Kulturkanon i undervisningen
 

Landskabsmaleriet

Kunstnere har set i et historisk perspektiv haft vidt forskellige intentioner med deres kunst, når de har givet deres bud på genren landskabsmaleriet.

 

Undertiden har en visuel kopiering af eksisterende landskaber været et mål. Andre gange en idealisering eller en tolkende redigering af eksisterende landskaber.

 

Niels Strøbek: ”Amager fælled”, 1984, Storstrøms Kunstmuseum:

http://www.kid.dk/ (søg -> Strøbek)

 

Landskaber i guldalderkunsten:

http://www.guldalder.dk/ (billedkunst -> landskab)

 

Kunsterne kunne vælge at male landskaberne, mens de sad trygt indendørs i deres atelier, eller de kunne foretage studier ude i naturen.

 

Nogle kunstnere har skildret landskabet som øjebliksbilleder af natur, andre har brugt landskabet til at formidle følelser, tanker og erfaringer.

 

Claude Monet: ”Høstakke, slutningen af sommeren, morgeneffekt” (”Meules de foin à la fin de l’été, effets du matin”), 1890:

http://www.impressionniste.net/ (Monet -> Meules de foin à la fin de l'été, effets du matin 1890, klik for at forstørre billedet)

 

Vincent van Gogh: ”Landskab ved tusmørke” (”Landschap bij avondschemering”), 1890, Van Gogh Museum, Amsterdam

http://www3.vangoghmuseum.nl/ (The Museum -> the Collection -> landscapes -> Landscape at Twilight, 1890)

 

Kunstnere kan vælge at lade landskabet spille den altdominerende hovedrolle eller lade det indtage en birolle, når landskabet agerer baggrund for et motiv eller en handling i forgrunden.

 

Det romantiske landskab

For romantikerne i begyndelsen af 1800-årene var det ikke landskabet som sådant, der var interessant som motiv. De brugte landskabsmaleriet som et redskab, der kunne åbne op for nye erkendelser hos beskueren. Åbne for en flig af en erkendelse, som kun kunstnergeniet kunne se fuldt ud, af menneskets indlejring i verden som kontrast til det moderne menneskes fremmedgørelse. Kunstneren kunne formidle en indsigt hos beskueren af den gyldne periode i fortiden, da jeg’et og verden var en fuldendt helhed, ikke adskilte størrelser.

 

Caspar David Friedrich : ”Munken ved havet” (”Der Mönch am Meer”), 1808-1810, Alte Nationgalerie Berlin:

http://www.smb.spk-berlin.de/ eller billedsøgning: ”Der Mönch am Meer”

 

Til det formål var landskabsmaleriet, ligesom naturdigtene var det for de samtidige lyrikere, et centralt formidlende medium. Beskueren kunne suges ind i maleriets rum, lade tankerne forene sig med det malede landskab.

 

Den tyske romantiske forfatter Joseph von Eichendorffs digt ”Mondnact” (1837):

http://gutenberg.spiegel.de/eichndrf/gedichte/mondnach.htm

 

Samme år som L. A. Ring malede ”Sommerdag ved Roskilde Fjord”, så han sandsynligvis den tyske romantiker Caspar David Friedrichs oliemaleri ”Den store fælled” (”Das grosse Gehege bei Dresden”, 1831-32) på Gemäldegalerie i Dresden, på sin rejse gennem Europa.

 

Caspar David Friedrich : ”Den store fælled” (”Das grosse Gehege bei Dresden”), 1831-32, Gemäldegalerie Dresden:

http://bildarchiv.skd-dresden.de/  (Galerie Neue Meister -> (skriv ”Friedrich” i feltet ved  Volltextsuche in der Motivliste)

 

Se opgave 3

 

Berith Rasmussen og Stig Burmester