Kulturkanon i undervisningen
 

Fortolkninger

L.A. Rings billede har gennem tiden været genstand for mange fortolkninger. Her bringes uddrag fra to af disse:

 

Henrik Wivel skriver følgende i sin bog ”L.A. Ring” (København, 1997):

 

”Ved højdedraget Hanehoved uden for Frederiksværk har Ring malet dette underskønne billede, hvor kunstneren løfter virkeligheden ind i en anden sfære. Uden et øjeblik at miste detaljerne af syne har han hævet sig op i et panoramisk perspektiv og dermed også sænket horisonten ned som en midterakse, der åbner billedet i det uendelige. Som et kosmisk spejl fylder himlen hele rummet, der er gennemslået af himlens blå. Billedet er behersket af en fuldkommen ro, der trækker sine usynlige, vertikale tråde ned gennem det og får landskabet til at svæve. Her er intet andet end rummet i dets uendelige, syngende tomhed. Foroven og forneden, hvor rummet lader sig se lukt gennem tørvens huller. Tankens fald er fuldkommen frit, men viet til en gennemgribende, skønhedsvædet melankoli, hvis eneste anknytningspunkt er de tre sammentøjrede fiskerbåde, der har trukket garnene op fra jordens underside og korsfæstet dem på masternes himmelsyle. Billedets vigtigste kilde er lyset, som toner luften og vandet i nuancer, der rækker fra himlens dybe azurblå til vandets koldblå og gullighvide flade. Men selve lyskilden er usynlig. Det er et lys, som kommer ingen steder fra.” (side 45f.)

 

Finn Terman Frederiksen skriver i sin bog ”Før solopgang. Omkring et billede af L.A. Ring” (Randers, 1995) følgende:

 

”Ring har klart ønsket at formidle en særegen stærk uendelighedsfølelse, som det sete har vakt i ham. Oplevelsen af det åbne fjordlandskabs endeløse vidder fremmes gennem billedets næsten monomane horisontalitet: de få vertikale og diagonale accenter, der bryder denne horisontale dominans, er så kompositionelt underordnet, at de paradoksalt nok også fremhæver dem. Fiskerbådenes lodrette master eller de skrå forløb i forgrundens vandhuller er betydningsløse undtagelser, der bekræfter horisontalitetens eneherredømme.

 

Også billedets lodrette afskæring i begge sider forekommer at have en sådan paradoksal indvirkning på opfattelsen af det sete: på den ene side danner afskæringen i sig selv en vertikal kontrast, der både tjener til at tydeliggøre den synlige horisontalitet inden for billedfeltet og markerer udgangspunktet for dens imaginative videreførelse.” (side 32f)

 

Se opgave 2

Se billedet på kulturkanonens hjemmeside.

 

Berith Rasmussen og Stig Burmester