Kulturkanon i undervisningen
 

Præsentation

Til premieren i Palads Teatret i København 20. december 1946 sad både instruktørparret Astrid og Bjarne Henning-Jensen og forfatteren til forlægget, Martin Andersen Nexø, i logen og modtog stående klapsalver. Martin Andersen Nexø var også tilfreds med filmen. Om Ditte skriver han i programmet: ”Hende - smertens, men også fortrøstningens moder - ville jeg sætte et minde med min bog. Og har med glæde konstateret, at også filmen løser denne opgave smukt.”

 

Der var dog scenen, hvor Ditte bader nøgen! Så de danske censorer forbød filmen for børn under 16 år, hvilket var med til at gøre den endnu mere populær; alle ville se hvad det var censorerne mente var skadeligt for børn og unge.  Den var også en international succes. I 1947 vandt filmen Prix Internationale på Venedig-festivalen.

 

Filmen havde premiere lige efter at Danmark havde været besat af tyskerne i 5 år fra 1940-45. Der havde været forbud mod import af film fra de allierede lande, dvs. fra USA, England og Frankrig. Men da danskerne havde penge at bruge, men ikke meget at bruge dem til, steg biografbilletsalget med hele 60% fra 1940 til 45; for selv om der var krig, ville danskerne gerne forlyste sig.

 

Under krigen viste biograferne naturligvis tyske film. Men også film fra lande der enten var allierede med Tyskland, neutrale eller besatte: f.eks. italienske, svenske, tjekkiske og ungarske. Derudover viste biograferne ugerevyer – en slags nyheder. De fleste var tyskproducerede og viste derfor verdenen som Nazityskland ønskede at fremstille den. Besættelsesmagten tillod dog i nogen grad at de tyske ugerevyer blev erstattet med danske, hvilket medførte en stor produktion af danske kort- og dokumentarfilm. Fra 1940-45 produceredes der i Danmark ca. 70 dokumentarfilm og knap 90 spillefilm. Disse spillefilm havde ofte et patriotisk islæt eller var filmatiseringer af ærkedansk litteratur som en slags stille modstand mod tyskerne og som støtte for danskheden.

 

Der blev også produceret ren eskapisme i form af komedier og dystre, desillusionerede spændingsfilm i noir-genren. Man må dog ikke glemme at filmindustrien under hele besættelsen var underlagt tysk censur.

 

Lige efter befrielsen i 1945 kom et par anklagende film der gjorde op med den brede befolknings passivitet under krigen og dens manglende støtte til frihedskæmperne.

 

Det er ind i denne samtid at Ditte Menneskebarn får premiere lige før jul i 1946.

Instruktøren Bjarne Henning-Jensen havde lavet en komedie tidligere, men tog her – sammen med sin kone, der også var hans instruktørassistent - fat i en god og afprøvet historie der appellerede direkte til hjertet uden patriotiske undertoner eller anklagende pegefingre mod landsmænd.

 

Hvad handler filmen om?

Ditte fødes i et fiskerleje som uægte barn af Sørine der efter fødslen efterlader hende hos sine gamle forældre. Efter fattige, men kærlige barndomsår hos bedste, som er blevet enke, bliver Ditte hentet af sin nye far, Lars Peter Hansen, for at hjælpe med at passe 3 nye halvsøskende i Skadereden. Drevet af ønsket om at komme ud af fattigdommen vil Sørine have de penge som Dittes fars fine familie betalte for at slippe af med det uønskede barn. Hun slår sin mor ihjel og kommer i fængsel. Ditte står nu alene som mor for familien i Skadereden.

 

Det synes at lysne for dem da Lars Peters halvbror, Johannes, kommer forbi fuld af store planer. Men han drikker, er voldelig og bliver til slut smidt ud. Han har dog i den grad ødelagt den lille families rygte at Lars Peter føler at det er bedst at flytte og starte på ny i Lejet.

