Kulturkanon i undervisningen
 

Kuratering - Museologi

Johannes Cladders skriver under overskriften ”Inszenierung von Kunst durch Ausstellungsarchitektur” følgende om måden og rammerne i hvilke man udstiller kunst:

 

”Den besøgende går ind i et langt, rektangulært udstillingsrum, hvis vægge er velforsynede med ophængte malerier. Billedet eller billederne på endevæggen ser man først og ubevidst som de vigtigste i rummet. For dér stod tidligere altid fyrstens trone. Denne rangorden er vi blevet vant til – men måske er den også i al enkelthed helt ’naturlig’ – der rejser sig en kritik i os, hvis den udstillede genstand, som vi selv regner som exceptionel, hænger et eller andet sted mellem andre på en langvæg eller måske endda mellem to vinduer, hvor man bliver generet i at se kunstværket af modlyset.  Sandsynligvis er det ikke engang så meget denne forhindring, der forstyrrer os, men måske langt snarere den ’uværdige’ plads, som vores favorit er blevet tildelt.”

(Preiss/Stamm/Zehnder : ”Das Museum. Die Entwicklung in den 80er Jahren“, München, 1990, side 387, oversat af SB)

 

Se opgave 4

 

Berith Rasmussen og Stig Burmester