Kulturkanon i undervisningen
 

Opgave 4

DESIGN - HTX, HF

Mål

C-niveau (sidste halvdel af undervisningsforløbet)

  • identificere et designproblem og gennemføre en designproces
  • foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces

 

 

Øl-etikette, praktisk opgave

 

  1. Hovedgreb. Du skal designe en etikette til enten en dyr specialøl fra et mikrobryggeri eller en billig pilsnerøl fra et større bryggeri. Find selv på bryggeriets navn, produktnavnet samt øltypen.  Vælg en eksisterende emballageform. Overvej produktets målgruppe, økonomi og kommunikationsbehov
  2. Research. Undersøg eksisterende etiketter på øl-markedet. Undersøg de designmæssige forskelle på produkterne fra forskellige bryggerier, forskellige øltyper og prislag
  3. Skitser. Tegn udkast til en etikette, hvor du ved hjælp af en række skitser overvejer brugen af de grafiske virkemidler (typografi, illustration, dekoration, farver m.m.)
  4. Rentegn det endelige resultat. Anfør mål og skalaforhold på tegningen og klargør en visuel præsentation (fx i form af en planche eller en digital præsentation)
  5. Vurdering. Vurder om dit færdige resultat løser den opgave, du afgrænsede i forbindelse med bestemmelsen af hovedgrebet.

 

Mål 

B-niveau (sidste halvdel)

  • identificere et designproblem samt formulere, planlægge og gennemføre et overskueligt designprojekt, som baseres på et hovedgreb

 

Øl-etikette, projektopgave

Små bryggerier har for tiden vind i sejlene. En lokal forretningsmand vil gerne starte en nicheølproduktion i øl, der smager som en lys trappist. Han kalder indtil videre produktet for "Jens' øl", men er klar over, at navnet ikke holder i andre butikker end hans egen. Han ønsker sig en ”evigt” men nutidssvarende øl-etiket, på samme niveau som Bindesbølls.

 

På grundlag af

  1. tekster om øl
  2. tekster om øl-oplevelser i dag
  3. billeder af folk der nyder en god øl
  4. andre materialer efter eget valg
  5. og på grundlag af en analyse af relevante øletikketter herunder Bindesbølls Carlsberg-etiket ønskes et udkast til Jens’ øl-etiket

Se tekst om 'Carlsbergetiketten'

Se opgave 3

Se materialet på kulturkanonens hjemmeside.

 

 

Jesper Bek