Kulturkanon i undervisningen
 

Almen studieforberedelse

På EMU er der billeder og links til supplerende materiale på denne adresse: www.emu.dk/gym/fag/kl/inspiration/kanon. Se også: kulturkanonens hjemmeside.

 

Almen studieforberedelse: Dannelsesrejsen til Rom

Deltagende fag: f.eks.: billedkunst, dansk, historie, latin, matematik, oldtidskundskab, tysk

 

Særlige fokuspunkter

  • Analyse af et maleri     
  • Antikkens betydning for senere europæisk kultur
  • Roms betydning for 1800-tallets kunstnere: malere, billedhuggere og forfattere
  • Matematikkens betydning for maleriet

 

Forslag til delemner

1 - Tanken om den ”ufordærvede” oldtid – Antikken dukker op af jorden:

  • Udgravningerne af Herculaneum og Pompeii sætter gang i antikbegejstringen.
  • Winckelmann skriver om den ædle græske kunst i sin kunsthistorie - ”edle Einfalt und stille Grösse”.
  • Lessing skriver om Laokoon.
  • Rousseau skriver om det simple og enkle i Sparta og det ældste Rom.
  • Goethe rejser til Italien.
  • Nicolai Abildgaard rejser til Rom.

2 - Den politiske og historiske baggrund i Europa og Danmark

3 - Dannelsesrejsen til Rom

4 - Malerne i Rom

  • Danske malere rejste til Rom.
  • Historiemaleri var en væsentlig genre, Eckersberg rejste bl.a. for at hente inspiration til historiemaleriet, men han blev under sit ophold i Rom fascineret af landskabsmaleriet og blev dermed dansk malerkunst ”fader”.
  • Den anden store danske maler i Rom er Constantin Hansen.

5 - Danske digtere i Rom

  • H. C. Andersen og Ludvig Bødtcher.
  • H. C. Andersen var flere gange i Rom og blev her bl.a. inspireret til at skrive ”En digters basar” og ”Improvisatoren”. Desuden har han skrevet dagbøger under sit ophold i Rom.
  • Ludvig Bødtcher opholdt sig 11 år i Rom, hvor han bl.a. skrev digtet Nemi. I dette findes de berømte vers: ”Men Rom er et fortryllet buur, og ingen Fugl på hele Kloden, som holdtes fangen eengang blot deri, sig føler siden ganske fri, men mærker en usynlig Snor om Foden.”

6 - Danske billedhuggere i Rom

  • Se kanonværket: Thorvaldsen: Jason  

7 - Eckersberg og matematikken

  • Takket være sin klassiske skoling var Eckersberg meget omhyggelig, når han skulle opbygge et maleri eller en tegning. Han tog udgangspunkt i den græske matematiker Euklid, hvis hovedværk fra 300 f.v.t. "Elementer" var grundlaget for geometri og matematik. I forlængelse af Euklids geometri og lære om forholdstal komponerede Eckersberg sine billeder op omkring det gyldne snit for at opnå harmoni, ligesom han anvendte linearperspektivet til at skabe en forestilling om dybde på det flade papir eller lærred.

8 - Colosseum – en romersk ruin og inspiration for eftertiden

  • Her kan man dels fokusere på hvad der foregik i et romersk amfiteater dels på bygningsværket.
  • Det vil være oplagt at fokusere på underholdning og underholdningens historie.
  • Fra gladiatorkampe til tyrefægtning og boksning.

9 - Colosseum som inspiration i eftertiden

  • Overalt i Romerriget finder vi det ”romerske fjæs” i form af amfiteatre. Colosseum har inspireret bygmestre og arkitekter siden romansk tid. Den romerske rundbue ses i de romanske kirker. Den tredelte opbygning med tre forskellige søjletyper og den runde form genkendes i talrige efterantikke bygninger.
  • De romerske arenaer i Nimes, Arles, Pula og Verona.
  • Palazzo Rucellai i Firenze med Colosseum.
  • Karl den femtes palads i Granada.
  • Martin Nyrop: Østre Gasværk, 1881. Nyborggade, København.
  • Østre Gasværk med nogle af arkitekturen i Palle Nielsen: Orfeus og Eurydike, 1958.
  • Palazzo della Civilta Italiana i EUR.
  • Kongressbau/Neue Kongresshalle på Reichsparteigelände i Nürnberg.
  • Det olympiske stadion i Berlin.
  • Det nye stadion i München. 
  • Tyrefægterarenaerne i Ronda og Sevilla.
  • Hack Kampmanns Rotunde i Københavns Politigård.                  
  • Frank Lloyd Wrights Guggenheim Museum, New York.
  • Det lokale stadion

 

Almen studieforberedelse:  Dannelsesbegrebet i guldalderen

Deltagende fag: f. eks.: historie, oldtidskundskab, latin, religion, filosofi, naturgeografi, fysik, matematik, dansk og billedkunst

 

Fokuspunkt:

På baggrund af en analyse afC.W. Eckersbergs maleri Udsigt gennem tre af de nordvestlige buer i Colosseums tredje stokværk, 1815-16 formuleres, hvilke værdier der kommer til udtryk i maleriet:

 

 Forslag til delemner

1 - Den romerske antik som grundlag og udgangspunkt for menneskets selvforståelse i 1800-tallet

  • I maleri, skulptur og arkitektur kommer interessen for antikken særligt tydeligt til udtryk, men også i litteraturen gives der mange eksempler.

2 - Kirkens bygninger: kristendommen som grundlag for opfattelsen af tilværelsen i 1800-tallet

  • Siden guldalderen har især N.F.S. Grundtvig og Søren Kierkegaard præget kristendomsopfattelsen i Danmark. Grundtvig relaterede med udgangspunkt i Paulus det nationale med kristendommen og afmytologiserede de nordiske myter som historisk forudsætning for dansk kristendom, mens Kierkegaards personlige, eksistentielle kristendom i højere grad fokuserede nuet, mens det historiske er vor skyld.

3 - Naturopfattelse, ånden i naturen, naturiagttagelse og meteorologi

  • Eckersbergs præcise registreringer af sit motiv peger frem mod positivismens krav om omhyggelige iagttagelser inden for naturvidenskaben, samtidig med at hans personlige sammensætning af udsigterne og hans symbolske brug af uvejret, der trækker op, er en parallel til H.C. Ørsteds romantiske naturfilosofi. Ørsted mente som den tyske filosof F.J.W. Schelling, at ånd var usynlig natur og natur synlig ånd. Derfor ville han nøjes med spekulation som erkendelsesmetode.
  • Eckersbergs omhyggelige studier af vejr og lys er et udtryk for den begyndende interesse for vejrliget.

4 - Kunstopfattelse: det gyldne snit, linearperspektivet, dannelsesromanen og kosmos

  • I dag kan man måske undre sig over, at geometrisk konstruerede principper engang spillede en så stor rolle for komposition. Forklaringen er imidlertid enkel: Det gyldne snit afspejlede ligesom et korrekt gengivet perspektiv den guddommelige orden bag hverdagens uoverskuelige kaos. Arbejdet med det korrekte perspektiv oplevede Eckersbergs elever som knastørt, men på trods heraf medvirkede øvelserne til, at de unge kunstnere rettede opmærksomheden mod udsnit af verden, hvor de fik mulighed for at fokusere på de maleriske kvaliteter i friluftsmotiver. Tilsvarende byggede dannelsesromanen på forestillingen om en forudgiven retfærdig og harmonisk verdensorden, som det gjaldt om at erkende.

 

 

Hanne Christiansen, Hasseris Gymnasium

Dorte Fogh, Silkeborg Amtsgymnasium