 

Her får Lars Peter part i en båd og Ditte kommer ud at tjene på Bakkegården. Forført af sin barnlige ønskedrøm, sit gode hjerte og af Bakkegårdens karaktersvage søn bliver hun gravid og bliver vist væk fra gården. Hun tager hjem til sin mor der har afsonet sin straf for der at føde sit uægte barn.

 

Bjarne Henning-Jensen havde under krigen lavet en del dokumentarfilm og det ses tydeligt i Ditte Menneskebarn som er en neddæmpet, realistisk skildring af virkeligheden. På Venedig-festivalen kaldtes den dansk svar på den italienske neorealisme. Og den er da også fortrinsvist filmet on location i Kikhavn og i Tibirke Bakker med faste indstillinger i en enkel fortælling.

 

Filmens vej til publikum

Det har altid været nødvendigt at lancere en film, skabe opmærksomhed om den for at sælge billetter. Det var almindeligt at der blev trykt et program med handlingsreferat, billeder af skuespillerne og credits helt op i 60’erne. Presseafdelingen på Nordisk Film udsendte gode råd til biograferne om hvordan de bedst kunne lancere filmen.

 

Filmen havde premiere i en lang række europæiske lande og blev som sagt en dundrende succes, den største Nordisk Film havde i årene 1945-48. Den spillede 400.000 kr. hjem i Danmark og 250.000 i udlandet. I 1949 fik den (som den 2. danske film nogensinde) amerikansk premiere. Det kostede 15.000 $ at gøre filmen klar til visning i USA (undertekster m.m.), omtrent det halve af hvad det havde kostet at indspille filmen 3 år tidligere. Den gik glat igennem censuren, men den amerikanske importør, Elsinore Pictures, klippede i samråd med Nordisk Film frivilligt Tove Maës’ nøgenbadescene, lille Poul der tisser og den døde rotte ud. Hvilket man også havde gjort til distributionen i visse andre lande. Filmen blev en fiasko. Amerikanerne syntes at den var for langsom, for kedelig, for stumfilmsagtig – for dansk og for lidt international.

 

Forlægget

Ditte Menneskebarn er baseret på 1. bind af Martin Andersen Nexøs roman i 5 bind der kom 1917-21. Romanen har et mørkere og mere dystert menneskesyn end Pelle Erobreren af samme forfatter der kom 1907-11. Man kan tydeligt mærke at forfatteren har oplevet 1. verdenskrig (1914-18). Det præger dog ikke manuskriptet til Ditte Menneskebarn som Bjarne og Astrid Henning-Jensen selv skrev og læste højt for Martin Andersen Nexø. De sleb mange kanter af romanens pessimisme. Så filmen er lettere og lysere end romanen. Svend Kragh-Jacobsen skrev i Berlingske Tidende 21.12.1946:

 

”Ditte Menneskebarn som film er blevet en tragisk idyl, romanen er næsten alt andet….. Hertil er flere årsager: den overmåde smukke fotografering…” (Læs flere anmeldelser)

 

Skuespillerne

En betydelig del af succesen kan tilskrives skuespillerne. Især den 25 årige Tove Maës er ypperlig i titelrollen. Karen Lykkehus spiller overbevisende ond i rollen som Dittes mor, Sørine. Dittes bedste, gamle Maren, spilles af Karen Poulsen. Edvin Tiemroth spiller Lars Peter, Dittes nye far.

Ditte som barn spilles overbevisende af Jette Kehlet.

 

Måske er det Astrid Henning-Jensens baggrund som skuespiller der har gjort hende til en lydhør instruktør af ikke mindst børn. Instruktørparrets egen søn Lars spiller yngste barn i Skadereden og Palle i Palle alene i verden.

 

Det at hele filmen ses fra barnets perspektiv er med til at lægge grunden for senere skildringer af børn på film.

 

Se også materialet på kulturkanonens hjemmeside.

 

Af Pauline Langhoff