Kulturkanon i undervisningen
 

Citatmosaik

Citatmosaik om og af Ring

 

I sin samtid blev Ring ofte kritiseret for sine manglende tegnefærdigheder og hans mennesker kaldt for påklistrede. Axel Holck beretter i en anmeldelse af en Ring-udstilling, som blev afholdt i 1901, hvorledes hans kunst tidligere blev modtaget:

 

 ”Man fandt hans Graasyn kedeligt og affekteret, hans Kunstnerfysiognomi for surmulende, hans Høstmand paa Udstillingen 1886 fornærmende Hæslig” (”Kunst”, 3. årgang, 1901)

 

Her er endnu et citat fra anmeldelsen – dette omhandler den aktuelle udstilling:

 

I de senere Aaringer skinner Solen ofte stærkt ind i Rings Billeder og kalder kraftige Farver frem – der er saaledes funklende Lys over et af hans seneste Arbejder, det smukke Høstbillde paa Winkel & Magnussen’s Udstilling. Paa Susaa-Billderne (1898) gør Næstveds røde Tage i deres usmagelige grelhed just ikke godt i Øjnene, og i somme af de seneste Solskinstykker kan den skarpe Konturering virke koldt og for haandfast haardt. Men ved andre Lejligheder fejrer Kunstnerens sikkerhed i tegningen Triumfer med Solen som Medium – Billedet fra Roskilde Fjord er jo i friskt Minde fra sidste Foraarsudstilling.” (”Kunst”, 3. årgang, 1901)

 

I et af de meget sjældne interviews med L.A. Ring i martsnummeret af ”Gads danske magasin” fra 1933, får han følgende spørgsmål af Holger Jerrild:

 

”- Har De virkelig ingen Teorier selv? L.A. Ring svarer smilende, slet ikke med noget ironisk Smil overfor dem, der har Teorier i Hobetal, og heller ikke som nogen Undskyldning for, at han selv ikke kan vise en lille sindrig Tankekonstruktion frem til Beundring, nej med et ganske neutralt og lidenskabsløst Smil:

- Jeg har som sagt altid kun malet, hvad jeg har set. Og jeg tvivler ogsaa paa, at Kunst kan skabes paa Teorie... men jeg synes for Resten, at de unge eller i hvert Fald de yngre er ved at komme Naturen nærmere igen … uden Naturen kan jeg slet ikke tænke mig en Fremtid for Malerkunsten … og saa vidt jeg kan se, er det altid det naturlige og ærlige, der har sejret i Alverdens Kunst …

(side 171)

 

Nedenstående citat er hentet fra Sigurd Schultz’ artikel ”Maleren L.A. Ring”, som i 1930 blev trykt i det nordiske kulturtidsskrift ”Ord och bild”.

 

Selvom vi ikke besad andet fra Rings Haand end, hvad han malede i Firserne, vilde dette have været tilstrækkeligt til at skabe hans Indsats. Han tegnede et billede af den sjællandske Landsbykultur, som den saa ud på hans Tid, og med almengyldig Værdi. Dels skildrede han det sjællandske Bondeland, saaledes som Landsbybebyggelsen former det – Jordbunden, som det bliver, naar den i Aarhundrede er trampet til af netop de bestemte Mennesker og præget med deres aandelige Stempel. Dels skildrede han dets Indvaanere - d.v.s. fortrinsvis det mindre velstillede Lag, dem, som Livet mærker efter med sit Slid. I Behandlingen af sine Motiver fulgte han det paa den Tid og inden for hans Generation gængse Genremaleri (”Køkkeninteriør. En kone, der sier mælk” 1882), ligesom Datidens sociale Tendensmaleri – dog vistnok ubevidst og næppe tilsigtet – satte sine Spor i hans Produktion. (”To fattigklædte Pigebørn, der staar lige inden for en Cafédør” 1884, ”Et Besøg. Skomagerværksted” 1885). Men det mærkelige psykologiske Skarpsyn, den lidenskabsløse Nøgternhed i Iagttagelsen, der er hans Særkende, træffes fuldt udfoldet straks ved første Begyndelse (”Julebesøg” 1882; jvfr. Også ”Kunstnerens moder” 1889 og ”Jens Olsen” 1893)

De saakaldte nyromantiske Strømninger fra Tiden omkring 1890 udløste den bundne Lyrik, der altid fornemmes som grundtonen i Rings Billeder. Allerede i Firserne havde han – til dels under Indtryk af Gengivelser af Millet – malet Billeder med symbolistiske Motiver eller en vis symbolsk Karakter. Men disse Strømninger løftede hans Maleri op over det almindelige Genremaleri, den blotte Dagliglivs- eller Virkelighedsskildring. Han idealiserede ganske vist ikke, hverken Figurer eller Situationer, og hans Forhold til Emnerne var tilsyneladende den samme Haardhændede Gaaen Sandheden paa Klingen, det samme hvasse Krav om Virkelighedens Gengivelse. Men Følelsen og Formgivningen, ”Formatet” (i aandelig Forstand), i hans Billeder ligesom voksede, udvidedes, blev enklere og monumentalere, mere almenmenneskelig midt i al den skarpe Fastholdelse af individuelle Træk

(”Ord och bild”, nr. 39, 1930, Side 582-583)

 

Se opgave 5

Se Rings billede på kulturkanonens hjemmeside.

 

 

Berith Rasmussen og Stig Burmester