Kulturkanon i undervisningen
 

Systematisk analyse

Thorvaldsens Jason: En systematisk analyse

Billeder findes på kulturkanonens hjemmeside.

 

1 - Kortfattet genstandskarakteristik (evt. blot statuens navn). Tilblivelsesår/ca. tidsangivelse

Jason. 1803/1828.

 

2 - Materiale(r)

Hvid carraramarmor med blålige årer. Spyddet oven for hånden udformet i bemalet træ. Jern til støtter under den venstre arm og fod.

 

3 - Mål (yderligere mål afhænger af genstandens kompleksitet)

Højde: 242 cm.

 

4 - Hvor befinder genstanden sig (opstillingssted, f. eks. på museum, oplysning om hvor genstanden er erhvervet).

Thorvaldsens Museum. Erhvervet 1917 på Thomas Hope-auktionen på familielandstedet ”Deepdene” i grevskabet Surrey i Sydengland.

 

5 - Bevaringstilstand (hvis fragmenteret)

Brud ved højre fod fra anklen og skråt ned over sandalens hælkappe; henover den venstre ankel samt venstre storetå og de to følgende tæer. Bruddene delvis udfyldt med gips.

 

6 - Detaljeret beskrivelse

En stående nøgen yngling med hjelm på hovedet og sandaler på fødderne, hugget i et med den firkantede base. Figuren hviler på højre fod, venstre fod sat bagud med højt hævet hæl. Hoftepartiet svinger let ud mod højre. Hovedet drejet kraftigt til venstre. Højre arm kraftigt bøjet, i hånden et spyd, som hviler mod skulderen. Over den venstre halvt sænkede arm ligger et vædderskind, hvis ene bagben knuges i hånden. Hjelmen en såkaldt attisk hjelm (jf. Athenehovederne på attiske mønter) med (opslået) pande- og nakkeskærm. En kraftig hjelmkam er vist fastgjort ved en skinne hen over hjelmtoppen. Frie tinding-, øre- og nakkelokker er arrangeret som flammede totter. I en skrårem bæres ved venstre side et kort sværd i skede. Figurens højre ben støder op til en træstub, der når statuen til lidt neden for hoften. Hen over stubben og næsten helt tildækkende denne ligger Jasons kappe, som nedentil hænger ud over siden af basen. På basens forside og på kortsiden ved figurens venstre side er indridset et A-tegn med en lodsnor hængende ned fra A-figurens toppunkt (et frimurertegn).

 

7 - Kommentar

Marmorarbejdet er fremragende. Virtuositeten fremgår alene af kontrasten mellem behandlingen af vædderskindets inder- og yderside. Bemærk også kontrasten, mere neddæmpet, men alligevel markant, i sammenstødet mellem det behårede dyrehoved og Jasons glatte lår. Modsat er der et tilsvar mellem det tottede vædderskind og træstubbens furede bark, som er med til at skabe balance i skulpturens helhed.

Stilistisk bevæger udtrykket sig mellem den høj- og den senklassiske stil, som det allerede er blevet antydet ovenfor med henvisning til de to antikke værker, Spydbæreren (Doryforos) og Apollon Belvedere. – Og Thorvaldsens eget udtryk, som vi kender det fra hans senere skulpturer, er her helt udeblevet i livtaget med antikken. Eller er der, når alt kommer til alt og på trods af alt det heroiske, i ansigt og hoveddrejning en egen elegisk (sværmende) stemning. Mere længsel efter antikken end antikken selv?     

 

8 - Fortolkning.

Hvad fik så Thorvaldsen til at vælge netop Jasonmotivet? Som sagt ved vi det ikke, men en nærliggende tanke er det, at når nu Thorvaldsen ville demonstrere, hvad Romopholdet havde betydet for ham, kunne han bruge Jason med det gyldne skind som en slags selvportræt, antikt draperet. Hvorved han samtidig kunne udtrykke, at han havde været udenlands, kæmpet og sejret. At han samtidig udelod de uheldsvangre sider af historien, adskilte ham ikke fra fortidens og samtidens fyrster, når de lod sig behænge med ordenen ”Den gyldne vlies.” Og her er måske endnu et aspekt ved Thorvaldsens Jason med det gyldne skind: et borgerskab der, med kunstneren i front ønskede at tilegne sig den antik, som konge og adel gennem mange århundreder på det nærmeste havde taget monopol på.

 

Margit Kiil Jørgensen, Silkeborg Amtsgymnasium

Torben Melander, Thorvaldsens Museum