lærebog i perspektivtegning, der var et yndlingsemne i hans undervisning på Kunstakademiet.

 

Da Eckersberg har iscenesat sit motiv fra tre forskellige synsvinkler, får billedet en uvirkelig karakter, et forhold, der understreges af, at selv de huse, der ligger længst væk, står knivskarpt som set gennem en kikkert. Hertil kommer, at forgrunden, hvor den gamle ruin er ved at gro til, ikke fylder ret meget, og derfor synes udsnittet af Colosseums arkader som et sætstykke, en teaterkulisse, mens udsigten over byen danner bagtæppe.

 

Lys og luft

Det teateragtige understreges også gennem lyssætningen. Solens lys kommer fra vest gennem et hul mellem skyerne ind gennem arkaderne og rettes på den måde som et projektørlys mod nogle af planterne, de lyse sten i forgrunden og de to piller i højre side af maleriet. Her bliver modsætningen mellem lys og mørke stærkest, idet tordenvejret er ved at trække sammen mod nordøst. Lys og skygge spiller hen over billedfladen og giver den liv.

Eckersberg har følsomt fanget lysets betydning for formdannelse og farveintensitet. De hårde, kantede former, som alle hører hjemme i arkitekturens verden, spiller op mod de organiske planter i forgrunden og skyerne i baggrunden.

 

Læg mærke til, hvordan den overordnede og uforanderlige konstruktion kombineres med øjeblikkets lys og luft en sen eftermiddag. Med sikker sans har han ramt planternes saftige, grønne tone præcist ligesom murværkets gulorange og cementgrå toner. Forgrundens mættede grønne farver er med hurtige penselstrøg sat op over for byens og himlens kølige, blå toner i tynde farvelag, hvor penselstrøgene ikke har efterladt sig spor. Gennem denne brug af luftperspektivet understreger han indtrykket af dybde i maleriet, selv om den klassiske komposition, linjer og former får billedet til at virke teateragtigt fladt.

 

Udsigt gennem tre af de nordvestlige buer i Colosseums tredje stokværk er et menneskeforladt billede. Der er dog spor af tidernes gang i form af arkitekters og bygningshåndværkeres velproportionerede bygninger, og derfor kan man også opleve, at maleriet står på traditionens faste grund samtidig med, at det peger frem mod et nyt kapitel. Det evigt gyldige i arkitekturen er sat over for øjeblikkets stemning.

 

Kunstnerens arbejdsmetode

Et mere præcist kendskab til Eckersbergs arbejdsmetode kan hjælpe os til en bedre forståelse af, hvad han har sat i scene.

 

Først udførte han en skitse på stedet, og i dette tilfælde er den bevaret. En lille prik afslører, at han i den midterste arkade bevidst styrede de indadførende liner mod perspektivets forsvindingspunkt lige på husenes tagryg.

 

Hjemme overførte Eckersberg så sine blyantsskitser til lærredet, så billedets komposition fremstod markant. Derefter lagde han lokalfarverne på for en dag at gøre maleriet færdigt på stedet. Vi ved fra hans dagbog, hvor han omhyggeligt optegnede sine udgifter, at han den 9. maj 1814 købte et transportabelt farveskrin og små blændrammer samtidig med, at han reparerede sin feltstol.

 

Derefter gjorde han sine første forsøg som friluftsmaler, og efterhånden som han fik mere rutine, udførte han større dele af maleriet på stedet.

 

Hanne Christiansen, Hasseris Gymnasium

Dorte Fogh, Silkeborg Amtsgymnasium